Sammenlægning af Høstveds Have og Akacielunden (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Sammenlægning af Høstveds Have og Akacielunden (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 15. marts 2005
J.nr. ØU 106/2005
17. Sammenlægning af Høstveds Have og Akacielunden (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at Høstveds Have (FAF) og Akacielunden (UUF) ved Katrinedals Skole sammenlægges til én institution under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen pr. 1. maj 2005
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører i 2005 1.108.290 kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling konto 5.14.1 til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.1 i 2005
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles fra 2006 en bevilling på 1.662.352 kroner niveau 2005 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.1 og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en tilsvarende negativ bevilling fra 2006
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at der etableres 35 nye fritidsklubpladser i den sammenlagte institution ved Katrinedals Skole
at der gives en anlægsbevilling på 200.000 kr. til ombygning af Høstveds Have, så institutionen kan rumme klubbørn i stedet for børnehavebørn
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at omlægningen skal tilrettelægges med størst mulig hensyn til de børn og forældre, der er i børnehaven i dag.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 9. februar 2005
Indstillingen blev godkendt.
C og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "C og V er glade for forslaget, men kede af nedlæggelsen af børnehaven, og havde gerne set en både-og- løsning."
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 9. februar 2005
Bo Asmus Kjeldgaard (F) stillede følgende ændringsforslag:
"De to forvaltninger bedes indarbejde de hensyn/kommentarer, som fremføres i høringssvaret fra bestyrelsen i Høstveds Have, i den videre proces."
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Indstillingen blev med det tiltrådte ændringsforslag tiltrådt.
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen har på baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning
i mødet den 9. februar 2005 udarbejdet følgende indstilling:
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at udvalget på baggrund af den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget trufne beslutning den 9. februar 2005 vedtager, at de i høringssvarene fra Høstveds Have og Akacielunden anførte forslag og kommentarer vurderes i et tæt samarbejde med den nyvalgte bestyrelse og imødekommes så vidt det er muligt
Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2005
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen
indstiller under forudsætning af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets godkendelse
af den reviderede indstilling på mødet d. 2. marts 2005,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at en evt. fysisk sammenbygning af de to institutioners bygninger finansieres inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets anlægsramme. Der anvises desuden dækning for finansieringen af anlægsbevillingen på 200.000 kr. til ombygning af Høstveds Have på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005, konto 5.16.3 Fritidsklubber, anlæg."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. marts 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen traf den 9. december 2004 en hensigtserklæring om at realisere centertanken ved Katrinedals Skole fra og med skoleåret 2005/2006 ved at sammenlægge Høstveds Have (FAF) og Akacielunden (UUF) til én institution ved at flytte børnehaven fra Høstveds Have til en anden institution i området samt ved at overflytte den resterende del af Høstveds Have til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sammen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fastlagt processen med henblik på realisering af centertanken.