Mødedato: 15.08.2000, kl. 15:00

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 5/1999. (Københavns Kommunes Barselsfond).

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 5/1999. (Københavns Kommunes Barselsfond).

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 15. august 2000

 

 

J.nr. ØU 224/2000

 

13. Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 5/1999. (Københavns Kommunes Barselsfond).

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender de nedenfor anførte bemærkninger til Revisionsdirektoratets protokollat nr. 5/1999 (Københavns Kommunes Barselsfond).

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har afgivet revisionsprotokollat nr. 5/1999 om Københavns Kommunes Barselsfond.

I henhold til revisionsvedtægtens § 12, stk. 4, skal revisionsprotokollater besvares af udvalget snarest muligt og senest 4 uger efter modtagelsen.

Under hensyntagen til sommerferieperioden betyder dette, at besvarelserne forelægges Økonomiudvalget på udvalgets første møde efter sommerferien.

Nedenfor under sagsbeskrivelsen er gengivet Revisionsdirektoratets bemærkninger

(anført med kursiv) samt Økonomiforvaltningens besvarelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet afgav den 30.maj 2000 et revisionsprotokollat nr. 5/1999 om Københavns Kommunes Barselsfond med en anmodning om en udtalelse til de synspunkter og bemærkninger, der er fremdraget i protokollatet. Der henvises til protokollatet.

"Revisionsdirektoratet henstiller, at Økonomiforvaltningen snarest foretager en opdeling pr. udvalg af bidragene til barselsfonden", (side 5 afsnit 3 pkt. 4).

I januar 1997 blev bidraget til barselsfonden fastsat til 0,7 % af magistratsafdelingernes lønsum. Fra 1.januar 1998 medførte den nye struktur en ændring i ressortom-

råderne, og der kan ikke umiddelbart ske en sammenligning mellem magistratsafdelingerne og udvalgene på grund af ændringer i opgaver og personalefordeling. Der kan derfor ikke foretages en konkret opgørelse af, hvad de enkelte udvalg har bidraget med til barselsfonden, men Økonomiforvaltningen vil udarbejde en teknisk beregning, der kan anvendes til at sammenligne de enkelte udvalgs bidrag med den modtagne refusion.

"Gennemgangen af de udvalgte refusionsanmodninger gav anledning til enkelte bemærkninger", (side 9 afsnit 4 pkt. 6).

Økonomiforvaltningen har noteret sig Revisionsdirektoratets bemærkninger til gennemgangen af de udvalgte refusionsanmodninger fra forvaltninger og bydele.

"Direktoratet finder, at Økonomiforvaltningen bør overveje, om der kan etableres en acontoafregning pr. 31.12. med de institutioner, der har vikardækning for barselsperioder, der er afsluttet, men hvor dagpengerefusion endnu ikke er modtaget",

(side 12 afsnit 2 pkt. 15).

Økonomiforvaltningen er enig i, at det for institutionerne kan være hensigtsmæssigt at etablere en acontoafregning i de anførte situationer. Økonomiforvaltningen har allerede i et vist omfang imødekommet sådanne anmodninger og vil nu orientere forvaltninger og bydele om denne mulighed for acontoafregning.

"Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at Sundhedsforvaltningen ikke på et tidligere tidspunkt har tilrettelagt forretningsgangene og økonomistyringsredskaberne, så Økonomiforvaltningens krav til dokumentation kunne opfyldes. Økonomiforvaltningen bør nu kunne tage initiativ til afvikling af det hensatte beløb", (side 14 afsnit 4 pkt. 18).

Sundhedsforvaltningen vil fra år 2000 dokumentere sine anmodninger om refusion til Barselsfonden på samme måde som øvrige forvaltninger/bydele. Økonomiforvaltningen har sammen med Sundhedsforvaltningen aftalt, hvorledes det hensatte beløb vil kunne afvikles.

"Efter Revisionsdirektoratets opfattelse burde indstillingen om evalueringen til Borgerrepræsentationen også have omfattet forvaltningernes/bydelenes kommentarer til vikardækningen samt Økonomiforvaltningens vurdering af, om barselsfondens formål om det ligestillingsmæssige sigte har været fremmet", (side 16 afsnit 4 pkt. 19).

Det fremgår af svarene fra 5 forvaltninger/bydele, at barselsfonden har eller formodes at have ført til øget vikardækning – i større eller mindre omfang. Èn forvaltning anfører, at ordningen kun benyttes i begrænset omfang, idet denne forvaltning har en væsentlig mindre andel af kvinder ansat end kommunen under èt (det fremgår af svarene fra de enkelte institutioner under denne forvaltning, at ordningen ikke har ført til øget vikardækning). Èn bydel har slet ikke omtalt spørgsmålet om vikardækningen i sin besvarelse. Da alle besvarelserne i øvrigt er meget positive over for en fortsættelse af barselsfonden, valgte Økonomiforvaltningen ikke at gå nærmere ind på spørgsmålet om vikardækningen, men har fundet, at det var relevant at fremhæve og kommentere de væsentlige forslag til ændringer, som fremg ik af besvarelserne.

 

Barselsfonden blev evalueret godt et år efter etableringen, og det ville være vanskeligt på dette tidspunkt at foretage en kvalificeret vurdering af, om barselsfondens formål om det ligestillingsmæssige sigte har været fremmet. Det væsentligste red-skab hertil er efter Økonomiforvaltningens opfattelse, at finansieringen af Barselsfonden sker kollektivt efter et solidarisk ligedelingsprincip, hvor alle forvaltninger/bydele bidrager med en forholdsmæssig lige stor andel af lønsummen. Dette solidariske ligedelingsprincip vedtog Borgerrepræsentationen videreført efter Økonomiforvaltningens indstilling.

"Det har ikke været muligt i Økonomiforvaltningen at få oplysninger om antallet af barselsfraværsdage med vikardækning for perioden 1995- 1999. Disse oplysninger, er af væsentlig betydning for vurdering af effekten af Barselsfonden", (side 17 afsnit 2 pkt. 20).

Det fremgik af indstillingen af 27.januar 1997 til Borgerrepræsentationen om etableringen af Barselsfonden, at forvaltningerne blev bedt om at redegøre for principperne for og omfanget af vikardækningen. Forvaltningerne kom ikke med præcise oplysninger om omfanget af vikardækningen. Der forelå ikke statistiske opgørelser over antal barselsdage med vikardækning ved Barselsfondens oprettelse. Alene antallet af barselsfraværsdage er opgjort.

"Revisionsdirektoratet anbefaler, at Økonomiforvaltningen udarbejder statistiske opgørelser over det reelle barselsfravær med vikardækning over 2000 og fremover, og at forvaltningen senere foretager en fornyet evaluering, om Barselsfondens formål fortsat er nået", (side 18 afsnit 4 pkt. 20).

Statistisk kontor har oplyst, at det ikke via fraværssystemet er muligt at få de ønskede opgørelser over antallet af barselsfraværsdage med vikardækning. Økonomiforvaltningen har forståelse for Revisionsdirektoratets ønske og vil arbejde for at gøre dette muligt på grundlag af oplysninger, der fremgår af forvaltningernes/bydelenes anmodninger om refusion fra Barselsfonden. Dette påregnes at være muligt allerede for år 2000. Herefter vil man kunne sammenligne vikardækningen i forhold til barselsfraværet fra år til år. Økonomiforvaltningen vil i øvrigt nøje følge udviklingen.

"Revisionsdirektoratet kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig med sikkerhed om effekten af Barselsfonden set i forhold til tidligere. De tilvejebragte oplysninger peger dog i retning af, at Barselsfonden generelt har opfyldt sit formål", ( side 19 afsnit 2 pkt. 20).

Økonomiforvaltningen har samme opfattelse.

 

 

"Revisionsdirektoratet har på grundlag af besvarelsen fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke kunnet bedømme, om forsyningsvirksomhederne har etableret en tilsvarende barselsordning som forudsat af Borgerrepræsentationen", (side 20 afsnit 2 pkt. 21).

Oprettelse af barselsfond i forsyningsvirksomhederne, der er hvile-i-sig-selv-institutioner, hører under Miljø- og Forsyningsudvalgets ressort.

 

 

 

-

-

-

BILAG VEDLAGT

Revisionsprotokollat nr. 5/1999.

 

 

 

Bjarne Winge

/ Hans Simmelkjær

 

 

Til top