Uddeling af puljen til frivilligt socialt arbejde 2013
Der forelægges forslag til fordeling af puljen til frivilligt socialt arbejde (§18-midlerne) for 2013.
Tidligere beslutninger
Socialudvalget har godkendt,
1. at forberedelsesgruppens indstilling til fordeling af § 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde i 2013, jf. bilag 2.
Socialudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
2. at følgende organisationer tildeles 3-årige bevillinger 2013-2015 med nedenstående bevilling hvert år:
- SydhavnsCompagniet 150.000 kr.
- Børns Vilkår 100.000 kr.
- Værestedet Linie 14 350.000 kr.
- Hjernesagen 235.000 kr.
- Fakti 220.000 kr.
- Red Barnet Ungdom 80.000 kr.
Indstilling og beslutning
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Socialudvalget nedsatte på mødet den 30. maj 2012 en forberedelsesgruppe bestående af Signe Færch (Ø) og Lars Rasmussen (A), der sammen med Socialforvaltningen skulle udarbejde en indstilling om fordeling af Puljen til frivilligt socialt arbejde (§ 18-midlerne) for 2013. Socialforvaltningen har modtaget 262 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb for ca. 50 mio. kr. For 2013 er der ca. 15,5 mio. i puljen, hvoraf der fratrækkes beløb til 3-årige bevillinger, samt bevilling til Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt arbejde, hvilket giver et samlet beløb til uddeling på 11, 7 mio. kr. Til sammenligning var der for 2012 i alt 259 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb for ca. 50 mio. kr. og 15,2 mio. til uddeling.
Socialforvaltningen og forberedelsesgruppen fremlægger hermed forslag til fordeling af midlerne, som udvalget skal tage stilling til, jf. bilag 2.
Løsning
Fordeling af § 18
Det har de seneste år været praksis, at alle ansøgninger til puljen for frivilligt socialt arbejde behandles efter de samme kriterier. Ansøgningerne sendes i høring til videnspersoner i kommunen, der vurderer ansøgningen. Det vurderes, hvor stor effekt den pågældende aktivitet har i forhold til ressourceindsatsen, herunder hvor mange brugere, der får gavn af tilbuddet, og hvor mange frivillige der er tilknyttet projektet. Økonomien i foreningen/projektet vurderes også, dvs. anvendelsen af midlerne ift. husleje, administration, øvrige driftsomkostninger m.v. Midlerne fra puljen skal fordeles, så de dels muliggør udvikling af nye frivillige sociale initiativer samt giver mulighed for at igangværende initiativer kan fortsætte.
Socialudvalget godkendte på mødet den 8. juni 2011, at oversigten over fordelingen af midlerne skal indeholde, jf. bilag 2:
- En oversigt over organisationerne og deres formål,
- målgruppe
- bydel
- aktiviteter
- antal brugere
- antal frivillige
- om der ansøges om 3-årig bevilling
- tidligere bevillinger
- oversigt over den samlede indstillede bevilling til hver målgruppe
- indstilling til bevilling eller afslag samt begrundelse herfor
- en angivelse af hvorvidt Socialforvaltningen har tilsvarende projekter i gang
I nedenstående skema angives fordelingen af midler på de overordnede målgrupper.
Gruppe |
Antal ansøgninger |
Antal imødekomne ansøgninger |
Ansøgt beløb i alt |
Bevilget beløb i alt |
Andet |
37 |
34 |
7.918.543 kr. |
1.969.500 kr. |
Børn og unge |
30 |
21 |
6.982.490 kr. |
908.000 kr. |
Forældre |
8 |
8 |
1.242.298 kr. |
528.000 kr. |
Frivilligcentre og Frivillighedsformidling |
2 |
1 |
142.900 kr. |
40.000 kr. |
Generelle sociale organisationer |
6 |
6 |
1.147.500 kr. |
460.000 kr. |
Handicap |
15 |
14 |
2.502.568 kr. |
947.000 kr. |
Indvandre og flygtninge |
51 |
45 |
9.793.555 kr. |
2.128.300 kr. |
Misbrug |
18 |
15 |
4.636.038 kr. |
1.285.000 kr. |
Sygdomsområdet |
38 |
33 |
5.738.475 kr. |
963.000 kr. |
Væresteder |
19 |
19 |
5.330.700 kr. |
1.436.000 kr. |
Ældre |
38 |
33 |
4.588.068 kr. |
1.123.000 kr. |
I alt |
262 |
229 |
50.023.135 kr. |
11.787.800 kr. |
3-årige bevillinger
Socialudvalget besluttede den 8. september 2010 at forankre en model for 3-årige bevillinger. Det betyder, at der hvert år bliver indstillet nye 3-årige bevillinger for ca. 10 % af puljen. Foreninger, som får bevilget en 3-årig aftale, skal indgå en samarbejdsaftale, hvor målgruppe, målsætninger, resultatmål, aktiviteter/ydelser, selvevaluering og samarbejde indgår.
For sent ankomne ansøgninger
Socialudvalget besluttede den 30. maj 2012, at for sent indkomne ansøgninger afslås og samtidig henvises til ansøgning om næste års midler. Socialforvaltningen har modtaget forespørgsler fra foreninger både telefonisk og skriftligt, som er blevet informeret om beslutningen, at for sent ankomne ansøgninger afslås. To organisationer har efterfølgende sendt en yderligere henvendelse, jf. bilag 1. Ingen for sent ankomne ansøgninger er indstillet til bevilling.
Inhabilitet
Flere medlemmer i Socialudvalget er involveret i foreninger, der ansøger om midlerne, herunder Signe Færch, der sidder i forberedelsesgruppen. Under mødet i forberedelsesgruppen har Signe Færch ikke været en del af drøftelserne, når ansøgningen fra foreningen Linie 14 har været aktuel.
Endvidere forlader inhabile medlemmer lokalet når indstillingen behandles i Socialudvalget.
Økonomi
Midlerne finansieres fra bevillingsområde udsatte voksne funktion 6.45.51
Der forventes ikke er overskydende § 18-midler for uddelingen for 2012.
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget godkender forberedelsesgruppens indstilling til fordeling af § 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde i 2013, jf. bilag 2.
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
2. at følgende organisationer tildeles 3-årige bevillinger 2013-2015 med nedenstående bevilling hvert år:
- SydhavnsCompagniet 150.000 kr.
- Børns Vilkår 100.000 kr.
- Værestedet Linie 14 350.000 kr.
- Hjernesagen 235.000 kr.
- Fakti 220.000 kr.
- Red Barnet Ungdom 80.000 kr.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2012
Kontorchef Gitte Bylow Larsen og konsulent Mia Bjørnø overværede punktets behandling
Signe Færch (Ø), Henrik Appel Esbensen (A) og Margrethe Wivel (B) erklærede sig inhabile og forlod lokalet under sagens drøftelse.
Sisse Marie Berendt Welling (F) stillede forslag om at udskyde behandling af punktet til mødet 5. december 2012 og begærede afstemning om forslaget, der bortfaldt med følgende stemmeafgivelse:
For: (1): F
Imod: (6): A, C, O, V, Ø
Indstillingen blev herefter godkendt med bemærkning om, at udvalget i notat ønskede svar på de på mødet stillede spørgsmål og at dette notat skulle udsendes med næste dagsorden til mødet 5/12-12.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2013
Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.