Københavns Kommunens finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2021

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik godkendes, jf. bilag 1,
2. at Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer med tilhørende negativlister godkendes, jf. bilag 2-6.

Problemstilling

Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen over for manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Endvidere har Københavns Kommune en politik for ansvarlige investeringer, der skal sikre, at kommunens midler investeres på en ansvarlig måde.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik.

Løsning

Nedenfor gennemgås først den finansielle strategi og risikopolitik. Denne er uddybet i bilag 1. Efterfølgende gennemgås Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer. Denne fremgår mere uddybende af bilag 2. De tilhørende negativlister fremgår af bilag 3-6. 

Finansiel strategi og risikopolitik

Bemyndigelser

Borgerrepræsentationen beslutter evt. optagelse af lån jf. styrelseslovens § 41. Økonomiudvalget fastlægger kommunens finansielle strategi og politik, herunder politik for ansvarlige investeringer.

Økonomiforvaltningen har af Borgerrepræsentationen (senest den 21. november 2019) fået bemyndigelse til bl.a. at:

• Omlægge lån under visse forudsætninger
• Placere likviditet ved aftaleindskud
• Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger
• Købe og sælge obligationer
• Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler.

Likviditet

Det fremgår af styrelseslovens § 44, at;

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier.

Kommunen vurderes imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år.

Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde:

På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti.

I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler i kommunens investeringsforening, eller der købes af realkreditobligationer.

Kommunens likvide midler ultimo 2020 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2019 også anført.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2019 og 2020

 (*) Excl. deponerede indskudsbeviser på 388 mio. kr.

Ultimo 2020 har kommunen en likviditet på 14.092 mio. kr. Det er en stigning på 2.998 mio. kr. i forhold til 2019. Stigningen kan primært henføres til årets regnskabsmæssige resultat, der var på ca. 3,4 mia. kr.

Den gennemsnitlige likviditet var i 2020 på 16.314 mio. kr., hvilket svarer til en likviditet pr. indbygger i København på 25.799 kr. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 9.058 kr. pr. indbygger.

Beholdningen i kommunens investeringsforening, der indgår i opgørelsen af kommunens likviditet, udgør 15.585 mio. kr. ultimo 2020. Hertil kommer 388 mio. kr. i indskudsbeviser i investeringsforeningen, der er anbragt som deponerede midler. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet. Samlet udgør værdien i kommunens investeringsforening 15.974 mio. kr. ultimo 2020.

Beholdningen af obligationer er i 2021 efter omlægning af langfristet gæld hos Kommunekredit til fast rente frem til og med 2026, blevet frasolgt. Efter omlægningen er der ikke samme behov for en obligationsbeholdning til at modsvare renteændringer på gælden. Isoleret set er korte realkreditobligationer pga. negativ rente blevet stadig mindre økonomisk attraktiv. Provenuet fra salget indgår indtil videre i kommunens bankbeholdning.

Afkast

I 2020 var der ifm. begyndelsen på coronakrisen en meget negativ udvikling på de finansielle markeder, i februar og særligt i marts måned. Alle aktivtyper blev ramt, også danske realkreditobligationer. Afkastet i kommunens investeringsforening var i 1. kvartal 2020 på -631 mio. kr. Siden har udviklingen stabiliseret sig. Afkastet i kommunens investeringsforening blev i 2020 på 2,62 % svarende til 367 mio. kr. Der var budgetteret med et afkast på 117 mio. kr. Mer-afkastet indgik som finansiering i Overførselssagen 2020-2021.

Afkastet i 2021 pr. 30/4 er på 0,34 % svarende til 54 mio. kr.

Siden 2007 har kommunens investeringsforening givet et samlet afkast på ca. 2,7 mia. kr.

Gæld

Der har i en del år været en politisk målsætning om at nedbringe kommunens almindelige langfristede gæld med 202 mio. kr. om året. Kommunens almindelige langfristede gæld er siden 2014 nedbragt med 1.254 mio. kr. fra 2.357 mio. kr. i 2014 til 1.103 mio. kr. ultimo 2020. I foråret 2021 er der omlagt to lån hos Kommunekredit på i alt ca. 800 mio. kr., således der er fast rente på lånene frem til ultimo 2026. Renten på de to lån er på hhv. -0,08 % og -0,15 % p.a.

Københavns Kommunes gæld vedr. indefrosne feriepenge  ifm. ny ferielov har været på ca. 2 mia. kr. (inkl. ansatte i selvejende institutioner). Borgerrepræsentationen besluttede d. 24. juni 2020, at gælden skal indfries, når det er muligt. Indfrielse af gælden er sket i foråret 2021, da det blev muliggjort.

Indfrielse af gælden skal delvis finansieres ved, at de årlige afdrag på kommunens almindelige langfristede gæld i en årrække kun omfatter ordinære afdrag, og ikke yderligere afdrag for at nå målsætningen om at afdrage 202 mio. kr. årligt. Forskellen mellem de 202 mio. kr. og de ordinære afdrag på kommunens almindelige langfristede gæld skal således anvendes til at genopbygge kassen. I 2020 har denne genopbygning udgjort ca. 90 mio. kr. I de kommende år vil den årlige genopbygning vokse indtil år 2031. Den konkrete fordeling på gældsafdrag og kasseopbygning i de enkelte år vil dog afhænge af, hvad der er økonomisk mest fordelagtigt for kommunen, hvilket bl.a. vil kunne afhænge af renteudviklingen og forventet afkast.

Fra og med 2019 er gæld vedr. byfornyelseslån optaget i balancen som langfristet gæld – tidligere indgik de i kommunens regnskab under hensatte forpligtelser.

Den samlede langfristede gæld inkl. byfornyelseslån og lån til klimasikring udgør 2.769 mio. kr. ultimo 2020.

Indregnes den gæld som kommunens selskaber har, er den samlede koncerngæld ultimo 2020 på 92.789 mio. kr. Det er en stigning ifht. 2019, hvor koncerngælden var på 86.651 mio. kr.

Den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, er vokset fra 56.688 mio. kr. i 2019 til 59.925 mio. kr. i 2020. Årsagen er stigninger i gælden i Metroselskabet (investering i metro og værdiregulering af gæld), HOFOR (bl.a. BIO4), Amager Ressourcecenter (genanvendelses-teknologi), CTR og Hovedstadens Beredskab.

Den langfristede gæld inkl. hæftelse for gæld i kommunens selskaber fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Langfristet gæld 2020 inkl. hæftelse for gæld i selskaber

Gælden er nærmere detaljeret i bilag 1, hvor kommunens gæld fremgår af tabel 3, og selskabernes gæld og kommunens hæftelse fremgår af tabel 5.

Risikobegrænsning vedrørende lån og finansielle instrumenter

Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.

Med hensyn til valuta- og kurs-/renterisiko har Økonomiudvalget tidligere besluttet følgende:

Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro, skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.

Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.

Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet. Efter omlægning af lån til fast rente i 2021udgør den variabelt forrentede gæld 0 % af kommunens almindelige langfristede gæld.

Swaps og andre finansielle instrumenter

Der kan under visse betingelse indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps. Pt. har Københavns Kommune ikke swaps eller lignende.

Politik for ansvarlige investeringer

Kommunens finansielle midler skal investeres på en ansvarlig og klimavenlig måde. Politikken for ansvarlige investeringer bygger derfor på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer, herunder bl.a. UN Global Compact.

Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor fossile brændstoffer og virksomheder indenfor tobak.

Københavns Kommune ønsker, at der sker en påvirkning af virksomheder i en ansvarlig retning. Påvirkningen sker via kommunens investeringsforening og eksterne screeningselskaber.

Virksomheder, der ikke kan påvirkes i en ansvarlig retning, og som ikke lever op til Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer, vil blive fravalgt. Københavns Kommune får udarbejdet negativlister hos sin investeringsforening på basis af screening fra uafhængige screeningselskaber. Desuden anvendes ATPs negativliste.

ATPs negativliste er integreret i negativlisten vedr. FN-konventioner m.v.

På negativlisten med FN-konventioner m.v. optræder nu også nogle selskaber indenfor udvinding af tjæresand, tørv og termisk kul.

Københavns Kommune får foretaget en særskilt screening af selskaber indenfor fossil energi. Selskaberne fremgår af separat negativliste vedr. fossil energi.

Københavns Kommune ønsker åbenhed om sine negativlister og investeringer, og lægger derfor negativ- og beholdningslister op på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Der er ikke udgifter forbundet med den finansielle strategi og risikopolitik.

Videre proces