Mødedato: 15.05.2001, kl. 16:00

Indendørsbelysning i Svanemøllehallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

Indendørsbelysning i Svanemøllehallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 15. maj 2001

 

 

J.nr. ØU 135/2001

 

23. Indendørsbelysning i Svanemøllehallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 592.000 kr. til renovering af indendørsbelysningen ved Svanemøllehallen

at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2001

Tiltrådt

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført".

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 0,7 mill. kr. til renovering af indendørsbelysning ved Svanemøllehallen i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).

Renoveringen vil omfatte indkøb af nyt lysanlæg incl. armaturer. Det skønnes at anlægget vil give en energibesparelse på 37 %.

Renoveringen er optaget på Den Idrætspolitiske Redegørelses facilitetsliste, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. maj 2000.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 0,7 mill. kr. til renovering af indendørsbelysning ved Svanemøllehallen.

KUC oplyser, at belysningsarmaturerne i Svanemøllehallen er så gamle, at man ikke kan fremskaffe reservedele, og at belysningsanlægget er stærkt forældet. For at idrætsudøverne sikkert kan udøve deres idrætsgrene, er det nødvendigt, at lysforholdene bringes i orden.

Prisen for renoveringen er 592.000 kr. Årsagen til, at det er blevet billigere end det prioriterede beløb, er, at KUC har indhentet opdaterede tilbud. Det skønnes endvidere, at et nyt anlæg incl. armaturer vil give en årlig energibesparelse på ca. 37 %.

Renoveringen er på Den Idrætspolitiske Redegørelses facilitetsliste, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. maj 2000 (BR 173/2000).

ØKONOMI

Der kan anvises kassemæssig dækning for anlægsbevillingen på i alt 592.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)

Nordvest Centret (BR 115/01)

3.500

Omklædningsfaciliteter på Lossepladsvej (BR 116/01)

3.500

Frems klubhus (BR 142/01)

146

Multihallen (BR 415/2000)

1.200

Vesterbro Svømmehal (KFU 106/2001)

5.200

Sundby Idrætspark – hal 2 (KFU108/2001)

1.000

Frankrigsgade Svømmehal (KFU 113/2001)

2.300

Belysning ved Grøndal Centret (behandles af KFU den 26. april 2001)

312

Belysning ved Svanemøllehallen (behandles af KFU den 26. april 2001)

592

Grøndal Centret – bowlingbaner (behandles af KFU den 26. april 2001)

1.786

Nyt medborgerhus på Havnefronten (behandles af KFU den 26. april)

3.500

Udmøntet beløb i alt

23.036

Restbeløb i idrætspuljen

6.964

Alle beløb er opgjort ekskl. moms

BILAG

1. Kopi af beslutningsprotokol (KFU 26/2001)

Ida Munk

/ Pernille Vange

 

Til top