Tildeling af ekstra ressourcer til forvaltningerne
Tildeling af ekstra ressourcer til forvaltningerne
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 15. marts 2005
J.nr. ØU 93/2005
2. Tildeling af ekstra ressourcer til forvaltningerne
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
- at Økonomiudvalget drøfter forvaltningernes ønsker om ekstra ressourcer.
RESUME
På Økonomiudvalgets møde den 16. november 2004 behandlede Økonomiudvalget en indstilling vedr. indfasningsplan til den nye budgetmodel (ØU 375/2004). Økonomiudvalget besluttede, at tilføre forvaltningerne i alt 8 årsværk i 2005 til implementering af den nye budgetmodel finansieret af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter. Økonomiforvaltningen har efterfølgende – på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning – gennemført en ny høring i forvaltningerne om ressourcebehovet. I høringen vurderer forvaltningerne et yderligere behov på 16 årsværk.
SAGSBESKRIVELSE
På Økonomiudvalgets møde den 16. november 2004 behandlede Økonomiudvalget en indstilling vedr. indfasningsplan til den nye budgetmodel (ØU 375/2004). Af indstillingen fremgik endvidere Økonomiforvaltningens vurdering af det øgede ressourcebehov i forvaltningerne i forbindelse med implementeringen af den nye budgetmodel.
I indstillingen foreslog Økonomiforvaltningen, at Udannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik tilført 1,5 årsværk og at Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen fik tilført 0,5 årsværk, samt at der blev afsat 1,5 årsværk til sekretariatet som står for implementering af den ny budgetmodel dvs. 8 årsværk i alt i 2005.
Økonomiudvalget godkendte ressourcetilførslen med dækning af udgiften af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter med forbehold for, at Borgerrepræsentationen senere godkender en indstilling om ekstra ressourcer til forvaltningerne.
Økonomiforvaltningen igangsatte efter Økonomiudvalgets møde en høring i forvaltningerne vedrørende deres vurdering af ressourcebehovet i forbindelse med implementeringen af den nye budgetmodel.
Forvaltningernes vurdering af ressourcebehovet fremgår af følgende tabel:
Ressourcebehov i 2005 |
Tilført |
Yderligere
ønsket |
I alt |
Økonomiforvaltningen |
0,5 |
0,5 |
1 |
Økonomiforvaltningen,
sekretariatet |
1,5 |
0 |
1,5 |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
0,5 |
1 |
1,5 |
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen |
1,5 |
5,5 |
7 |
Sundhedsforvaltningen |
1,5 |
1,5 |
3 |
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen |
1,5 |
4,5 |
6 |
Bygge- og
Teknikforvaltningen |
0,5 |
2,5 |
3 |
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen |
0,5 |
0,5 |
1 |
I alt |
8 |
16 |
24 |
Som det fremgår af ovenstående tabel vurderede forvaltningerne, at de har behov for at få tilført yderligere 16 årsværk i forbindelse med implementeringen af den nye budgetmodel udover de allerede tilførte 8 årsværk. Behovet for den ekstra ressourcetilførsel, i forbindelse med implementeringen af den nye budgetmodel, er derfor på i alt 24 årsværk.
ØKONOMI
De allerede
besluttede 8 årsværk indarbejdes i tillægsbevillingssagen til Borgerrepræsentationen
den 17. marts 2005 og udgiften finansieres af puljen til uforudsete udgifter.
Udgiften udgør 448.000 kr. pr. årsværk, i alt 3,584 mill. kr. såfremt Økonomiudvalget
beslutter at tilføre yderligere årsværk til forvaltningerne i 2005 vil dette
blive indarbejdet i tillægsbevillingssagen.
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Erik Jacobsen
/