Mødedato: 15.05.2001, kl. 16:00

Renovering af bowlingbanerne i Grøndal Centret (Kultur- og Fritidsudvalget)

Renovering af bowlingbanerne i Grøndal Centret (Kultur- og Fritidsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 15. maj 2001


J.nr. ØU 134/2001

24. Renovering af bowlingbanerne i Grøndal Centret (Kultur- og Fritidsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1.786.000 kr. til renovering af bowlingbanerne i Grøndal Centret

at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2001

Tiltrådt

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført".

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 1,8 mill. kr. til renovering af bowlingbanerne i Grøndal Centret i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).

Ifølge KUC er bowlingbanerne så nedslidte, at en totalrenovering er nødvendig.

Renoveringen er opført på Den Idrætspolitiske Redegørelses facilitetsliste, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. maj 2000.

 

 

Til top