Mødedato: 15.08.2000, kl. 15:00

Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta og den vejledende afstemning om bydelsstyre. (Kultur- og Fritidsudvalget)

Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta og den vejledende afstemning om bydelsstyre. (Kultur- og Fritidsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 15. august 2000

 

 

J.nr. ØU 232/2000

 

17. Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta og den vejledende afstemning om bydelsstyre. (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2000 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 11,4 mill. kr. til dækning af udgifterne ved folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta og den vejledende afstemning om bydelsstyre

at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 11,4 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2000 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)

at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. august 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

Til sagen vedlægges uddybende notat af 10. august 2000 om økonomien i indstillingen.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring,

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført".

 

RESUME

Folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles valuta og vejledende afstemning om bydelsstyre afholdes den 28. september 2000, og tillægsbevilling på 11,4 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter, der er beregnet til 14,4 mill. kr.

SAGSBESKRIVELSE

Folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles valuta og den vejledende afstemning om bydelsstyre i København afholdes den 28. september 2000.

Af Indenrigsministeriets vejledning om folkeafstemninger fremgår det, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at der i forbindelse med folkeafstemningen kan afholdes en særlig lokal afstemning.

Den lokale afstemning tilrettelægges således, at den ikke virker forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved folkeafstemningen eller i øvrigt på gennemførelsen af denne og lokalemæssigt helt adskilt fra folkeafstemningen.

Samtidig skal det sikres, at resultatet af folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta kan foreligge, så det ikke forsinker opgørelsen af landsresultatet.

Afstemningen bliver dermed tilrettelagt under hensyntagen til, at afstemningerne finder sted efter henholdsvis folketingsvalgloven og kommunalvalgloven, hvilket betyder, at ikke alle vælgere kan stemme til begge afstemninger.

I forbindelse med de to afstemninger skal det tilstræbes, at vælgerne oplever en ukompliceret valghandling.

Den økonomiske konsekvens af ovenstående er blandt andet, at der skal bruges ca. dobbelt så mange tilforordnede vælgere i forhold til en almindelig afstemning, at udgiften til medhjælp på valgstederne og fra andre forvaltninger øges, samt at udgifterne til porto, valgkort, valglister, stemmesedler, brevstemmemateriale, etablering af valgsteder m.v. fordobles. Herudover påregnes der ekstra udgifter til diverse materialer m.v.

Udgifterne skønnes at ville fordele sig således:

Diæter og lønudgifter 6.440.000 kr.

Udsendelse af valgkort 2.600.000 kr.

Stemmesedler, tryksager & annoncer 1.340.000 kr.

Valgsteder, etablering & drift 1.640.000 kr.

Bespisning m.v. 1.800.000 kr.

Kørsel 80.000 kr.

Diverse 500.000 kr.

I alt 14.400.000 kr.

Udgiften til diæter og lønudgifter er forbundet med nogen usikkerhed, da det endnu ikke er endeligt klarlagt, hvordan valgstederne kan indrettes bedst muligt, hvilket er afgørende for antallet af tilforordnede vælgere, ligesom merudgiften til løn i forbindelse med andre forvaltningers valgopgaver endnu ikke kan opgøres, men lønudgiften vil blive søgt begrænset mest muligt.

ØKONOMI

Det indstilles, at beløbet på 11,4 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2000 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter).

Borgerrepræsentationen har allerede bevilget 3 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af forslaget om, at der skal afholdes en vejledende afstemning om bydelsstyre, jf. BR 302/2000. Eventuelle ubrugte midler i forhold til de 14,4 mill. kr. tilbageføres til Økonomiudvalgets budget.

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

BILAG

Ingen bilag.

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

Til top