Ekstra midler til etablering af havnebusstoppesteder
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget tilbud fra entreprenører på opgaven med at etablere tre nye stoppesteder til havnebusserne i Nordhavn, ved Enghave Brygge samt ved Islands Brygge Syd. Alle tilbuddene er dyrere, end hvad der er afsat i budgettet, og derfor skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der skal overføres 3,2 mio. kr. ekstra til Teknik- og Miljøforvaltningen finansieret af Økonomiudvalgets pulje til busfremkommelighed, så etableringen af havnebusstoppesteder kan udføres.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der frigives 3,2 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til anlæg af havnebusstoppesteder mv. finansieret af busfremkommelighedspuljen under Økonomiudvalget, jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har medio maj 2021 meddelt Økonomiforvaltningen, at forvaltningen ikke har mulighed for at etablere de besluttede havnebusstoppesteder i Nordhavn, ved Enghave Brygge og ved Islands Brygge Syd samt den besluttede teknikpavillon ved Nordhavn indenfor det afsatte budget (Budget 2019 samt Overførselssagen 2019-2020). Teknik- og Miljøforvaltningen har på baggrund af indkomne tilbud vurderet, priserne har udviklet sig i forhold til Overførselssagen 2019-2020, så der mangler 3,2 mio. kr., for at kunne gennemføre hele projektet. Jf. bilag 1 skyldes det:
-
Forhøjede materialepriser på især stål
-
Generelt høje priser i et ophedet marked, hvor beskæftigelse for byggeri og anlæg pt. er den højeste inden for de sidste 15 år.
-
Rampelængder fra kaj til stoppested (ponton) er øget med 8-20 m grundet tilgængelighedskrav.
Løsning
Der frigives 3,2 mio. kr. fra busfremkommelighedspuljen (under Økonomiudvalget) til TMF’s projekt om etablering af havnebusstoppesteder. Busfremkommelighedspuljen anvendes bl.a. til at ombygge og etablere busstoppesteder, og finansiering af budgetoverskridelsen på havnebusstoppestederne ligger derfor indenfor formålet med busfremkommelighedspuljen.
Hvis Borgerrepræsentationen beslutter ikke at afsætte midler til at finansiere de ekstra midler til havnebusstoppesteder, vil stoppestederne blive anlagt, men teknikpavillonen på den nye metroforplads ved Orientkaj etableres ikke. Hermed vil anlægget ikke leve op til retningslinjerne i lokalplanen i perioden indtil der findes særskilt finansiering til pavillonen.
Økonomi
Der skal frigives en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til at finansiere merudgifterne til anlæg af tre havnebusstoppesteder mv. Anlægsbevillingerne er af Økonomiudvalgets pulje til busfremkommelighed. I 2021 er der afsat budget og anlægsmåltal for 15,4 mio. kr. i puljen. Midlerne er pt. ikke afsat til andre projekter.
Rådighedsbeløb i 2021 vil blive tilvejebragt i forbindelse periodisering af puljen i den kommende sag om anlægsopfølgning, der forelægges ultimo 2021.
Anlægsprojekterne kan afholdes inden for Økonomiudvalget anlægsmåltal i 2021, og med indstillingen overføres 3,2 mio. kr. i anlægsmåltal til Teknik- og Miljøudvalget.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.*
|
||
2021 |
2022 |
Varig? |
|||||
1 |
ØU |
3126 – Økonomisk forvaltning - anlæg |
2.28.23.3 |
U |
-3.200 |
|
Nej |
1 |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg
|
2.28.23.3 |
U |
3.200 |
|
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
- |
ØU = Økonomiudvalget
TMU = Teknik- og Miljøudvalget
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/ |
Bevilling |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. |
(2021 pl-niveau) |
||||
i 2021 |
||||
TMU |
Anlæg af havnebusstoppesteder |
2000 – Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
3.200 |
I alt |
- |
- |
- |
3.200 |
Videre proces
Havnebusstoppestederne forventes færdigetableret i 2021. Teknikpavillonen etableres umiddelbart herefter og forventes at være færdigetableret i første halvdel af 2022.
Søren Hartmann Hede / Søren Tegen Pedersen
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. juni 2021
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.