Godkendelse af behandling af personoplysninger til brug for evaluering af Københavns Borgerservice
Godkendelse af behandling af personoplysninger til brug for evaluering af Københavns Borgerservice
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 15. marts 2005
J.nr. ØU 114/2005
3. Godkendelse af behandling af personoplysninger til brug for evaluering af Københavns Borgerservice
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget godkender, at Økonomiforvaltningen kan behandle
personoplysninger til brug for evaluering af Københavns Borgerservice.
RESUME
Københavns Borgerservice
fungerer på flere forvaltningsområder, som borgernes fælles indgang til en lang
række serviceydelser. Med henblik på at målrette servicen til borgernes behov,
ønskes et statistisk kendskab til brugerne af Københavns Borgerservice. Det
forudsætter, at der periodisk behandles personoplysninger.
Det fremgår af
Sikkerhedsregulativets § 47, stk. 2, at beslutning om behandling af
personoplysninger, der vedrører flere forvaltninger, skal træffes af
Økonomiudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Borgerservice
fungerer på flere forvaltningsområder, som borgernes fælles indgang til en lang
række serviceydelser. I forbindelse med målretning af servicen til borgernes
behov, ønskes en statistisk beskrivelse af brugere af Københavns Borgerservice,
som forudsætter, at der periodisk behandles personoplysninger. Oplysningerne
vil blive indsamlet periodisk fra tilfældigt udvalgte brugere i Københavns
Borgerservice. Hver 10. bruger vil periodisk (eks. i en periode på 4 uger en
gang i løbet af året) blive tilbudt at deltage i en statistisk undersøgelse, med
henblik på at forbedre sammenhængen mellem brugernes behov og de tilbudte
serviceydelser. Deltagelse forudsætter, at borgeren oplyser sit cpr-nummer.
Cpr-nummeret registreres og beriges med dataudtræk fra Danmarks Statistik, med
henblik på at tegne en karakteristik af de typiske brugere af Københavns
Borgerservice.
Statistikkerne kan indhentes
løbende og skal konkret bruges i den af Borger-repræsentationen vedtagne
evaluering, der bl.a. i foråret 2005, gør status på Københavns Borgservice.
Statistikkerne skal i evalueringen bruges til at tegne brugerprofiler.
Statistikkerne kan anvendes til
at synliggøre hvem der bruger Borgerservice, og om der er grupper af kommunens
indbyggere, som de tilbudte ydelser i Københavns Borgerservice ikke er rettet
imod i tilstrækkelig grad.
Det fremgår af
Sikkerhedsregulativets § 47, stk. 2, at beslutning om behandling af
personoplysninger, der vedrører flere forvaltninger, skal træffes af Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen skal således anmode om, at Økonomiudvalget godkender, at
Økonomiforvaltningen kan behandle personoplysninger til brug for evaluering af
Københavns Borgerservice.
Der gøres opmærksom på, at al
data vil blive udvekslet i overensstemmelse med aftalerne herom mellem
Københavns Kommune og Danmarks Statistik om sikker dataudveksling.
For en uddybning af
behandlingens omfang og karakter henvises til vedlagte udkast til ændring af
eksisterende anmeldelse, som – forudsat Økonomiudvalgets godkendelse af denne
indstilling – vil blive sendt til Datatilsynet til udtalelse i henhold til
behandling af personoplysninger §§ 43 og 45.
ØKONOMI
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Udkast til anmeldelse til
Datatilsynet