Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med tilhørende kommuneplantillæg - Udsat - (Bilag tidligere udsendt) - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med tilhørende kommuneplantillæg - Udsat - (Bilag tidligere udsendt) - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 15. marts 2005
J.nr. ØU 94/2005
11. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med tilhørende kommuneplantillæg - Udsat - (Bilag tidligere udsendt) - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 5 vedrørende oplukkelighed af bro til Christiansholm og af § 7 vedrørende indeliggende altaner,
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg
til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2005
Der blev stemt om indstillingen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
|
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Kim Christensen (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 8. marts 2005
Sagen blev udsat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. marts 2005
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For stemte 1 medlem: V
Imod stemte 7 medlemmer: A, B, C, F og Ø
Økonomiudvalget anbefaler således, at indstillingen bliver
forkastet af Borgerrepræsentationen.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 6. juli til den 1. oktober 2004, og i forbindelse hermed har der på internettet været oprettet en hjemmeside for planforslagene, herunder med adgang til en 3D-animation af projektet, og der har været en udstilling på Christianshavns Bibliotek. I august blev der afholdt et borgermøde med deltagelse af ca. 180 borgere.
I offentlighedsperioden er der rettidigt modtaget 634
henvendelser, heraf 10 fra offentlige myndigheder m.v. Efter den 1. oktober
2004 er der modtaget 16 henvendelser herunder en underskriftsindsamling med
14.097 underskrifter imod lokalplanforslaget. Fælles for de for sent modtagne
henvendelser er, at de vedrører samme temaer som de rettidigt modtagne
henvendelser, og dermed er kommenteret nedenfor.
Veto: Kulturarvsstyrelsen har i brev af 30. september
2004 gjort indsigelse med henvisning til § 28 i planloven. Retsvirkningen af en
indsigelse efter planlovens § 28 er, at planforslaget først kan vedtages, efter
fornøden drøftelse mellem kommunen og den statslige myndighed om evt. ændringer
i planforslaget, eller i tilfælde af uafklarede spørgsmål efter indbringelse
til miljøministeren.
Styrelsen anfører i brevet, at den arkitektoniske udformning
af projektet på Krøyers Plads er af en sådan karakter, at projektet isoleret
set ikke kommer i konflikt med de omliggende fredede bygninger. Derimod finder
styrelsen, at bygningerne med bygningshøjder på op til 55 meter bryder med
Københavns profil inden for voldene, at et sådant brud bør undgås, og at byens
profil inden for voldene bør fastholdes i den eksisterende højde kun brudt af
tårne, spir og kupler.
Efter et møde mellem repræsentanter for kommunen og Kulturarvsstyrelsen har styrelsen fremsendt et brev af 1. december 2004, hvori styrelsen bemærker, at den har redegjort for sin faglige holdning på mødet, og at det efter det af kommunen oplyste ikke vil være muligt at finde en alternativ løsning i samarbejde med kommunen. Videre anføres det, at eftersom sagen således må betragtes som fuldt oplyst, har Kulturarvsstyrelsen besluttet at ophæve sin indsigelse.
Henvendelserne er opdelt og kommenteret i følgende 9 hovedemner:
Bygningshøjder,
placering og arkitektur, der alle vedrører projektet på Krøyers Plads. Det
fremføres, at de historiske bydele skal fastholdes i 4 – 5 etager, og at det
kommende byggeri er ude af proportion med det omgivende miljø. Det anføres, at
indkigget til Vor Frelsers Kirkes tårn begrænses, at bebyggelsen ikke respekterer
pakhusene eller den bagvedliggende del af Christianshavn, og at samspillet med
den eksisterende bystruktur er uafklaret. En række henvendelser fremfører, at
byens historiske tårne og spir skal tegne skyline, og andre fremfører, at
byggeriet på Krøyers Plads vil danne præcedens i forhold til kommende
byggerier. Om placering anfører mange henvendelser, at
projektet er spændende, men at det burde placeres andre steder i byen, og med hensyn
til arkitektur, tager en række henvendelser afstand fra projektets arkitektoniske
fremtræden.
Hertil bemærkes, at forvaltningen er enig i, at det er
vigtigt at fastholde en regel om, at bebyggelsen inden for de historiske bydele
generelt skal fastholdes i ca. 5 etager, som det fremgår af Kommuneplan 2001.
Det er dog forvaltningens vurdering, at det aktuelle projekt har sådanne
arkitektoniske kvaliteter, at det bør muliggøres ved et tillæg til
kommuneplanen og lokalplan. Planforslagene er udformet med henblik på at
virkeliggøre dette specifikke projekt, og kommuneplanens generelle bestemmelser
i hovedstrukturen om bygningshøjder i øvrigt er fortsat gældende. Der kan
derfor ikke blive tale om en præcedenseffekt. Med hensyn til placering
bemærkes, at projektet er udformet til dette specielle sted, og at det ikke vil
kunne genbruges andre steder i byen.
Trafik og parkering.
En række henvendelser udtrykker bekymring for, at et byggeri af det foreslåede
omfang vil føre til en væsentlig trafikforøgelse, ligesom parkeringsforholdene
er pressede. Der efterlyses en samlet plan for trafikafviklingen.
Hertil bemærkes, at de trafikale belastninger bliver mindre
end oprindeligt forudsat i lokalplan nr. 308, der både fastlagde en højere
bebyggelsesprocent og en højere erhvervsandel for lokalplanområdet.
Lokalplanens krav til antallet af parkeringspladser
til nybyggeriet følger de sædvanlige normer, og konkret indebærer projektet, at
ca. 80 pct. af parkeringspladserne etableres i kælder og stueetage. Nybyggeriet
vurderes derfor ikke at belaste parkeringsforholdene yderligere i området.
Planforhold,
bebyggelsesprocent og anvendelse. Nogle henvendelser finder bebyggelsesprocenten
for høj og friarealerne for små. Det anføres, at det ubebyggede område hellere
burde anvendes til et grønt areal, svømmehal eller til kulturelle formål. Nogle
ønsker ikke byggefelt C udnyttet, andre spørger til jord- og grundvandsforurening,
placering af husbåde m.v.
Hertil bemærkes, at lokalplanforslaget reducerer
bebyggelsesprocenten fra 150, som angivet i lokalplan nr. 308, til 140. I
forhold til lokalplanens krav til friarealer er der efter en udbygning som
forudsat i lokalplanforslaget et overskud af friareal på 1.000 – 1.500 m² i
området under ét. Friarealerne er hovedsageligt offentligt tilgængelige
promenade- og pladsarealer, der indrettes med en urban karakter og tilpasses
placeringen ved havnen.
Friarealer, pladser og
vandarealer samt bro til Christiansholm m.v. En række henvendelser
beskæftiger sig med emner, der vedrører forholdet til havnen. Der er ikke
mindst modstand mod en broforbindelse til Christiansholm, som man finder problematisk
for sejlads i Christiansholms Kanal.
Hertil bemærkes, at vejbetjeningen til Christiansholm via
Strandgade forudsætter enten etablering af en oplukkelig vejbro eller fjernelse
af den eksisterende vejdæmning mellem Christiansholm og Arsenaløen, hvorefter
der vil være fri besejling af Christianshavns Kanal via området mellem
Christiansholm og Dokøen. Såfremt der i forbindelse med den fornødne
supplerende lokalplanlægning for Christiansholm senere vælges vejbetjening via
uoplukkelig vejbro i Strandgades forlængelse, vil en eventuel stibro mellem
Christiansholm og Arsenaløen skulle gøres oplukkelig af hensyn ti
l fortsat
besejling af Christianshavns Kanal. Disse muligheder er der taget højde for i
lokalplanen.
Øvrige forhold. En
række henvendelser har bemærkninger til forskelligartede emner som
utilstrækkeligt illustrationsmateriale, utilfredshed med konklusionerne i den
forudgående høringsproces vedrørende hovedstrukturen samt stadsarkitektens
rolle, plintens udformning på Krøyers Plads, dens anvendelse og betydning for
bymiljøet samt den høje bebyggelses indflydelse på vind- og skyggeforhold.
Hertil bemærkes, at forvaltningen har haft kontakt med
Christianshavns Lokalråd, der har været utilfreds med illustrationsmaterialet.
Med hensyn til den høje bebyggelses skyggevirkning henvises til
skyggediagrammerne, der i udbygget form er vedlagt som bilag 4.
Skyggediagrammerne viser efter forvaltningens vurdering, at bebyggelsen på
Krøyers Plads kun i ringe omfang skygger for boligbebyggelserne i området. Der
er ikke på nuværende tidspunkt stillet krav om nærmere redegørelse for
vindforholdene. NCC har dog på eget initiativ ladet
et notat udarbejde om vindmiljøet i og omkring byggeriet, hvori det
konkluderes, at opførelse af byggeriet ikke vil medføre værre vindmiljø end de
nuværende forhold.
Den forudgående kommuneplanmæssige høring blev gennemført,
fordi projektet har en sådan karakter, at en supplering af hovedstrukturen er
nødvendig. I vurderingen af de indkomne indsigelser i forbindelse den forudgående
høring, som blev forelagt Borgerrepræsentationen samtidig med forslaget til
tillæg til lokalplan nr. 308, anbefalede forvaltningen at gå videre under
henvisning til de arkitektoniske kvaliteter, som projektet på Krøyers Plads
har. Kommunen var repræsenteret i den rådgivende komité, der enstemmigt over
for det statslige ejendomsselskab Freja pegede på Erick van Egeraats projekt.
Den efterfølgende planproces er i overensstemmelse med de obligatoriske
planprocesser, og kommunens repræsentation i det rådgivende udvalg har ikke
medført nogen begunstigelser. Forvaltningen finder, at plinten kan placeres i
sammenhængen.
Boligtype,
bopælsforhold, ejendomsskatteforhold m.v. En række henvendelser kritiserer,
at projektet er udtryk for luksusbyggeri og spekulationsbyggeri, og at der burde
opføres boliger for familier eller unge med almindelige indtægter. Det
kritiseres, at byggeriet ikke er til helårsboliger, og at det vil påvirke ejendomsskatten
i området.
Hertil bemærkes, at lokalplanforslaget fastlægger, at
boligerne skal være helårsboliger. For så vidt angår spørgsmålet om
luksusbyggeri og spekulationsbyggeri gælder, at en lokalplan alene regulerer en
bebyggelses placering og udformning m.v., men ikke der til knyttede økonomiske
forhold, herunder ejendomsskat. Vedrørende omfanget af boliger for almindelige
husstandsindkomster bemærkes i øvrigt, at næsten alle eksisterende boliger på
Wilders Ø er almene, i alt 266 lejligheder. Til sammenligning forventes
nybyggeriet at omfatte ca. 150 lejligheder.
Positive
tilkendegivelser. 14 henvendelser tilkendegiver ønske om, at projektet på
Krøyers Plads realiseres.
Foreslåede ændringer: På baggrund af en række
henvendelser vedrørende etablering af en broforbindelse til Christiansholm og
mulighederne for at sejle igennem Christianshavns Kanal foreslås § 5 med
tilhørende kommentar ændret til, at en eventuel bro skal gøres oplukkelig.
På baggrund af en henvendelse fra NCC om altanudformningen
vedrørende projektet foreslås § 7 ændret til, at altaner skal integreres i
bygningskroppen og udformes som inddækkede altaner bag den udvendige facadebeklædning.
På baggrund af en henvendelse fra Kystdirektoratet
præciseres det i kommentarer af generel karakter, at Trafikministeriets
beføjelser i henhold til lov om Københavns Havn A/S er delegeret til
Kystdirektoratet.
Ingen af ændringerne vurderes at medføre krav om fornyet
høring i medfør af planlovens § 27, stk. 3.