Mødedato: 15.06.2021, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Doughnut-modellen i Københavns Kommune

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen har med et medlemsforslag, vedtaget den 24. juni 2020 og yderligere udvidet af Borgerrepræsentation den 21. januar 2021 givet Økonomiforvaltningen til opdrag at udarbejde en model for, hvordan Københavns Kommune kan bruge Doughnut-modellen som et styringsredskab for kommunens økonomi og udvikling. Ydermere har Borgerrepræsentationen også henvist behandlingen af et medlemsforslag, vedtaget den 29. oktober 2020, om konsekvent og tidlig vurdering af CO2-udledning i den politiske beslutningsproces til samme opdrag.  

Økonomiforvaltningen forelægger med denne sag en redegørelse for arbejdet med Doughnut-modellen inklusiv bidrag fra relevante interessenter, skitsering af en foreløbig model for en københavnsk Doughnut, samt en implementeringsstrategi for Doughnut-modellen i Københavns Kommune, herunder også for vurderingen af CO2-udledning i den politiske beslutningsproces.        

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at redegørelsen, jf. bilag 1, tages til efterretning,
  2. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen til Budget 2022 udarbejder et budgetnotat, hvori finansieringen af et centralt sekretariat, der skal arbejde fokuseret med Doughnut-modellen i samarbejde med forvaltningerne i Københavns Kommune, beskrives,
  3. at det godkendes, at medlemsforslaget om at undersøge Doughnut-modellen, som stillet af Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti samt Dansk Folkeparti på Borgerrepræsentationens møde den 24. juni 2020, jf. bilag 2, hermed er håndteret,
  4. at det godkendes, at medlemsforslaget om konsekvent og tidlig vurdering af CO2-udledning i den politiske beslutningsproces som stillet af Alternativet, på Borgerrepræsentationens møde den 29. oktober 2020, jf. bilag 3, hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har med et medlemsforslag vedtaget den 24. juni 2020 og behandlet i Borgerrepræsentationen den 21. januar 2021 givet Økonomiforvaltningen til opdrag, i samarbejde med de øvrige forvaltninger og Doughnut Economics Action Lab (DEAL) at udarbejde en indstilling til politisk behandling for, hvordan Københavns Kommune kan anvende den såkaldte Doughnut-model som styringsredskab. I denne forbindelse ønsker Borgerrepræsentationen at Doughnut-modellen og modellens indikatorer skal tilpasses et kommunalt niveau.

Borgerrepræsentationen har også bedt Økonomiforvaltningen om at komme med et bud på hvordan Doughnut-modellen kan benyttes som et operativt styringsredskab, der er sammentænkt med kommunens arbejde med cirkulær økonomi. Ydermere er Økonomiforvaltningen også bedt om at fremlægge en plan for inddragelse af civilsamfundet og organisationer til forbindelse med udarbejdelsen af Doughnut-modellen samt at fremlægge en plan, for hvordan arbejdet med at holde kommunen indenfor de sociale og miljømæssige grænseværdier kan forankres i det løbende udvalgsarbejde.

Borgerrepræsentationen har i denne sammenhæng også besluttet, at medlemsforslaget om konsekvent og tidlig vurdering af CO2-udledning i den politiske beslutningsproces (2020-0831912) behandles i sammenhæng med den politiske behandling af Doughnut-modellen.

Løsning

Doughnutmodellen er en samling af parametre, der belyser en række sociale-, klima-, og miljømæssige forhold. Modellens inderste ring ligger i forlængelse af FN’s Verdensmål. Den yderste ring udgør de planetære grænser, og beskriver de klima- og miljømæssige begrænsninger.

Erfaring fra andre byer

Der er få byer, der arbejder med Doughnut-modellen, og der er ingen eksempler fra sammenlignelige byer, hvor Doughnut-modellen er implementeret som et operativt styringsredskab. Amsterdam arbejder med at implementere Doughnut-modellen som et løbende afrapporteringsregime, samtidig med at der arbejdes med et projektvurderingsværktøj, der forventes udviklet i 2021 og som skal anvendes på afgrænsede områder. I andre byer er arbejdet helt eller delvist forankret i civilsamfundet med lidt eller ingen kommunal involvering.  

Der findes således ikke sammenlignelige byer, der har et erfaringsgrundlag, der kan benyttes som afsæt til en implementering af Doughnut-modellen som styringsredskab i København.  

Inddragelse og involvering af civilsamfunds- og interesseorganisationer

I forbindelse med arbejdet med Doughnut-modellen har Økonomiforvaltningen inviteret en række forskellige civilsamfunds- og interesseorganisationer samt faglige miljøer til at bidrage med deres erfaring, viden og perspektiver på Doughnut-modellen. På denne baggrund er der etableret en dialog om Doughnut-modellen, der har givet perspektiver på arbejde med Doughnut-modellen. Denne dialog kan fortsættes fremadrettet.

En Doughnut for Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger og i dialog med Doughnut Economics Action Lab udarbejdet en foreløbig oversættelse af Doughnut-modellens parametre til et kommunalt niveau for Københavns Kommune. Dette er gjort med udgangspunkt i forvaltningernes kendskab og erfaring med opgørelser og datakilder i relation til hver af Doughnut-modellens parametre. Forbindelsen mellem Doughnut-modellens parametre og de konkrete indikatorer beror således på en faglig vurdering fra forvaltningerne og er udtryk for en foreløbig vurdering med henblik på videre arbejde og politisk dialog. Udvælgelsen af indikatorer og benchmarks er i deres natur politiske mål og prioriteringer. De konkrete indikatorer og benchmarks er nærmere beskrevet i redegørelsen, jf. bilag 1. Der findes ikke en konkret metode til tilpasning af Doughnut-modellen.

Doughnut-modellen som styringsredskab

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger og i dialog med Doughnut Economics Action Lab (DEAL) undersøgt Doughnut-modellen som styringsredskab, herunder også hvordan modellen kan implementeres som et operativt styringsredskab. Der er tre centrale udfordringer, der skal håndteres i en implementering: 

I) Doughnut-modellens store fokus på sociale såvel som klima- og miljømæssige aspekter kræver nogle meget omfattende vurderinger for at kunne anvendes som et operativt styringsredskab. Der findes ingen metode eller data for at foretage sådanne vurderinger på nuværende tidspunkt.

II) Der er allerede en lang række eksisterende styringsredskaber for alle af Doughnut-modellens parametre. Eksempelvis DGNB, SØM, Klimaplanen mv. Disse styringsredskaber er udviklet til formålet og er allerede helt eller delvist implementeret. Samspillet mellem eksisterende styringsredskaber og Doughnut-modellen skal således fortsat afklares, herunder også verdensmålene, hvor der er betydeligt overlap.

III) Der er flere parametre inden for Doughnut-modellen, der styres i samspil mellem kommunale, regionale, nationale og internationale aktører. På flere af modellens områder vil Københavns Kommune således have meget begrænset kompetence, og det er fortsat uafklaret, hvad dette betyder i en styringsmæssig sammenhæng.

Model for implementering

For at skabe det fornødne erfaringsgrundlag samt få opbygget de relevante kompetencer foreslås der udarbejdet et budgetnotat til Budget 2022 om etablering af et centralt sekretariat, der skal arbejde med Doughnut-modellen, herunder med særlig fokus på kommunens bredere bæredygtighedsdagsorden og FN’s Verdensmål.

Økonomiforvaltningen lægger op til, at sekretariatet skal:

  • Drive arbejdet og koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne
  • Fastholde inddragelsesarbejdet med civilsamfund og eksperter, eventuelt gennem et Advisory Board med repræsentanter fra forskningsinstitutioner og civilsamfunds- og interesseorganisationer, herunder at afsøge mulighederne for samarbejde der kan øge vidensniveauet ift. Doughnut-modellens parametre.
  • Afprøve Doughnut-modellen på konkrete projekter med henblik på indsamling af erfaring og kalibrering af modellen samt dens parametre, indikatorer og benchmarks.
  • Afdække det nærmere samspil med eksisterende politiske strategier som eksempelvis cirkulær økonomi, Verdensmålsstrategi mv.
  • Videreudvikle Doughnut-modellen med henblik på at udvikle et konkret styringsværktøj, herunder også hvordan det kan integreres i det løbende udvalgsarbejde og budgetnotater.

Sekretariatet vil løbende afgive en status til Borgerrepræsentationen, herunder forventes et oplæg for en proces i udvalgene at kunne præsenteres i 1. kvartal 2022.

Doughnut-modellen og CO2-udledninger

Et centralt parameter i Doughnut-modellen er CO2 udledninger. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at medlemsforslaget om en model for konsekvent og tidlig vurdering af CO2-udledning i den politiske beslutningsproces vil kunne løses i det centrale sekretariat. Københavns Kommune har få erfaringer med at vurdere CO2 konsekvenserne af politiske beslutninger, især tidligt i beslutningsprocessen. Sekretariatet kan derfor arbejde med at kortlægge de erfaringer, der er med at vurdere CO2 konsekvenserne af politiske tiltag, samt se på mulighederne for en struktureret tilgang hertil i forbindelse med sagsforelæggelser.   

Økonomi

Økonomiforvaltningen forventer, at sekretariatet for implementering af Doughnut-model i København vil bemandes af to årsværk over to år til en samlet omkostning til 4 mio. kr. Heri er også indeholdt omkostninger til eventuelt indkøb af data eller konsulentydelser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, vil Økonomiforvaltningen fremsætte et budgetnotat forud for Budget 2022.

 

Søren Hartmann Hede  /Mads Grønvall

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. juni 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 11 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og O.

Imod stemte: V og C.

Til top