Erhvervelse af en ejendom på Israels Plads, indgåelse af en lejekontrakt for et areal ved Njalsgade og Artillerivej, samt redegørelse om udarbejdelse af forslag til tillæg til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende kommuneplantillæg
Erhvervelse af en ejendom på Israels Plads, indgåelse af en lejekontrakt for et areal ved Njalsgade og Artillerivej, samt redegørelse om udarbejdelse af forslag til tillæg til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende kommuneplantillæg
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 15. marts 2005
J.nr. ØU 120/2005
14. Erhvervelse af en ejendom på Israels Plads, indgåelse af en lejekontrakt for et areal ved Njalsgade og Artillerivej, samt redegørelse om udarbejdelse af forslag til tillæg til lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station" med tilhørende kommuneplantillæg
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen
indstiller, at
at Københavns Kommune erhverver ejendommen matr.nr. 414 Nørrevold Kvarter, København, på de vilkår, som er beskrevet i vedlagte fortrolige notat på lukket dagsorden, og
at der indgås en
betinget lejekontrakt med et benzinselskab vedr. "trekantarealet" beliggende på
del af ejendommen matr.nr. 170 Eksercerpladsen, København, mellem Njalsgade, Artillerivej og Ørestads Boulevards
forlængelse på de vilkår, som er beskrevet i vedlagte fortrolige notat på
lukket dagsorden.
Indstillingen indeholder desuden en redegørelse til
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2005
Eftersendes.
RESUME
Baggrunden for indstillingen var et ønske om at igangsætte udbuddet af torvehaller på Israels Plads, der forudsætter, at den eksisterende benzintank fjernes.
Efterfølgende har Økonomiforvaltningen forhandlet med ejeren af grunden og det benzinselskab, som er fremlejer på grunden og nu er der enighed med ejeren om kommunens erhvervelse af grunden, jf. vedlagte fortrolige notat - på lukket dagsorden. Aftalen om erhvervelse er betinget af godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Samtidig med, at Økonomiforvaltningen har indgået en betinget aftale om erhvervelse af ovennævnte grundareal, har Økonomiforvaltningen forhandlet med benzinselskabet, som er fremlejer på grunden. Benzinselskabet har indvilliget i at forlade grunden uden kompensation, såfremt de tilbydes et andet lejemål. Økonomiforvaltningen har derfor indgået en betinget lejekontrakt - med henblik på etablering og drift af en benzintank på "trekantarealet", beliggende på del af ejendommen matr.nr. 170 Eksercerpladsen, København, mellem Njalsgade, Artillerivej og Ørestads Boulevards forlængelse på de vilkår, som er beskrevet i vedlagte fortrolige notat - på lukket dagsorden. Lejeaftalen er betinget af godkendelse i Borgerrepræsentationen.
En betingelse for at kunne udleje "trekantarealet" er dels en netop indgået aftale om overdragelse af grunden fra Ørestadsselskabet til kommunen, dels udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 1 til den gældende lokalplan med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001.
På den baggrund
indeholder nærværende indstilling en redegørelse til
"Trekantarealet" er omfattet af lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station", hvis formål er at sikre grundlag for anlæg af metro med tilhørende station og af Ørestads Boulevard med vejtilslutninger og desuden at fastholde anvendelsen af arealet nord for Njalsgade til offentlige rekreative formål. "Trekantarealet" er markeret som et areal, der forudsættes udlag t til vej. I Kommuneplan 2001 er arealet angivet som vejareal uden rammebestemmelser. Etablering af benzintank med tilhørende benzinstander, butik, lager og vaskehal er ikke mulig i henhold til den gældende lokalplan og forudsætter således, at der tilvejebringes en supplerende lokalplan samt et kommuneplantillæg.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund for erhvervelse af ejendommen matr.nr. 414 Nørrevold
Kvarter, København, og indgåelse af en betinget lejekontrakt med et
benzinselskab vedr. "trekantgrunden", beliggende på del af ejendommen matr.nr. 170 Eksercerpladsen;
København, mellem Njalsgade, Artillerivej og Ørestads Boulevards forlængelse
Baggrunden for indstillingen var et ønske om at igangsætte udbuddet af torvehaller på Israels Plads. En forudsætning for etablering af torvehaller på Israels Plads er, at den eksisterende benzintank fjernes. Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at fjernelsen af benzintanken vil være en fordel for byrummet på Israels Plads uanset, om der etableres torvehaller eller ej.
Der er nu enighed med ejeren om kommunens erhvervelse af grunden; jf. vedlagte fortrolige notat - på lukket dagsorden. Aftalen om erhvervelse er betinget af godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Af hensyn til byrummet som sådan og de
eventuelle torvehaller har det været nødvendigt at sammenkoble erhvervelse af
ejendommen matr.nr. 414 Nørrevold Kvarter, København, med frigørelse af grunden
for den eksisterende benzintank. Dette har vist sig kun at kunne lade sig gøre,
hvis kommunen samtidig kunne pege på en alternativ lokalisering for en ny
benzintank på et af Københavns Kommune ejet areal.
Samtidig med, at Økonomiforvaltningen har indgået en betinget aftale om erhvervelse af ovennævnte grundareal, har Økonomiforvaltningen derfor indgået en betinget lejekontrakt med det benzinselskab, som i dag er fremlejer på ejendommen matr.nr. 414 Nørrevold Kvarter, København, vedr. "trekantarealet" beliggende på en del af ejendommen matr.nr. 170 Eksercerpladsen, København, mellem Njalsgade, Artillerivej og Ørestads Boulevards forlængelse på de vilkår, som er beskrevet i vedlagte fortrolige notat - på lukket dagsorden. Lejeaftalen er betinget af godkendelse i Borgerrepræsentationen.
En betingelse for at
kunne udleje dette areal er dels en netop indgået aftale mellem
Københavns Kommune og Ørestadsselskabet om overdragelse af arealet, der udgør
en del af ejendommen matr.nr. 170 Eksercerpladsen, København, fra Ørestadsselskabet
til Københavns Kommune; dels udarbejdelse af et tillæg til den gældende
lokalplan for området med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001. På den baggrund
indeholder nærværende indstilling en redegørelse til
Redegørelse til
Der er i foråret 2001 undersøgt en række
alternative lokaliseringer af en benzintank til erstatning for tanken på ejendommen
matr.nr. 414 Nørrevold Kvarter, København. Konklusionen på undersøgelserne og
efterfølgende drøftelser med benzinselskabet blev, at arealet beliggende ved
Njalsgade, Artillerivej og Ørestads Boulevards forlængelse også kaldet "trekantarealet"
var den eneste mulighed, som kommunen og benzinselskabet kunne opnå enighed om.
I forbindelse med kommunens forhandlinger med
benzinselskabet er der indgået en betinget lejekontrakt for "trekantarealet"
med selskabet. Indgåelse af lejekontrakten kan ske under forudsætning af en
politisk vedtagelse af et tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 279 "Islands
Brygge Station" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 indeholdende
bestemmelser, der muliggør etablering af en benzintank på arealet. I henhold
til den betingede lejekontrakt vil benzinselskabet kunne leje "trekantarealet"
på markedsvilkår på en lejekontrakt, som er uopsigelig fra kommunens side i 20
år. I forbindelse med forhandlingerne er selskabet blevet lovet, at forvaltningen
med udgangspunkt i selskabets oplæg til indretning af arealet vil indstille til
de politiske udvalg, at lokalplantillægget kan skabe rammer for at etablere et
samlet bebygget areal på 400 m2 bestående af 150 m2 butik,
150 m2 lager og 100 m2 vaskehal.
"Trekantarealet", der ligger på Islands Brygge mellem Njalsgade, Artillerivej
og Ørestads Boulevards forlængelse, udgør en ca. 1.500 m2 stor del
af ejendommen matr.nr. 170 Eksercerpladsen, København, og er bebygget med en ét
etages barakbygning. Bygningen har senest været anvendt til administrationslokaler/byggepladskontor
for Ørestadsselskabets metroentreprenør og inden da tidligere bl.a. til
undervisningslokaler for Politiskolen. Barakbygningen planlægges fjernet efter
kommunens endelige overtagelse af arealet fra Ørestadsselskabet.
Vest for Artillerivej ligger der en 5 etages
bevaringsværdig boligejendom, der er en del af den markante boligbebyggelse på
Islands Brygge med lange smalle karreer, udlagt i et retvinklet gadesystem.
Bebyggelsen har et gennemført ensartet præg, der sammen med bebyggelsens klare
afgrænsning mod havnen og Amager Fælled understreger kvarteret som en helhed.
Mod nordvest ligger Ny Tøjhusgrunden, der i
dag er under udbygning med boliger og erhverv. Mod Artillerivej har HK opført
deres nye domicil, og på ejendommen mellem Weidekampsgade og Amager Boulevard
ligger hotel Scandinavia samt på hjørnet ved Weidekampsgade en servicestation.
Mod nordøst ligger Seruminstituttet.
Amagerbanens gamle tracé løber gennem området og er planlagt som en grøn cykelrute.
Øst for den planlagte forlængelse af Ørestads
Boulevard ligger det fredede fortidsminde "Faste Batteri", der efter metroens etablering
er blevet genskabt med det oprindelige voldgravsforløb, og i dag indgår som et
af bydelens grønne anlæg. Øst herfor ligger et grønt areal samt en
børneinstitution.
Mod syd markerer den allerede etablerede del
af Ørestads Boulevard og metroen indgangen til Amager Fælled og Ørestad mellem
KUA og Politiskolen, som fremstår i tre etager.
Trafikanlæggene består af Artillerivej,
Njalsgade og Ørestads Boulevard samt metroen med Islands Brygge Station syd for
Njalsgade. Ørestads Boulevard er planlagt forlænget mod nord til Artillerivej
og forventes - efter fuld udbygning - at blive benyttet af ca. 20.000 biler i
døgnet. Det er endnu ikke besluttet, hvornår den sidste del af Ørestads Boulevard
skal etableres.
Planforhold
- Kommuneplan 2001
Ørestads Boulevard og dennes forlængelse til
Amager Boulevard indgår i kommuneplanens hovedstruktur som fordelingsgade
sammen med den sydlige del af Artillerivej og dennes forbindelse til Ørestads
Boulevard via Njalsgade. Den del af Artillerivej, der ligger mellem Njalsgade
og Weidekampsgade, er vist som bydelsgade.
I rammerne for lokalplanlægning er
"trekantarealet" sammen med Ørestads Boulevards forlængelse, Artillerivej og
Njalsgade markeret som vejareal uden rammer. Faste Batteri og arealet nord
herfor er fastlagt som O1-område, og Ny Tøjhusområdet som et C2*-område.
Planforhold
- Lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station"
"Trekantarealet" indgår i området omfattet af
lokalplan nr. 279 "Islands Brygge Station", som er bekendtgjort den 10. juli 1996.
Formålet med lokalplanen er at sikre grundlag for anlæg på strækningen fra
Artillerivej til syd for haveforeningen "Faste Batteri", dels af metroen med
tilhørende station, dels af Ørestads Boulevard med vejtilslutninger ved
fastlæggelse af den principielle beliggenhed og udstrækning af disse anlæg.
Endvidere er det formålet at fastholde anvendelsen af området nord for
Njalsgade til offentlige rekreative formål. "Trekantarealet" ligger i lokalplanens
område I, der fastlægges til offentlige formål (rekreativt grønt område). I henhold
til § 4, stk. 1, er de på tegning nr. 27.083 (bilag B) med skråskravering viste
arealer, herunder "trekantarealet", forudsat udlagt til vej (Ørestads Boulevards
forlængelse). Den nærmere udformning mv. herunder af vejkryds og -tilslutninger,
sker i henhold til vejlovgivningen. I henhold til § 8, stk. 1, skal ubebyggede
arealer anlægges i overensstemmelse med den fastlagte anvendelse (offentligt
rekreativt område), og i henhold til § 5, stk. 1 må der opføres de for
underområdets anvendelse som rekreativt område nødvendige bygninger.
Det aktuelle areal er beliggende inden for
beskyttelseslinien omkring fortidsmindet Faste Batteri, og
fredningsmyndighederne skal derfor enten meddele dispensation herfra eller
ændre beskyttelseslinien, førend der kan pågå arbejder på arealet, jf. lokalplanens
§ 10, stk. 1.
Planovervejelser
- Forslag til kommuneplantillæg
I forslaget til kommuneplantillæg påregnes Artillerivej nedlagt som
bydelsgade på strækningen mellem Njalsgade og Weidekampsgade, og C2*-området - Ny Tøjhus påregnes udvidet med arealerne nord for
Njalsgade og øst for Ørestads Boulevards forlængelse - eventuel med særlige
bestemmelse om, at arealerne kan rumme en servicestation og skal tilstræbes
udformet med en grøn pladskarakter.
Planovervejelser
- Forslag til lokalplan
Lokalplantillægsområdet foreslås afgrænset,
som vist på bilag A og B, af Artillerivej, Njalsgade og Ørestads Boulevards
forlængelse fra Artillerivej til Njalsgade.
Lokalplanen skal muliggøre etablering af en benzintank
med et samlet etageareal på indtil 400 m2, der kan anvendes til
butik, lager mv. og vaskehal. Endvidere skal der skabes mulighed for at
etablere pumpeøer overdækket med et skærmtag. Bebyggelsen inklusive overdækket
areal opføres i én etage.
Lokalplanen vil fastlægge ind- og udkørsel
fra henholdsvis Artillerivej og fra Ørestads Boulevards forlængelse. I det
videre arbejde skal det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at nedlægge
indkørslen fra Artillerivej, når Ørestads Boulevards forlængelse bliver
etableret.
Artillerivej er på den pågældende strækning
fastlagt som fordelingsvej og anlagt i en bredde af 25 m. Det er hensigten, at
nedklassificere vejen, når forlængelsen af Ørestads Boulevard er etableret.
Vejstrækningen vil da kunne omlægges til alene at trafik betjene den
tilstødende bebyggelse samt den blinde ved Myggenæsgade på Ny Tøjhusgrunden.
Med henblik herpå skal der i lokalplanen tages stilling til den fremtidige
udformning af denne strækning.
Lokalplanområdet har en markant
byarkitektonisk placering ved indfaldsvejen til Ørestad. Det fordrer et byggeri
af arkitektonisk kvalitet. I det videre lokalplanarbejde vil der blive taget
stilling til den nærmere udformning af bebyggelsen, herunder materialevalg og
det arkitektoniske udtryk. Desuden bør intentionen i den gældende lokalplan om
en grøn fremtræden tilgodeses i videst muligt omfang ved krav til beplantning.
Økonomi
Udgifterne til erhvervelse af matr.nr. 414 Nørrevold Kvarter, København, er beskrevet i vedlagte fortrolige notat på lukket dagsorden. Det samme gælder indtægterne for udlejning af "trekantarealet" i henhold til førnævnte betingede lejekontrakt.
Matr.nr. 414 Nørrevold Kvarter, København
For så vidt matr. nr. 414 Nørrevold Kvarter, København, henvises til vedlagte fortrolige notat på lukket dagsorden.
"Trekantarealet"
I henhold til lov om miljøvurderinger skal
alle lovbundne planer - herunder lokalplaner - miljøvurderes, hvis de omfattes
af nærmere i loven fastsatte kriterier.
I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen
har forvaltningen foretaget en screening af planerne, jf. § 4, stk. 2, i lov om
miljøvurdering af planer og programmer.
Planforslagne vurderes ikke at medføre, at
der skal foretages en miljøvurdering heraf, idet planerne ikke muliggør
anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 og 4, eller projekter, der
vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Det er herved lagt til grund, at der er tale
om eksisterende eller fastlagte vejarealer, og at benzintanken bliver placeret
omgivet af veje. Artillerivej og den fremtidige forlængelse af Ørestads
Boulevard er fastlagt som fordelingsveje, hvor det ud fra en trafikal og
miljømæssig betragtning er hensigtsmæssigt og naturligt at placere benzintanke.
En benzintank med denne placering forventes ikke at ville generere yderligere
trafik.
Faste Batteri er et fredet fortidsminde, der
afkaster en reduceret beskyttelseslinie, jf. Miljø- og Energiministeriets brev
af 20. maj 1996. Det pågældende lokalplantillægsområde er beliggende inden for
beskyttelseslinien, og etablering af en benzintank forudsætter, at der
meddelelses dispensation hertil, eller at beskyttelseslinien flyttes. Formålet
med beskyttelseslinien er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer.
Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet samt indsyn
til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. I relation til
fortidsmindet, finder forvaltningen ikke, at en benzintank vil ændre hverken
indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, idet omfanget af og højden af benzintanken,
der ligger op til en sammenhængende 5 etages randbebyggelse umiddelbart vest herfor,
er begrænset til én etage med et etageareal på ca. 400 m2 samt et
overdækket areal og således principielt svarer til omfanget af den eksisterende
barakbygning. Tankanlægget vil i øvrigt blive adskilt fra fortidsmindet af
Ørestads Boulevard, der på dette sted forventes at få en bredde af ca. 30
meter.
Med henblik på forvaltningens afgørelse af,
om der i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal
udarbejdes en miljørapport i tilknytning til planforslagne, har forvaltningen
med henvisning til § 4, stk. 3, i loven anmodet Skov- og Naturstyrelsen,
Kulturarvsstyrelsen, Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommune
samt Byggeri & Bolig og Miljøkontrollen om bemærkninger hertil.
Bygge-
og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivlister til miljøvurdering
Indstillin
gen er ikke omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivlister over sager, der
skal miljøvurderes.
Høring
Høring i forbindelse med et kommende tillæg til den gældende lokalplan
samt Kommuneplan 2001 vil blive beskrevet nærmere i forbindelse med
forelæggelse af dette for de politiske udvalg.
Eventuel etablering af torvehaller på Israels Plads Nord har været i
offentlig høring i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan nr. 353 "Israels
Plads Nord" fra juni 2002.
Kulturmiljørådet bemærker i brev af 24. februar 2005, at man
er usikre på, om planforslaget bør udløse en miljøvurdering. Det pågældende
areal udgør en del af det fredede Faste Batteri. Det oplyses, at det kun er de
synlige dele af batteriet, der er omfattet af fredning, mens der i det område,
hvor der påtænkes etableret en servicestation, ligger meget væsentlige dele af
selve batteriet, som kun er beskyttet af beskyttelseslinien. I forbindelse med
anvendelsen af området ud mod Artillerivej bør man overveje nøje, om den sidste
del af batteriet skal bevares eller destrueres. Såfremt den sidste løsning
vælges, bør der foretages indgående arkæologiske undersøgelser af området, så
det på langt sigt vil være muligt at reetablere Faste Batteri i sin helhed.
Bemærkninger:
Faste Batteri har bl.a. omfattet arealer, hvor Njalsgade, Artillerivej
og den nuværende barakbygning er etableret. Denne del af anlægget er opgivet i
midten af forrige århundrede. Det forventes, at der er væsentlige rester af
anlægget under terræn, hvorfor der må påregnes udgifter til arkæologiske
undersøgelser ved et byggeri.
Der vil i lokalplanen under afsnittet "kommentarer af generel karakter"
blive indføjet den sædvanlige bestemmelse om, at arbejder der forudsætter
udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i
henhold til museumsloven.
Kulturarvsstyrelsen bemærker i brev af 25. februar 2005, at styrelsen
er enig med kommunen i vurderingen af, at lokalplantillægget ikke medfører, at
der skal foretages miljøvurdering. I forhold til Faste Batteri er der tidligere
givet tilladelse til etableringen af Ørestads Boulevard, og servicestationen
kommer til at ligge på den anden side af vejen i forhold til Faste Batteri, der
hvor den røde barakbygning ligger i dag. Styrelsen har modtaget kopi af brev
fra Kulturmiljørådet til kommunen i denne sag. Styrelsen er enig med rådet i,
at der skal foretages arkæologiske undersøgelser forud for evt. anlægsarbejder
på arealet.
Bemærkninger:
Der henvises til ovenstående bemærkning.
Skov- og Naturstyrelsen bemærker i brev af 23. februar 2005, at sagen
behandles i flere kontorer og at styrelsen vil sende høringssvaret hurtigst
muligt.
Bemærkninger:
Styrelsens eventuelle bemærkninger forventes at foreligge ved
udvalgenes behandling af sagen.
BILAG VEDLAGT
Fortroligt notat (med bilag) - lukket dagsorden; Økonomiforvaltningen af 21. februar 2005.
Bilag A: Lokalplanområdet
Bilag B: Lokalplantegning nr. 27.083 (Lokalplan nr. 279) med nyt
lokalplanområde indtegnet.
Erik Jacobsen