Mødedato: 15.08.2000, kl. 15:00

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2000.

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2000.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 15. august 2000

 

 

J.nr. ØU 229/2000

 

2. Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2000.

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

  1. Redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2000 tages til efterretning.
  2. De i bilag 1 foreslåede omplaceringer til budget 2000 tiltrædes.
  3. De i bilag 2 og bilag 3 foreslåede tillægsbevillinger på i alt –163 mill. kr. til budget 2000 tiltrædes.
  4. Sundheds- og Omsorgsudvalget bevilges et 6-årigt internt lån på i alt 100,9 mill. kr. til finansiering af merforbruget i budget 2000, jf. bilag 4.

 

RESUME

Formålet med nærværende redegørelse er at orientere om status for kommunens økonomi 2000. I forlængelse heraf fremlægges endvidere i henhold til bevillingsreglerne eventuelle forslag om tillægsbevilling til budget 2000.

Der redegøres for kommunens økonomi for 2000 på baggrund af udvalgenes og forsøgsbydelenes indberetninger pr. 20. juli 2000, herunder for status for kommunens likviditet ultimo 2000.

Københavns Kommune forventes at komme ud af 2000 med en forbedring på 270 mill. kr. Forbedringen skyldes især forventede merindtægter under skatter og udligning og ekstraordinære merindtægter vedrørende ejendomssalg. Borgerrepræsentationen har i 2000 givet tillægsbevillinger for 1,1 mia. kr. En stor del vedrører overførsel af uforbrugte midler fra 1999 og er dermed ikke udtryk for et løft i udgiftsniveauet. En anden væsentlig del vedrører et selskabsindskud i forbindelse med den regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energi.

På de rammestyrede driftsområder viser prognosen et forventet merforbrug på 145 mill. kr. Udvalgene tegner sig for forventede merudgifter på 137 mill. kr., mens forsøgsbydelene samlet forventer en merudgift på 8 mill. kr. På det rammebelagte anlægsområde forventes mindreudgifter på 176 mill. kr. Heri indgår forventede merindtægter vedrørende ejendomssalg på 104 mill. kr.

På de indtægtsdækkede områder forventes samlet mindreindtægter på 50 mill. kr.

På det lovbundne område forventes de konjunkturafhængige udgifter at kunne holdes på det i budget 2000 forudsatte niveau, mens der forventes merudgifter på 35 mill. kr. til sygesikring.

 

SAGSBESKRIVELSE

Udviklingen i kommunens økonomi for 2000

Økonomiudvalget har i første halvår af 2000 løbende holdt sig orienteret om det forventede regnskabsresultat for 2000 (regnskabsprognosen) gennem udvalgenes og forsøgsbydelenes indberetning af regnskabsprognoser den 20. januar, 20. april og senest den 20. juli.

I nærværende redegørelse orienteres om status for kommunens økonomi i 2000. I forlængelse heraf fremlægges endvidere i henhold til bevillingsreglerne eventuelle forslag om tillægsbevilling til budget 2000.

Regnskabsprognosen pr. 20. juli omfatter forskellen mellem korrigeret budget 2000 og det forventede årsregnskabsresultat for 2000, som det er indberettet pr. 20. juli.

Det korrigerede budget er udtryk for det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2000 samt de tillægsbevillinger, som Borgerrepræsentationen har tiltrådt ved udgangen af 2. kvartal 2000.

Borgerrepræsentationen har i første halvår af 2000 tiltrådt tillægsbevillinger på 1,1 mia. kr. I alt 627 mill. kr. vedrører overførsel af uforbrugte budgetmidler fra 1999 til budget 2000. Herudover vedrører 465 mill. kr. kommunens indskud i selskaber ved KE-udskillelsen, som modsvares af et tilgodehavende på mellemværendet mellem kommunen og KE.

Endvidere vedrører 20 mill. kr. tillægsbevillinger, der modsvares af engangsindtægter eller lignende.

Forventet regnskab for 2000

I forhold til det korrigerede budget viser regnskabsprognosen ved udgangen af første halvår en bedring på 270 mill. kr.

Fordelt på udgiftsområderne ventes der følgende afvigelser i forhold til korrigeret budget 2000:

 

 

 

 

Tabel 1. Forventet regnskab for 2000 for Københavns Kommune

Bevillingsområde

Vedtaget

Tillægs-

Korrigeret

Forventet

(Mill. kr.)

budget

bevilling

budget

regnskab

Afvigelse

(1)

(2)

Rammebelagte driftsområder

18.037

290

18.327

18.472

-145

Rammebelagte anlægsområder

887

93

980

803

176

Indtægtsdækkede driftsområder

-1.066

230

-836

-776

-60

Indtægtsdækkede anlægsområder

638

31

669

659

10

Lovbundne områder

5.153

96

5.249

5.313

-64

Skatter og udligning

-24.225

10

-24.215

-24.425

210

Øvrige finansielle poster (3)

676

361

1.038

894

143

Kassebevægelse

100

1.112

1.212

941

270

  1. Tiltrådt af Borgerrepræsentationen ved udgangen af 2. kvartal 2000.
  2. Et minus angiver en merudgift/mindreindtægt.
  3. Heri indgår en forventet mindreudgift på 50 mill. kr., idet udvalg og bydelsråd forudsættes at anvise kompenserende mindreudgifter for eventuelle budgetoverskridelser på de rammebelagte udgiftsområder.

Rammebelagte udgiftsområder

I regnskabet for 2000 forventes en merudgift på 145 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder og en mindreudgift på 176 mill. kr. på de rammebelagte anlægsområder.

Økonomiudvalget har over for udvalgene og bydelsrådene understreget forpligtigelsen til at overholde de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger. Det forudsættes derfor, at der anvises kompenserende mindreudgifter for de indberettede budgetoverskridelser. Med hensyn til afdrag af Sundheds- og Omsorgsudvalgets merforbrug i 2000, jf. nedenfor, stilles der i nærværende redegørelse forslag om, at der bevilges et internt lån.

På det rammebelagte driftsområde er der indberettet merudgifter på 99 mill. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende pleje, service og boliger for ældre. Merbruget kan bl.a. henføres til et merforbrug på 24 mill. kr. vedrørende hjemmeplejen som følge af hurtigere udskrivning af borgere fra hospitalerne i H:S, en mindreindtægt på 33 mill. kr. som følge af et mindre salg af plejeboligpladser til forsøgsbydelene og andre kommuner, en merudgift på 40 mill. kr. vedrørende køb af pladser i andre kommuner og endelig et merforbrug på 21 mill. kr. vedrørende de plejehjem, der er videreført som sivemodeller. Hertil skal regnes et mindreforbrug på 23 mill. kr. på plejehjemsdrift bl.a. forårsaget af en forventet reduktion i de decentrale vedligeholdelsesudgifter og af puljen til uforudsete udgifter. I forhold til det forventede merforbrug i 2000, som indgik i sagen om Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab 1999 (BR 183/2000), er der en forværring på 32 mill. kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indberettet merudgifter på i alt 49 mill. kr. På daginstitutionsområdet forventes mindreudgifter på 20 mill. kr., hvilke skyldes, at der er etableret færre pladser end forudsat. Der forventes merudgifter på 27 mill. kr. til døgnpleje og forebyggende foranstaltninger for børn og unge som følge af en stigning i anbringelser og foranstaltninger samt stigende priser.

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling Voksne med behov for serviceydelser forventes en mindreudgift på 35 mill. kr., mens der på de øvrige områder vedrørende voksne med særlige behov, handicappede og stofafhængige forventes merudgifter på i alt 77 mill. kr. Merudgifterne på 77 mill. kr. kan henføres til merudgifter til metadon i forbindelse med ændrede tilskudsregler, mindresalg af pladser vedrørende boliger til handicappede samt flere hjælpemidler og revaliderings- og dagtilbud til handicappede.

Der endvidere indberettet merudgifter på 8 mill. kr. vedrørende forsøgsbydelenes rammebelagte bevillinger. Heraf vedrører 13 mill. kr. merforbrug i Indre Østerbro og Indre Nørrebro vedrørende foranstaltninger for børn og unge. Indre Østerbro bydel forventer herudover merudgifter på 2 mill. kr. vedrørende bydelstilskuddet. På de øvrige områder forventes merindtægter på 4 mill. kr. til integration i Kongens Enghave og Valby og mindreudgifter på 3 mill. kr. til beskæftigelse og kontanthjælp primært i Indre Østerbro bydel.

De øvrige udvalg har indberettet mindreudgifter på 10 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder.

anlægsområdet er der indberettet mindreudgifter på 176 mill. kr. Heraf vedrører 72 mill. kr. forventede mindreudgifter til anlæg under Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets har i en anden sag søgt mindreudgifterne på 29 mill. kr. overført til budget 2001. De resterende 104 mill. kr. kan henføres til forventede merindtægter vedrørende ejendomssalg.

Indtægtsdækkede udgiftsområder

På det indtægtsdækkede driftsområde forventes mindreindtægter på 60 mill. kr. På det indtægtsdækkede anlægsområde er der indberettet mindreudgifter på 10 mill. kr.

Driftsindtægterne i KTK forventes at blive 2 mill. kr. mindre end forudsat. Det skyldes en forventet mindreindtægt inden for håndværksområdet samt følgeomkostninger ved tab af gaderenholdelsen på Vesterbro.

Københavns Energi forventer mindreindtægter på 51 mill. kr. Heri indgår bl.a. en mindreindtægt på 31 mill. kr., der kan henføres til, at varmesalget har været mindre end forventet på grund af en mild vinter. Endvidere forventes en merudgift på 14 mill. kr. til renter af kommunens udlæg som følge af, at regningsudskrivningen er blevet forsinket på grund af problemerne med KE's afregningssystem.

Københavns Vand forventer en mindreindtægt på 7 mill. kr. primært på grund af mindre vandleverancer og –afledning. På anlægsområdet er der samlet indberettet mindreudgifter på 10 mill. kr., der kan henføres til udskydelser af anlægsarbejder i Københavns Vand.

Lovbundne udgiftsområder

På de lovbundne områder forventes der en mindreudgift på 12 mill. kr. i forhold til budgettet.

Tabel 2. Afvigelser i forhold til budget 2000 på de lovbundne områder1)

Mill. kr.

Tjenestemandspensioner

-51

Kontanthjælp, aktivering og beskæftigelse

85

Sikringsydelser

-73

Sygesikring

35

Øvrige

-8

Merudgift i alt

-12

Anm.: Et minus angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note: 1) Korrigeret for en indberettet merudgift på 76 mill. kr. vedrørende regulering af refusion på det sociale område. Merudgiften modsvares af en mindreudgift på finansposter.

Der forventes en mindreudgift på 51 mill. kr. til tjenestemandspensioner under Økonomiudvalget. Beløbet består af en forventet merudgift på 12 mill. kr., som skyldes et generelt stigende udgiftsniveau i forhold til det budgetterede, samt at flere personer er overgået til rådighedsløn end forudsat. Samtidig forventes en mindreudgift på 63 mill. kr. i form af en indbetaling i 2000 vedrørende udgifter til rådighedsløn for tjenestemænd i KE i 2001 og 2002.

kontanthjælps-, aktiverings- og beskæftigelsesområdet forventes der i 2000 en merudgift på 85 mill. kr. I BR-kommunen, Kongens Enghave og Valby bydele forventes merudgifter på i alt 98 mill. kr., mens Indre Østerbro bydel forventer en mindreudgift på 13 mill. kr.

Årsagen til stigningerne er bl.a. flere kontanthjælpsmodtagere. I BR-kommunen er det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steget med 8 pct. i forhold til budgettet. Merudgifterne skyldes endvidere højere gennemsnitlige ydelser i forbindelse med revalidering, samt at der er sket en forskydning af udgifterne fra udgifter med høj refusionsprocent til udgifter med lav refusionsprocent.

De stigende udgifter til kontanthjælp ligger i forlængelse af "Redegørelse om udviklingen på kontanthjælpsområdet i Københavns Kommune", som blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 20. juni 2000 (ØU 199/2000). I redegørelsen konkluderes, at der trods en generel tendens til at arbejdsløsheden falder, stadig er stigende udgifter på kontanthjælpsområdet. Stigningen skyldes primært, at der føres en mere aktiv politik på området, samt at der er blevet en større andel af tunge kontanthjælpsmodtagere. I forbindelse med behandlingen af redegørelsen besluttede Økonomiudvalget at anmode om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle bemærkninger til redegørelsen til brug for den videre budgetproces.

Udgifterne til sikringsydelser (personlige tillæg, førtidspension, sygedagpenge og boligstøtte) forventes at blive 73 mill. kr. mindre end budgetteret. Årsagen er primært færre sager på førtidspensions- og sygedagpengeområdet.

sygesikringsområdet forventes der en merudgift på 35 mill. kr. Der er især merudgifter til almen lægehjælp og medicin. Et merforbrug på 18 mill. kr. vedrørende almen lægehjælp tilskrives den ny overenskomst med de praktiserende læger samt en øget aktivitet. På medicintilskudsområdet forventes en merudgift på 15 mill. kr. Merudgiften skyldes den udskudte implementering af det nye medicintilskudssystem fra 1. januar til 1. marts 2000 samt et generelt stigende forbrug.

På de øvrige områder forventes en mindreudgift på 8 mill. kr. vedrørende ældreboliger.

Ud over de nævnte afvigelser har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indberettet en merudgift på 76 mill. kr. vedrørende regulering af refusion. Afvigelsen er hovedsageligt en udløber af regnskab 1999, hvoraf det fremgår, at en refusionsindtægt på 84 mill. kr. vedrørende beskæftigelsesforanstaltninger er medtaget to gange. En berigtigelse af dette medfører bogføring af en mindreindtægt på 84 mill. kr. på driften i regnskab 2000. Mindreindtægten modsvares af en merindtægt på finansposterne.

Skatter og udligning

Skatter og udligning udviser samlet merindtægter på 210 mill. kr.

Der forventes en samlet mindreindtægt på 3 mill. kr. på indkomstskatter fordelt med en merindtægt på 8 mill. kr. vedrørende afregning med staten af den kommunale andel af indkomstskat for årene før 1999 og en merudgift på 11 mill. kr. som følge af større tilbagebetaling af ligningsprovenu vedrørende 1998 end forudsat.

Endvidere forventes en merindtægt på 23 mill. kr. vedrørende provenu af dødsboskat og vedrørende skatteindtægter fra personer med midlertidigt ophold og kontraktlige forhold.

selskabsskatter forventes en merindtægt på 41 mill. kr. vedrørende afregning af forskelsbeløb. Endelig forventes en merindtægt på 32 mill. kr. vedrørende grundskyld som følge af højere grundværdier ved billetudskrivningen end forudsat.

Under udligning og tilskud forventes en merindtægt på 117 mill. kr. Heraf vedrører 101 mill. kr. en midtvejsregulering af tilskud og udligning fordelt med 57 mill. kr. vedrørende den primærkommunale del og 44 mill. kr. vedrørende den amtskommunale del. Endvidere forventes en merindtægt på 16 mill. kr., hvilket skyldes et ændret skøn for de afgiftspligtige grundværdier, der indgår ved beregningen af tilskud og udligning.

Finansposter

På de øvrige finansielle poster forventes der ifølge den seneste regnskabsprognose en samlet mindreudgift på 143 mill. kr. Heri indgår forventede mindreudgifter på 50 mill. kr., da udvalg og bydelsråd forudsættes at anvise kompenserende mindreudgifter for budgetoverskridelserne på de rammebelagte udgiftsområder.

Under Økonomiudvalget er der en merudgift på 51 mill. kr. på finansposterne (ekskl. forventede kompenserende besparelser for indberettede merudgifter i udvalg/bydele). Merudgiften er sammensat af en merudgift på 25 mill. kr. vedrørende renter og en merudgift på 26 mill. kr. på finansforskydninger.

Merudgifterne vedrørende renter består hovedsageligt af en merudgift på 19 mill. kr. til renter på den langfristede gæld og af en merudgift på 6 mill. kr. vedrørende kurstab ved lånoptagelse. Kurstabet budgetteres ikke. Merudgifterne på 19 mill. kr. vedrørende renter af den langfristede gæld skyldes primært højere renter af nye lån (lån optaget i 1999) og forøgede variable renter.

På finansforskydninger ventes en merudgift på 14 mill. kr. som følge af større tilgodehavender i sagen om vandoverenskomsten med omegnskommunerne. Endvidere forventes en merudgift på 5 mill. kr. vedrørende lån til betaling af ejendomsskat for pensionister og en merudgift på 5 mill. kr. på gæld til staten vedrørende momsudligningsordningen, som skyldes et ændret skøn for de afgiftspligtige grundværdier, der indgår i udligningsberegningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet en mindreudgift på 6 mill. kr., hvilket hovedsageligt skyldes opgivelse af planen om ombygning af Meyers Minde og beslutning om ikke at realisere planen om etablering af plejeboligbyggeri i Kongens Enghave.

Under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er der opgjort en merindtægt på 79 mill. kr. på finansposterne. Merindtægten vedrører en restrefusion på 5 mill. kr. fra staten vedrørende 1999. Endvidere indgår en forskydning på 84 mill. kr. som følge af korrektionen af dobbeltposteringen af en refusionsindtægt i 1999, jf. afsnittet om det lovbundne område.

Der forventes en mindreudgift på 58 mill. kr. på finansposterne under Miljø- og Forsyningsudvalget. Mindreudgiften er sammensat af en merindtægt på 2 mill. kr. under Københavns Vand vedrørende renter af mellemværende og af en mindreudgift på 56 mill. kr. under Københavns Energi (KE).

Mindreudgiften under KE er fordelt som følger: Der forventes en merindtægt på 14 mill. kr. for kommunen af renter af mellemværender med KE. Merindtægten vedrører en forsinket regningsudskrivning forårsaget af problemerne med afregningssystemet. Herudover forventes mindreudgifter på i alt 42 mill. kr. fordelt med en mindreudgift på 100 mill. kr. som følge af en ændring af betalingsfristerne for afregning med staten og merudgift på 58 mill. kr. forårsaget af en afkortning af kredittiden for momsafregning. Den vedtagne tilpasning af samtidighedsbetaling for KE's kunder, der forventedes at medføre en mindreudgift på 125 mill. kr., har ikke kunnet gennemføres fuldt ud på grund af genanvendelsen af det gamle afregningssystem.

Af de ovenfor nævnte afvigelser giver nogle anledning til forslag om tillægsbevilling, jf. kommunens bevillingsregler. Der er redegjort for de enkelte tillægsbevillingsforslag senere i redegørelsen.

Likviditetsprognose for 2000

Kommunens kassebeholdning udgjorde 1.542 mill. kr. primo 2000. I det vedtagne budget for 2000 er der forudsat et kassetræk på 100 mill. kr.

Med udgangspunkt i de seneste regnskabsindberetninger forventes der ved udgangen af 2000 en kassebeholdning på 1.160 mill. kr.

Reduktionen af kassebeholdningen skyldes især overførsel af uforbrugte budgetmidler fra 1999 til budget 2000 på i alt 627 mill. kr. Endvidere vedrører 465 mill. kr. kommunens indskud i selskaber ved KE-udskillelsen. Indskuddet modsvares af et tilgodehavende på mellemværendet mellem kommunen og KE.

Herudover indgår et kassetræk på 101 mill. kr. i 2000 vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalgets merforbrug i 2000. I sagen om Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab 1999 indgik, at merforbruget i 2000 finansieres ved et internt lån. Sundheds- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med behandlingen af forventet regnskab 2000 besluttet at søge om et 6-årigt internt lån på i alt 100,9 mill. kr. til dækning af merforbruget.

Omvendt indgår der bl.a. en kasseopbygning på i alt 314 mill. kr. som følge af merindtægter på skatter og udligning og fra ejendomssalg. Endvidere kan der i 2000 forventes en kasseforbedring på 604 mill. kr. vedrørende historiske pensionsforpligtelser for tjenestemænd i KE. Borgerrepræsentationen har besluttet, at midlerne anvendes til gældsnedbringelse (BR 218/2000), hvilket forudsættes at ske i 2001-2002.

Den reelle kassebeholdning ultimo 2000 er således 556 mill. kr.

 

 

Regler vedrørende tillægsbevilling

I forlængelse af regnskabsprognosen redegøres der i det følgende for Københavns Kommunes bevillingsregler, og der fremsættes forslag om tillægsbevillinger til budget 2000.

Kommunens bevillingsregler

Ifølge kommunens bevillingsregler, der blev tiltrådt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2000, kan væsentlige merudgifter (eller mindreindtægter) i forhold til en rammestyret bevilling (rammebelagte og takstfinansierede udgiftsområder) kun afholdes efter forudgående indhentet tillægsbevilling.

På de rammebelagte udgiftsområder forudsættes merudgifter, der ikke opnås dækning for gennem tillægsbevillinger, inden budgetårets udløb at blive dækket af kompenserende mindreudgifter.

De øvrige bevillinger (lovbundne udgiftsområder og finansposter) vurderes samlet under ét, og en redegørelse om udgiftsudviklingen skal sammen med eventuelle tillægsbevillingsanmodninger forelægges for Borgerrepræsentationen én gang årligt.

Herudover skal Borgerrepræsentationens godkendelse indhentes i de tilfælde, hvor der er tale om større og principielle afvigelser i forhold til de forudsætninger for bevillingen, der er angivet i budgetbemærkningerne.

Endelig vil der i henhold til bevillingsreglerne normalt ikke blive søgt tillægsbevilling til mindre væsentlige bevillingsomlægninger som følge af opgaveomflytninger eller ændret kontering fra et bevillingsområde til et andet under samme udvalg. Ændringer af denne karakter vil der i stedet blive redegjort for i årsregnskabet for 2000.

Herudover omfatter bevillingsreglerne bl.a. en overførselsadgang, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. december 1999 (BR 524/99). Overførselsadgangen indebærer, at et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgiftsområder kan overføres til det følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for udvalget/bydelsrådet overholdes i regnskabsåret. Et merforbrug i regnskabsåret på de rammebelagte udgiftsområder skal tilbagebetales i efterfølgende år af udvalget/bydelsrådet.

Tilsagn om overførsel af mer/mindreforbrug mellem 2000 og budget 2001 behandles i en indstilling, der forelægges for Borgerrepræsentationen i december 2000. I den forbindelse vil Økonomiforvaltningen foreslå en justering af reglerne om bevillingsoverførsel, herunder bl.a. at et samlet mindreforbrug i regnskabet anvendes til afdrag på interne lån, optaget i foregående år, og at der indføres en beløbsgrænse for, hvornår der kan optages et flerårigt internt lån til tilbagebetaling af et merforbrug.

 

 

Tillægsbevillinger til budget 2000

Økonomiudvalget har i forlængelse af den løbende budgetopfølgning og i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2001 vurderet, i hvilket omfang Borgerrepræsentationen skal ansøges om tillægsbevillinger til budget 2000 eller godkende afvigelser i forhold til de i budgetbemærkningerne angivne forudsætninger for bevillingernes afholdelse.

I forlængelse af redegørelsen om kommunens økonomi fremsætter Økonomiudvalget forslag om omplaceringer og tillægsbevillinger til budget 2000. Endvidere fremsættes en række forslag til tillægsbevillinger i forlængelse af indstillingen om overførsel af midler mellem 1999 og 2000 (BR 268/2000). Endelig fremsættes forslag til tillægsbevillinger til budget 2000 i forlængelse af lov- og cirkulæreprogrammet for 1999/2000.

De samlede tillægsbevillingsforslag fremgår af tabel 3. Forslagene er specificeret i bilag 1-4.

Tabel 3. Forslag til tillægsbevillinger til budget 2000

Mill. kr.

Bevillingsmæssige omplaceringer, jf. bilag 1

0

Tillægsbevillinger i forbindelse med indberettede afvigelser, jf. bilag 2

-209

Tillægsbevillinger vedrørende DUT-sager, jf. bilag 3

46

Tillægsbevillinger i form af låneordning, jf. bilag 4

101

I alt

-62

Ud over de nævnte tillægsbevillingsforslag foretages der i forbindelse med regnskabsprognosen pr. 20. juli 2000 enkelte budgetomplaceringer internt i udvalgene. I Bygge- og Teknikudvalget foretages omplaceringer inden for udvalgets drifts- og anlægsbevilling som følge af udskillelsen af Københavns Kirkegårde og Parkering København fra Vej & Park. Endvidere foretages omplaceringer i forbindelse med en omlægning af huslejebetalinger og en række øvrige, mindre omlægninger.

 

 

 

Forslag til tillægsbevillinger

Omplaceringer

Overførsel af midler fra lønpuljen til puljen til uforudsete udgifter

Borgerrepræsentationen godkendte den 11. maj 2000 (BR 176/2000) den afsluttende udmøntning af lønpuljen i budget 2000 til udvalg og forsøgsbydele. Der er hermed udmøntet 136,7 mill. kr. af de i alt 139,3 mill. kr. i lønpuljen i budget 2000.

Det foreslås, at de resterende 2,6 mill. kr. i lønpuljen overføres til puljen til uforudsete udgifter for at indgå til finansiering af udgifter til bl.a. Euro-afstemning og afstemningen om bydelsstyre i København, jf. bilag 1. Midlerne udmøntes efter konkret forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Korrektion for nye daginstitutionspladser i bydelene

Demografimodellen anvendes til at beregne, om BR-kommunen og bydelene har behov for flere eller færre pladser inden for et givent institutionsområde i det kommende budgetår. I beregningen anvendes en gennemsnitlig udgift pr. plads. På grundlag af demografimodellen tildeles bydelene f.eks. på daginstitutionsområdet et gennemsnitligt beløb pr. ny plads. I denne beregning er der ikke taget højde for, at bydelenes udgift pr. plads adskiller sig fra den gennemsnitlige udgift på to punkter:

  • Ejendomsdrift betaler den faktiske husleje til 3. mand, skatter og afgifter opkrævet via "skattebilletten" samt udgifter til udvendig vedligeholdelse
  • På daginstitutionsområdet betaler bydelene en skabelonhusleje, som er fastsat ud fra det dyreste lejemål.

Budget 2000 skal korrigeres for disse forhold vedrørende nye daginstitutionspladser i bydelene. Det foreslås på den baggrund, at der i budget 2000 overføres 0,1 mill. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget til forsøgsbydelene, jf. bilag 1. Kultur- og Fritidsudvalgets negative bevilling modsvares af de indtægter, som Ejendomsdrift får, når bydelene betaler husleje for de nye pladser.

Omplacering i Indre Østerbro bydel

Indre Østerbro bydel har i regnskabsprognosen pr. 20. juli indberettet en merudgift på 5 mill. kr. til foranstaltninger for børn og unge og en mindreudgift på 2 mill. kr. vedrørende beskæftigelsesområdet. Indre Østerbro bydelsråd anmoder om en tillægsbevilling på 1,8 mill. kr. til foranstaltninger for børn og unge finansieret ved kompenserende besparelser på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås, at der til Indre Østerbro bydels budget 2000 gives tillægsbevilling på 1,8 mill. kr. til foranstaltninger for børn og unge. Tillægsbevillingen finansieres ved en reduktion på 1,8 mill. kr. af bevillingen til beskæftigelsesområdet, jf. bilag 1.

Tilgodehavende vedrørende vandoverenskomst

I budgetforslag 2001 sker der en flytning af budgetposten vedrørende retssagen om omegnskommunernes betaling for vand fra Økonomiudvalget til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Det foreslås på den baggrund, at budgetposten ligeledes flyttes fra Økonomiudvalget til Miljø- og Forsyningsudvalget i budget 2000, jf. bilag 1.

Refusionsindtægt i 1999

I forlængelse af regnskab 1999 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indberettet en mindreindtægt på 83,5 mill. kr. vedrørende berigtigelse i regnskab 2000 af en dobbbeltkontering af en refusionsindtægt på beskæftigelsesordninger i 1999. Berigtigelsen indebærer kontering af en mindreindtægt på 83,5 mill. kr. på driften med modpost på finansforskydninger.

Det foreslås, at der gives tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2000 vedrørende en mindreindtægt på 83,5 mill. kr. på bevillingen Voksne med særlige behov på det lovbundne område med modpost på udvalgets finansposter, jf. bilag 1. Tillægsbevillingen er af teknisk karakter og derfor likviditetsmæssig neutral.

 

Tillægsbevillinger i forlængelse af indberettede afvigelser m.v.

Overførsel af midler fra 1999 til 2000 under Kultur- og Fritidsudvalget

Borgerrepræsentationen gav den 14. juni 2000 forhåndstilsagn om, at Kultur- og Fritidsudvalget kan overføre 5,1 mill. kr. ekstra i forhold til regnskabsresultatet for 1999 til dækning af mindreindtægter fra husleje for bydelsejendomme (BR 291/2000).

Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsresultat er i indstilling om overførsel af midler mellem 1999 og 2000 (BR 268/2000) opgjort til 96,7 mill. kr. Efter korrektion for mindreindtægter fra husleje for bydelsejendommene kan resultatet opgøres til 101,8 mill. kr. Heraf er der i indstilling om overførsel af midler mellem 1999 og 2000 overført 93,8 mill. kr. til budget 2000.

Indstillingen om overførsel af midler tog imidlertid ikke højde for en række yderligere projekter, som Kultur- og Fritidsudvalget har foreslået overført. Det foreslås derfor følgende overførsler til budget 2000:

Tabel 4. Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab 1999 samt overførsel af midler til budget 2000.

Mill. kr.

Mindreforbrug i regnskab 1999

101,8

Mindreforbrug jf. indstilling om overførsel af budgetmidler (BR 268/2000)

96,7

Korrektion af mindreforbrug

5,1

Overførsler i alt

96,7

Overført til budget 2000 (BR 268/2000)

93,8

Forslag til overførsler

Fordelt på bevilling:

Kultur og fritid, drift

1,3

Kultur og fritid, anlæg

2,1

Ejendomsdrift, administration – drift

-2,5

Ejendomsdrift, administration – anlæg

2,0

Under bevillingen Kultur og fritid foreslås på driften overført i alt 1,3 mill. kr. Heraf foreslås 0,4 mill. kr. anvendt til tilskud til Idrætsfabrikken i Valdemarsgade. De resterende 0,9 mill. kr. foreslås bevilget som betingede driftsbevillinger og anvendt til etablering af elevator/trappelift på Brønshøj og Islands Brygge biblioteker samt reparation og omlægning af hovedtrappen på Thorvaldsens Museum, jf. bilag 2. Endvidere foreslås 2,1 mill. kr. overført til bevillingen Kultur og Fritid, anlæg, og anvendt til energibesparende foranstaltninger i KI samt indretning af kælderværksted m.v. i Københavns Bymuseum, jf. bilag 2.

Under bevillingen Ejendomsdrift, administration, foreslås 2,5 mill. kr., der i indstillingen om overførsel af budgetmidler blev bevilget til renovering af Rådhusets bagport, i stedet primært anvendt til renovering af repræsentative lokaler på Rådhuset, jf. bilag 2.

Ved overførsel af anlægsmidler gives tillægsbevillingen til rådighedsbeløbet. Der vil efterfølgende skulle indhentes kapitalbevilling/anlægsbevilling i Borgerrepræsentationen, før midler kan anvendes.

Tilbageførsel af midler vedrørende brandfolk

Ved udmøntningen af lønpuljen i budget 2000 (BR 176/2000), som blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 11. maj 2000, indgik en tillægsbevilling på 4,4 mill. kr. til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende overenskomstfornyelsen for brandfolk. Tillægsbevillingen blev givet under forudsætning af, at der inden juni 2000 foreligger et godkendt forhandlingsresultat.

Idet der ikke på nuværende tidspunkt ikke foreligger en overenskomstaftale vedrørende brandfolk, stilles der forslag om, at Bygge- og Teknikudvalgets budget 2000 reduceres med 4,4 mill. kr., jf. bilag 2.

Sygesikring

På sygesikringsområdet forventes merudgifter på 35 mill. kr., heraf merudgifter på 18 mill. kr. vedrørende almen lægehjælp, hvilket tilskrives den ny overenskomst med de praktiserende læger samt en øget aktivitet. Endvidere forventes en merudgift på 15 mill. kr. på medicintilskudsområdet. Merudgiften skyldes den udskudte implementering af det nye medicintilskudssystem fra 1. januar til 1. marts 2000 samt et generelt stigende forbrug.

Økonomiudvalget behandlede den 30. november 1999 en redegørelse om "Udgiftsudviklingen inden for sygesikringsområdet – analyse af perioden 1992-1998" udarbejdet af Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen (ØU 258/99). I forbindelse med regnskabsprognosen pr. 20. januar 2000 anmodede Økonomiudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget om at fremskynde en række af de initiativer, der i redegørelsen er foreslået til nedbringelse af forbruget, samt at redegøre for status for initiativerne i forbindelse med regnskabsprognosen i juli.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har behandlet status for initiativerne på et møde den 7. august. Sundhedsforvaltningen vil til et møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 28. august give en uddybende beskrivelse af initiativerne på sygesikringsområdet.

I nærværende redegørelse stilles der på baggrund af det forventede merforbrug i 2000 forslag om tillægsbevilling på 35 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2000 til sygesikring, jf. bilag 2.

Vedrørende de øvrige lovbundne områder – kontanthjælp, aktivering og sikringsydelser – der samlet forventes at ligge på det budgetterede niveau, stilles der ikke forslag om tillægsbevillinger på indeværende tidspunkt.

Salg af ejendomme m.v.

I budgettet for 2000 er der forudsat en indtægt på 121 mill. kr. vedrørende salg af kommunens ejendomme samt salg af tilbagekøbsrettigheder. I den seneste regnskabsprognose forventes ekstraordinært en merindtægt på 104 mill. kr. i forhold til budgettet.

Der stilles på den baggrund forslag om tillægsbevilling på en merindtægt på 104 mill. kr. til Økonomiudvalget, jf. bilag 2.

Selskabsskat

Der forventes en merindtægt på 40,6 mill. kr. på selskabsskatter i forbindelse med regulering af hovedtilsvaret for selskabsskatter.

Der stilles på den baggrund forslag om tillægsbevilling på en merindtægt på 40,6 mill. kr. til Økonomiudvalget, jf. bilag 2.

Tilskud og udligning

I 2000 forventes en merindtægt på 116,8 mill. kr. vedrørende tilskud og udligning. Midtvejsreguleringen af de generelle tilskud udgør en merindtægt på 100,7 mill. kr. En ændret vurdering af de afgiftspligtige grundværdier, der indgår i beregning af tilskud og udligning, udgør en merindtægt på 16,1 mill. kr.

På den baggrund foreslås, at der gives tillægsbevilling på en merindtægt på 116,8 mill. kr. til Økonomiudvalget, jf. fordelingen i bilag 2.

Anden gæld

Der er indberettet en merudgift på 4,6 mill. kr. vedrørende anden gæld til staten i forbindelse med momsudligningsordningen. Merudgiften skyldes et ændret skøn vedrørende de afgiftspligtige grundværdier, der indgår ved beregningen af tilskud og udligning.

Det foreslås, at der gives tillægsbevilling på 4,6 mill. kr. til Økonomiudvalget, jf. bilag 2.

Tilgodehavende vedrørende vandoverenskomst

I regnskabsprognosen er der indberettet en merudgift på 14,3 mill. kr. i forbindelse med retssagen om omegnskommunernes betaling for vand. Merudgiften skyldes, at en prisstigning på leverancerne ikke er fuldt kompenseret gennem omegnskommunernes betalinger. I budgetforslag 2001 sker der en flytning af budgetposten fra Økonomiudvalget til Miljø- og Forsyningsudvalget samtidig med, at den opskrives til 42 mill. kr.

På den baggrund foreslås, at der gives en tillægsbevilling på 14,3 mill. kr. til Miljø- og Forsyningsudvalget vedrørende omegnskommunernes betaling for vand, jf. bilag 2.

 

Tillægsbevillinger som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 1999/2000

Der foreslås følgende tillægsbevillinger til udvalgenes og forsøgsbydelenes budget 2000 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 1999/2000 (DUT-sager). Forslagene er specificeret på bevillingsområder i bilag 3. Tillægsbevillingerne modsvares af merindtægter på kommunens bloktilskud.

Tabel 5. Forslag til DUT-tillægsbevillinger. Mill. kr.

Udvalgene

34,8

Kultur- og Fritidsudvalget

1,6

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

-3,8

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1,0

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

33,7

Bygge- og Teknikudvalget

0,1

Miljø- og Forsyningsudvalget

2,2

Forsøgsbydelene

10,8

Indre Østerbro bydelsråd

1,9

Indre Nørrebro bydelsråd

3,5

Kongens Enghave bydelsråd

1,6

Valby bydelsråd

3,8

I alt

45,6

Nedenfor omtales de væsentligste DUT-sager.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område

Bekendtgørelse om statstilskud, skoleydelse m.v. ved produktionsskoler

Bekendtgørelsen om produktionsskoler bygger på en ny lov om produktionsskoler, der indeholder bestemmelser om principielt frit optag samt en finansieringsomlægning med kommunal medfinansiering. De kommunale merudgifter, der medfører en DUT-kompensation på 7,1 mill. kr., hidrører fra finansieringsomlægningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Embedslægen

Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg kommuner overflyttes til statslig regi pr. 1. oktober 2000. Næsten alle opgaver følger med over. I resten af landet sorterer embedslægeinstitutionerne i forvejen under staten. Flytningen medfører en DUT-regulering på –1,6 mill. kr.

Tilskud til høreapparater

Der gennemføres en regelændring, som indebærer, at flere mennesker vil være berettiget til tilskud/fri høreapparat. Det medfører en DUT-kompensation på 1,9 mill. kr.

Begravelseshjælp

Kravene til formueforholdene og de administrative procedurer for ansøgninger om begravelseshjælp er strammet op. Det medfører en DUT-regulering på –2,3 mill. kr.

Efterlevelseshjælp

En regelændring indebærer, at ægtefællepension er afskaffet (pension kan udbetales i op til 3 måneder efter dødsfald). I stedet er der indført en ny lov om efterlevelseshjælp, hvor efterladte ægtefæller kan søge om tilskud i op til 3 måneder. I modsætning til tidligere skal staten nu kun dække 50 pct. af udgifterne. Det medfører en DUT-kompensation på 5,3 mill. kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område

Midtvejsregulering vedr. udgifter til plejefamilier og forebyggende foranstaltninger for børn og unge

Som led i aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1999 blev det aftalt, at de amtslige udgifter på dele af børn- og ungeområdet stiger med 1 pct. fra 1999 til 2000. Såfremt den faktiske udgiftsvækst afviger fra det forudsatte, reguleres bloktilskuddet på baggrund af udgiftsstigningen ud over 1 pct. Der foretages en midtvejsregulering i 2000 på baggrund af stigningen i kvartalsregnskaberne for 1. kvartal 1999 til 1. kvartal 2000. Det medfører en DUT-kompensation på 30,8 mill. kr.

Virksomhedsservice

Fra og med 2000 skal kommunerne yde virksomhedsservice til private virksomheder. Dette er en særlig service ved etablering af job for personer, der ikke kan beskæftiges på ordinære vilkår. Virksomhedsservice skal aflaste virksomhederne for administrative byrder i forbindelse med ansættelse af personer på særlige vilkår. Det medfører en DUT-kompensation på 2,1 mill. kr.

 

Finansieringsomlægning for ikke-forsikrede ledige

Finansieringsomlægningen indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan kræve betaling fra Center for Aktivering for de kursister, der sendes til undervisning. Dette har tidligere ikke været muligt. Kompensationsbeløbet tillader Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at betale Uddannelses- og Ungdomsudvalget for den modtagne undervisning. Omlægningen medfører en DUT-kompensation på 12,0 mill. kr.

Miljø- og Forsyningsudvalgets område

Jordforurening

Den nye jordforureningslov trådte i kraft den 1. januar 2000. Den samlede jordforureningslov pålægger kommunen en række nye tiltag til bl.a. kortlægning og registrering af forurenet jord, ligesom loven pålægger kommunen skriftligt at underrette og informere de pågældende grundejere. Lovændringen medfører en DUT-kompensation på 1,9 mill. kr.

 

Tillægsbevillinger i form af interne lån

Internt lån til finansiering af merforbrug i Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundhedsforvaltningen har i regnskabsprognosen for 2000 for Sundheds- og Omsorgsudvalget indberettet en merudgift på 100,9 mill. kr. på de rammebelagte områder. Heraf vedrører 98,3 mill. kr. drift og 2,1 mill. kr. anlæg på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre. De resterende 0,5 mill. kr. vedrører praksissektoren.

Merforbruget på ældreområdet kan henføres til køb og salg af plejeboliger og til hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen anfører i regnskabsprognosen, at det realiserede serviceniveau vedrørende plejeboligpladser i BR-kommunen er steget i perioden 1997-99. Serviceniveauet er målt som antallet af pladser i forhold til antal ældre. Sundhedsforvaltningen anfører videre, at forsøgsbydelene i samme periode samlet set har haft et uændret serviceniveau.

I sagen om Sundheds- om Omsorgsudvalgets regnskab 1999 indgik, at udvalget forventede et underskud på 67 mill. kr. i budget 2000 (BR 183/2000). I den seneste regnskabsprognose forventes således et yderligere merforbrug på 33,9 mill. kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder om, at hele merforbruget på 100,9 mill. kr. finansieres ved en låneordning, hvor afdragsperioden andrager 6 år.

Det foreslås, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevilling på i alt 100,9 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2000 fordelt med 98,8 mill. kr. til driftsbudgettet og 2,1 mill. kr. til anlægsbudgettet. Tillægsbevillingerne gives i form af et 6-årigt internt lån. Lånet på 98,8 mill. kr. foreslås afdraget i perioden 2001 til og med 2006 med 19,4 mill. kr. årligt, mens lånet på 2,1 mill. kr. afdrages med 0,4 mill. kr. årligt.

 

 

 

Økonomi

-

Høring

Indstillingen er den 9. august 2000 sendt til høring hos bydelsrådene, således at forsøgsbydelenes bemærkninger kan fremlægges ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

 

Andre konsekvenser

-

 

Bilag

Bilag 1: Forslag til tillægsbevillinger til budget 2000 som følge af bevillingsmæssige omplaceringer.

Bilag 2: Forslag til tillægsbevillinger til budget 2000 i forbindelse med indberettede afvigelser.

Bilag 3: Forslag til tillægsbevillinger til budget 2000 (DUT-sager).

Bilag 4: Forslag til tillægsbevillinger til budget 2000 i form af låneordninger.

Bilag 5: Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indstilling om overførsel af bevillinger.

 

 

 

 

Bjarne Winge

 

/ Ulrik Rosenberg

 

 

 

Til top