Mødedato: 15.08.2000, kl. 15:00

Godkendelse af Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

Godkendelse af Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 15. august 2000


J.nr. ØU 237/2000

12. Godkendelse af Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999 godkendes.

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

 

RESUME

Øresundskomiteen godkendte på sit møde den 9. marts 1999 årsberetning og regnskab 1999 med henblik på endelig godkendelse i medlemsorganisationerne.

Med henvisning til Øresundskomiteens vedtægter § 9 stk. 2, har Øresundskomiteens Sekretariat med brev af 5. juli 2000 fremsendt regnskabet til godkendelse hos medlemsorganisationerne.

Regnskabet viser et resultat på 345.964 kr. som forslås overført til komiteens egenkapital, som herefter udgør 1.807.886,- kr.


Revisor har i revisionspåtegningen tilkendegivet, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultat.


Året 1999 har været præget af udvidelsen af Øresundskomiteen med Vestsjællands, Storstrøms- og Bornholms Amter med tilsammen 500.000 indbyggere og flytningen fra lokalerne i Holbergsgade til Øresundshuset på Gammel Kongevej 1, hvor også Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Medicon Valley Academy har til huse.

I 1999 afsluttedes INTERREG IIA programmet samtidig med at arbejdet for et nyt INTERREG III program for perioden 2000-2006 blev iværksat.

 

 

Til top