Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008 (Socialudvalget)
Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008 (Socialudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 15. januar 2008
J.nr. ØU 18/2008
3. Konsekvenser af tilførte midler fra budgetaftalen for 2008 for Socialudvalgets budgetforslag 2008 (Socialudvalget)
Ved budgetaftalen for 2008 fik Socialudvalget
tilført 24,6 mio. kr. til finansiering af udgiftspres på hjemmeplejeområdet, og
skønnet for integrationsindtægter blev opjusteret i forhold til
budgetforslaget. Desuden er der fortsat behov for at anvise finansiering til
"Driftssikring af boligbyggeri".
INDSTILLING OG Beslutning
Socialudvalget anbefaler over
for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at finansieringen
af de 24,6 mio. kr. vedrørende hjemmeplejen, som Socialudvalget havde
indarbejdet i budgetforslag 2008, tilbageføres som følge af tilførsel af 24,6
mio. kr. til hjemmeplejeområdet i budgetaftalen, jf. bilag 2 & 4,
2.
at besparelserne
vedrørende de manglende integrationsindtægter delvis tilbageføres som følge af
øget skøn for integrationsindtægter i budgetaftalen, jf. bilag 2 & 4,
3.
at "Driftssikring
af boligbyggeri" finansieres ved en generel besparelse på budgettet, jf. bilag
2 & 4,
4.
at Socialudvalget
får forelagt selvstændige indstillinger vedrørende udmøntning af de tilførte
midler i budgetaftalen til området for udsatte børn (33,4 mio. kr.) og
børnehandicap (6 mio. kr. + 26,8 mio. kr.).
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form." Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. januar
2008 Indstillingen blev
anbefalet. |
Problemstilling
1) Den ønskede korrektion er
teknisk. Socialudvalget fik ved budgetforliget tilført midler til en række områder
svarende til i alt ca. 115 mio. kr. Heraf vedrører 24,6 mio. kr. finansiering
af udgiftspres på hjemmeplejen. Finansieringen heraf var allerede indeholdt i
SUD's budgetforslag 2008.
Denne besparelse er nu
kompenseret ved budgetaftalen for 2008. På den baggrund skal de foreslående
besparelser på 24,6 mio. kr. i hjemmeplejen fra budgetforslaget ikke
gennemføres.
Hvis ikke tilbageførslen
godkendes, skal forvaltningen gennemføre de serviceforringelser på 17 mio. kr.
på hjemmeplejen, samt generelle besparelser på ca. 8 mio. kr. på de øvrige
områder, der lå i det oprindelige budgetforslag.
2)
Beskæftigelses- og
integrationsforvaltningen har i forbindelse med budgetvedtagelsen skønnet, at
kommunen vil få flere integrationsindtægter i 2008, end de skønnede i foråret
2008. Heraf tilfalder 2,9 mio. kr. Socialudvalget.
3) Der er fortsat behov for,
at Socialudvalget anviser finansiering på 7,7 mio. kr. til "Driftssikring af
boligbyggeri", eftersom Borgerrepræsentationen på mødet 11. oktober 2007 ikke
godkendte, at udgiften blev finansieret af budget fra de efterspørgselsstyrede
overførsler (BR 454/2007).
4) Socialudvalgets skal tage
stilling til de konkrete udmøntninger af midlerne fra budgetaftalen for så vidt
angår området udsatte børn og børnehandicap.
Løsning
Ad 1)
I budgetaftalen for 2008
tilføres hjemmeplejeområdet 24,6 mio. kr. til finansiering af udgiftspres på
området. Tilførslen betyder, at behovet for besparelserne til finansiering af
udgiftspresset på hjemmeplejeområdet bortfalder, jf. bilag 1. Konkret betyder
det, at der kan tilbageføres serviceforringende besparelser på
hjemmeplejeområdet på 17 mio. kr., og at der kan tilbageføres 8 mio., kr. i
generelle besparelser til øvrige bevillingsområder, jf. fordelingen i bilag 2,
tabel 1 & 2.
Det foreslås, at
Socialudvalget godkender, at finansieringen tilbageføres.
Ad 2)
Socialudvalget skulle i
henhold til budgetforslag 2008 overføre 12,1 mio. kr. i manglende
integrationsindtægter til Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen. De
manglende integrationsindtægter blev finansieret ved en generel besparelse på
Socialudvalgets budget. Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har siden
udarbejdelsen af budgetforslag 2008 opjusteret forventningerne til
integrationsindtægterne, hvorefter Socialudvalgets andel af
integrationsindtægterne kan opskrives med 2,9 mio. kr.
Det foreslås, at de
foreslåede generelle besparelser til finansiering af manglende integrationsindtægter
tilbageføres forholdsmæssigt, jf. fordelingen i bilag 2, tabel 3.
Ad 3)
Økonomiudvalget vedtog den 12. juni 2007, at
udgifterne til "Driftssikring af boligbyggeri" skulle flyttes fra
"efterspørgselsstyrede overførsler" til det "rammebelagte område" uden
medfølgende finansiering, jf. bilag 3. Socialudvalget
har tidligere anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at
budgettet til "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres af det forventede
mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler til førtidspension på
funktion 5.48.70, hvor udgiften hidtil er blevet finansieret. Det afviste
Borgerrepræsentationen på mødet 11. oktober 2007, jf. BR 454/2007.
Socialudvalget har i 2008
ingen ledige midler i budgettet. Socialforvaltningen foreslår derfor, at
budgettet på 7,7 mio. kr. til "Driftssikring af boligbyggeri" finansieres ved
en generel besparelse på budgettet på 0,2 pct. Fordelingen af besparelsen på
bevillingsområder fremgår af bilag 2, tabel 4.
Ad 4)
Ved indgåelsen af
budgetforliget for budget 2008 fik Socialudvalget tilført midler til blandt
andet børnefamilieområdet, handicapområdet, samt til voksenområdet/psykiatri.
Omfanget af de tilførte midler fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Budgettilførsel til Socialudvalget i
budgetaftalen for 2008
Budgetaftale 2008 (1000 kr.) |
Drift |
Anlæg |
Midler til finansiering af
eksisterende aktiviteter |
80.000 |
|
Finansiering
af udgiftspres på Børnefamilier |
33.400 |
|
Finansiering
af udgiftspres på: Hjemmeplejeområdet
– 24,6 mio. kr Hjælpemiddelområdet, – 5 mio. kr, samt Børnehandicapområdet - 6 mio.kr I
alt finansiering af udgiftspres |
35.600 |
|
Gradvis
effektivisering af hjemmeplejeområdet i Socialforvaltningen |
11.000 |
|
Midler til iværksættelse af nye
aktiviteter |
7.856 |
26.800 |
Børnehandicapområdet
|
- |
26.800 |
Midler
til frivilligt socialt arbejde |
5.000 |
|
Klippekortsmodel
for SOSU-assistenterne i Socialforvaltningen |
2.000 |
|
Projekt
unge og sorg |
600 |
|
Driftsmidler
til produktions- og daghøjskolen AFUK |
442 |
|
Bidrag
til Nyt IT-sikkerhedsregulativ |
-186 |
|
I alt |
87.856 |
26.800 |
*) I budgetaftalen for 2008
er der ligeledes afsat 4 mio. kr. til udarbejdelse af en ny psykiatriplan.
Midlerne afsættes under økonomiudvalget, og kan først anvendes fra 2009.
Midlerne er tænkt udmøntet
som beskrevet i den foreløbige plan for udmøntning af midler fra budgetaftalen
for 2008. Denne blev udsendt til Socialudvalget den 30. oktober 2007, jf. bilag
5.
Det foreslås, at
Socialudvalget får forelagt konkrete indstillinger vedr. udmøntningen af midlerne
til følgende områder:
- Børneområdet,
herunder døgnanbringelsesområdet
- Børnehandicapområdet
(6 mio. kr. til drift og 26.8 mio. kr. til anlæg).
Økonomi
Tilbageførslen af
serviceforringelser og besparelser i forbindelse med udmøntningen af budgettet
fremgår af bilag 2. Den konkrete finansiering af "Driftssikring af boligbyggeri"
på bevillingsområder fremgår ligeledes af bilag 2. I bilag 4 fremgår tilbageførslerne
og besparelsen på funktionsniveau.
Videre proces
Eftersom indstillingen
indeholder omflytninger af budget mellem bevillingsområder og mellem
funktioner, skal den videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1.
Socialudvalgets
budgetforslag 2008 - udvalgsafsnit
2.
Udmøntning af
budget
3.
Driftssikring af
boligbyggeri
4.
Teknisk bilag
vedrørende udmøntning af budget 2008
5.
Budget 2008:
Udmøntning af midler fra budgetaftalen
6.
Status for
analyser fra budgetaftalen