Mødedato: 15.05.2001, kl. 16:00

Forslag til lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Forslag til lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 15. maj 2001


J.nr. ØU 130/2001

18. Forslag til lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan for et område ved Stubbeløbgade vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder bortset fra juli måned

at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse

at den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde vedtages

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder bortset fra juli måned

at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse

at den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde vedtages

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2001

Anbefalet, idet dog formuleringen "eller eventuelt andetsteds i bebyggelsen" udgår af lokalplanforslagets § 10, stk. 2, 2. pkt.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

F, Ø og L tog forbehold.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. februar 2001 (BTU 81/2001) og i Økonomiudvalgets møde den 27. februar 2001 (ØU 58/2001) blev forvaltningernes redegørelse om udarbejdelse af lokalplan og tillæg til Kommuneplan 1997 for ejendommen matr.nr. 5872 Udenbys Klædebo Kvarter, København, ved Stubbeløbgade/Sundkrogsgade drøftet.

Det foreliggende lokalplanforslag er udarbejdet efter de af udvalgene tiltrådte retningslinier. Anledningen til forslaget er en anmodning fra Utzon Arkitekter på vegne af grundejeren Københavns Havn om, at der udarbejdes en lokalplan for ovennævnte ejendom med henblik på gennemførelse af et kontorhusprojekt udarbejdet af Utzon Arkitekter og med indehaveren af Unionkul som bygherre. Omdannelsen af det aktuelle område skal desuden ses i sammenhæng med, at Nordhavnen udgør et af de såkaldte perspektivområder i havnen, hvor den vestlige del langs Kalkbrænderihavnsløbet mv. på længere sigt skal søges omdannet til bymæssige formål, når den nuværende erhvervsmæssige havneanvendelse gradvis ophører.

Lokalplanforslaget har til formål at muliggøre en omdannelse af den nuværende ca. 4.300 m2 store oplagsplads til serviceerhverv med en bebyggelse af høj arkitektonisk standard, der kan indgå i en god helhedsvirkning med det tilstræbte arkitektoniske miljø i Kalkbrænderihavnen, samt at øge den rekreative værdi af kajarealerne ved anlæg af en promenade.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 1997, hvorfor der samtidig fremsættes forslag om kommuneplantillæg, som overfører lokalplanområdet fra et H1*-område til et område for serviceerhverv – S1. I kommuneplantillægget justeres den i tillæg nr. 13 til Kommuneplantillæg 1997 om detailhandel viste afgrænsning af lokalcenterområdet i Kalkbrænderihavnen, således at lokalplanområdet inddrages under lokalcenterområdet. Forslaget til kommuneplantillæg svarer til rammerne i forslag til Kommuneplan 2001.

 

Til top