Redegørelse om udviklingen i Københavns Kommunes restance 2021

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at den årlige redegørelse om restanceudviklingen for 2021 tages til efterretning.

Problemstilling

Den centrale opkrævning af alle Københavns Kommunes (KK) tilgodehavender, det vil sige borgeres og virksomheders skyldige tilgodehavender, varetages af Koncernservice (KS) i Økonomiforvaltningen (ØKF). Efter forfald igangsættes rykkerforløb af restancen med senere overdragelse til GS til inddrivelse.

Efter sædvanlig praksis forelægges Økonomiudvalget (ØU) redegørelsen om restanceudviklingen i KK for det forgangne år (2021).

Løsning

Ultimo 2021 udgjorde KK’s samlede restance 1.009 mio. kr., hvilket er et fald på 7 mio. kr. i forhold til 2020 svarende til ca. 1 pct.

Figur 1 nedenfor illustrerer udviklingen i KK’s samlede restance.

Figur 1: Restanceudviklingen i mio. kr. fraregnet statsrefusion (2017-2021)

Note: Faldet i 2018 skyldes en ekstraordinær afskrivning foretaget af GS, hvor KK blev delvist kompenseret. Anm: Løbende p/l. Anm: Statsrefusion: Staten giver fuld eller delvis refusion af kommunes udgifter til enkelte ydelser. Anm: KK’s samlede restance på 1.009 mio. kr. er fraregnet statsrefusion, da statens andel ikke påvirker kommunens økonomi.

KK’s samlede restance udgør 1.009 mio. kr. ultimo 2021. Den er fordelt på 653 mio. kr., der er oversendt til inddrivelse hos GS, og 356 mio. kr., der ikke er oversendt til GS, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Inden restancen oversendes til inddrivelse hos GS, bliver den forsøgt opkrævet af KK via betalingsaftaler, rykkerprocesser eller modregning.

KK’s restance, der ikke er oversendt til inddrivelse hos GS, er faldet med 54 mio. kr. fra 2020 til 2021 og udgjorde 356 mio. kr. ultimo 2021. Faldet i 2021 skal ses i lyset af en midlertidig stigning i restancen i 2020 grundet en række coronarelaterede forhold, som blev håndteret i 2021.

GS har i 2021 inddrevet gæld for 62 mio. kr. og foretaget afskrivninger for 14 mio. kr. KK’s samlede restancesum til inddrivelse hos GS udgjorde således 653 mio. kr. ultimo 2021. En stigning på 47 mio. kr. svarende til 8 pct. i forhold til 2020. Den primære årsag til stigningen er, at der på grund af corona, var et midlertidigt stop i rykkerproceduren på daginstitutionsområdet i 2020. Alle institutioner var nedlukket, hvorfor der skulle foretages 200.000 tilbagebetalinger. For at undgå uretmæssig rykning af borgere blev rykkerproceduren stoppet frem til efteråret 2020. Ubetalte krav kunne derfor først sendes til inddrivelse hos GS primo 2021. De største restanceområder, der ligger til inddrivelse hos GS ultimo 2021, er Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (144 mio. kr.), Gebyrer (137 mio. kr.), Parkeringsafgifter (94,7 mio. kr.) og Kommunal boliganvisning (62 mio. kr.). Oversigt over alle restancetyper fremgår af bilag 1.

KK’s restance, der er sendt til inddrivelse hos GS, har været stigende siden lukningen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), hvilket gør sig gældende for alle kommuner. Restancen forventes fortsat at være stigende indtil GS’ nye inddrivelsessystem (PSRM) er taget i brug for samtlige restancetyper, hvilket tidligst forventes at ske i 2025 primært grundet forhold hos GS. Alle kommuner arbejder, i lighed med KK, på at tilslutte deres restancetyper til PSRM.

Fakturerede beløb og indbetalinger i 2021 sammenlignet med 2020

Indbetalinger kan enten stamme fra direkte indbetalinger til KK, inddrivelse hos GS eller fra modregning i borgeres og virksomheders andre tilgodehavender hos enten KK eller staten. GS er den restanceinddrivende myndighed, der inddriver restancer via f.eks. lønindeholdelse eller ved at foretage udlæg, mens KK (ligesom øvrige kommuner) står for inddrivelse af ejendomsskatter.

Det samlede faktureringsgrundlag er steget fra 9,4 mia. kr. i 2020 til 10,7 mia. kr. i 2021 (beløbet for 2020 er genberegnet efter ny og mere retvisende metode. Det betyder, at det fakturerede beløb for 2020 er 9,4 mia. kr. fremfor 8,8 mia. kr., som fremgik af restanceredegørelsen i 2020). Stigningen skyldes primært coronarelaterede forhold, herunder udskydelse af betaling af dækningsafgiften på ejendomsskatteområdet fra 2020 til 2021, samt et mere normaliseret aktivitetsniveau i samfundet, som blandt andet kommer til udtryk ved, at der er udstedt flere parkeringsafgifter i 2021 end i 2020. Tilsvarende er de samlede indbetalinger via opkrævning og inddrivelse steget fra 8,5 mia. kr. i 2020 til 10 mia. kr. i 2021.

Afskrivninger i 2021 sammenlignet med 2020

I 2021 er der afskrevet for 50,0 mio. kr. mod 72,0 mio. kr. i 2020. Afskrivninger foretaget af GS er faldet fra 23 mio. kr. i 2020 til 14,0 mio. kr. i 2021. Afskrivninger fra KK, som følge af forældelse og løbende drift, er faldet fra 49 mio. kr. i 2020 til 36 mio. kr. 2021.

Håndtering af den økonomiske risiko for tab

Årligt udarbejdes en opgørelse af tabsrisikoen for den del af KK’s restance, der er oversendt til inddrivelse hos GS. Tabsrisikoen udgør den del af KK’s oversendte restance, som der er en risiko for, at GS ikke kan inddrive. Opgørelsen er baseret på Skatteministeriets differentierede kursværdier for de forskellige restancetyper. Kursværdien er udtryk for, hvor stor en procentdel af restancen, der forventes at kunne inddrives, blandt andet baseret på den forventede betalingsevne opgjort pr. restancetype. En høj kursværdi er udtryk for, at der er stor sandsynlighed for, at restancen bliver inddrevet.

Den sammenvejede kursværdi på tværs af alle restancetyper oversendt til GS ultimo 2021 er 35,29 pct. Opgørelsen af tabsrisikoen for KK’s restance oversendt til GS er ultimo 2021 opgjort til 412,7 mio. kr. (fratrukket statsrefusion). Til sammenligning udgjorde tabsrisikoen for KK’s restance ultimo 2020 364,2 mio. kr. Tabsrisikoen er således forøget med 48,5 mio. kr., svarende til en stigning på ca. 13,3 pct. De primære årsager til den øgede tabsrisiko skyldes henholdsvis, at restancen til inddrivelse i GS er steget, og at kursværdierne er faldet fra 36,85 pct. i 2020 til 35,29 pct i 2021.

Status på tilslutning til PSRM

KK deltager med de øvrige kommuner i et program, der arbejder med at få koblet kommunerne på GS’ nye inddrivelsessystem (PSRM). Programmet er forankret i Kommunernes Landsforening (KL) og KOMBIT og har til formål at bistå kommunerne i forbindelse med tilkoblingen til PSRM. KK’s tilkobling til PSRM er forankret i KS, som varetager KK’s interesser og rådgiver forvaltningerne i relation til system- og forretningstilpasninger.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der har stået for udviklingen af PSRM, har i samarbejde med blandt andet KL kategoriseret de kommunale restancetyper i 15 forretningsområder. Desuden har de kortlagt stamdata- og filterreglerne, som skal være opfyldt for, at restancerne kan sendes til inddrivelse i PSRM.

KS har igangsat tilkobling af seks forretningsområder (Bibliotek, Forbrug og renovation, Indefrysningslån, Parkering, Socialret og sygedagpenge) til PSRM og igangsætter yderligere tre forretningsområder (Boligområde, Daginstitution samt Service og sundhed) i løbet af 2022 i takt med, at de første områder afsluttes. Arbejdet med at tilslutte til PSRM medfører en løbende tilpasning af KK’s debitorsystem (Opus Debitor), KK’s økonomisystem (Kvantum) og forvaltningernes fagsystemer.

Pr. den 17. januar 2022 havde KK 18.363 restancer i PSRM, hvilket i den seneste periode fra 1. december 2021 til 17. januar 2022 har medført inddrivelse af 1.772 restancer. Det er KS’s forventning, at inddrivelsen i GS vil stige i takt med at antallet af restancer og restancetyper, der oversendes til PSRM øges. PSRM giver bedre inddrivelsesmuligheder blandet andet lønindeholdelse, tvungen afdragsordning mv.

Økonomi

Tabsrisikoen er fra 2020 til 2021 steget med 48,5 mio. kr. fra 364,2 mio. kr. til 412,7 mio. kr., der indregnes i reel kasse primo 2022.

Videre proces