Mødedato: 15.01.2008, kl. 15:15

Finansieringsmuligheder for Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (Socialudvalget)

Se alle bilag

Finansieringsmuligheder for Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (Socialudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 15. januar 2008

 

ØU 20/2008

 

 

2.                   Finansieringsmuligheder for Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (Socialudvalget)

 

 

 

Indstillingen peger på yderligere finansieringsmuligheder til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug pr. oktober 2007.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at konkrete aktiviteter lydende på op til 3,5 mio. kr. undlades overført fra 2007 til 2008 ifm. årsregnskab 2007 og i stedet for bruges til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (jævnfør tabel 1),

 

2.                  at Socialudvalget beslutter, at konkrete aktiviteter lydende på op til 2,3 mio. kr. bruges til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007 (jævnfør tabel 2),

 

3.                  at restmidler på § 18 området på 1 mio. kr. anvendes til delvis dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007.

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget bemærker, at det er Socialudvalgets ansvar at sikre realisering af de beslutninger, som Borgerrepræsentationen har truffet, inden for de økonomiske rammer i det vedtagne budget.

Økonomiudvalget bemærker endvidere, at nærværende indstilling indebærer en ændring af Borgerrepræsentationens tidligere beslutning, idet Socialudvalget ønsker at udsætte konkrete aktiviteter besluttet af Borgerrepræsentationen for at finansiere en del af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007.

Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at driftsmæssige mindreforbrug som følge af forsinkelse eller udskydelse af projekter, som et udvalg har fået tilført midler til i forbindelse med budgetvedtagelsen, som udgangspunkt bør tilfalde kommunens kasse, så Borgerrepræsentationen kan prioritere midlernes anvendelse (BR 455/07).

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med vedtagelse af budget 2006 og 2007 besluttet hhv. udbygning af en institution for psykotiske unge samt evaluering af projekter for unge stofmisbrugere. Hvis Borgerrepræsentationen beslutter at anvende de uforbrugte midler fra disse aktiviteter til at dække Socialudvalgets merforbrug, medfører det, at aktiviteterne hhv. forsinkes og ikke gennemføres."

 

 

Problemstilling

Socialudvalget forventede et merforbrug i oktoberprognosen på i alt 13,3 mio. kr. Økonomiudvalget har påpeget, at Socialudvalget skal anvise dækning til det forventede merforbrug i 2007.

 

Løsning

Med denne indstilling anvises der delvist dækning af det forventede merforbrug på op til 5,8 mio. kr.

 

Der indstilles konkrete aktiviteter som Borgerrepræsentationen skal beslutte på op til 3,5 mio. kr. I tabel 1 peger bevillingsområdet Børnefamilier med sæ rlige behov på 2 konkrete aktiviteter, der er godkendt af Borgerrepræsentationen. En nærmere og mere uddybende konsekvensbeskrivelse af de 2 initiativer fremgår af bilag 2.

 

Tabel 1. Børnefamilier med særlige behov kan konkret pege på i alt 3,5 mio. kr.

Besparelse

(i 1.000 kr.)

Aktivitet

Beskrivelse/konsekvens

120

Evaluering af assistentprojektet (Pigegruppen), samt Ambulance-team (tjekpunkt), der er projekter etableret i forbindelse med behandlingsgarantien for unge stofmisbrugere.

Evalueringen af de to projekter er endnu ikke igangsat. Såfremt de 100 t.kr. inddrages vil ekstern evaluering af projekterne ikke blive gennemført.

 

Budgetaftale 2007

3.400

Udsættelse af udbygning af psykisk sygeområdet

Der er i 2007 afsat 3,4 mio. kr. til driften af en endnu ikke udbygget ekstra afdeling på Ertodeto, Toppen. Et overslag over ombygningens pris er 8 mio. De 3,4 mio. kr. forventes sammen med de i 2008 afsatte anlægsmidler på 5,1 mio. at kunne finansieres udbygningen. Såfremt driftsmidlerne i 2007 inddrages vil udbygningen kun kunne gennemføres i 2008, såfremt driftsmidlerne i 2008 (ligeledes 3,4 mio.) omlægges til anlægsmidler. Institutionen vil dermed først kunne starte op omkring årsskiftet 2008-20 09.

Budgetaftale 2006

3.520

 

 

 

Der indstilles konkrete aktiviteter som Socialudvalget kan beslutte lydende på op til 2,3 mio. kr. I tabel 2 peger bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov, Voksne med særlige behov og Administration på konkrete aktiviteter, som kan besluttes i Socialudvalget.

 

Tabel 2. Børnefamilier med særlige behov, Voksne med særlige behov og Administration kan konkret pege på mellem 0,5 - 2,3 mio. kr.;

Besparelse

(i 1.000 kr.)

Aktivitet

Beskrivelse/konsekvens

100

Forældrestøtten

Forældrestøtten er endnu ikke oppe på fuldt aktivitetsniveau. Personaleansættelse og dermed også udvidelsen i aktiviteterne kan udskydes til 2008, hvorved der kan spares 100 t. kr. i 2007 ved at undlade at afholde temaarrangementer for forældre til anbragte børn. Konsekvensen er, at der afholdes 92 færre ydelser på området.

Forældrestøtten er en kommunal institution, som virker på baggrund af Servicelovens § 54, der beskriver, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60.

Foruden de lovbestemte krav tilbyder kommunen temaarrangementer for forældre til anbragte børn. Formålet med disse sociale arrangementer er, at forældre mødes og deler oplevelser, smerter og erfaringer ved at have et barn anbragt. Forældrene er meget glade for disse, da det betyder meget at møde andre i en lignende situation.

500-1.200

Tolkeudgifter i Tolkeformidlingen

Gennemgang af tolkeudgifter i Tolkeformidlingen for 2006, for at udrede, hvor mange af brugerne der reelt er fra andre kommuner, og som der derfor kan hjemtages refusion på i 2006. Det vedrører hovedsageligt blindeinstituttet (handicapområdet), hvor det i 2007 har vist sig at ca. 80 pct. af de borgere, der modtager tolkning har været borgere i andre kommuner. Gør det samme sig gældende i 2006 kan der evt. hentes mellem 0,5 mio. kr. – 1,2 mio. kr. Men det kræver en manuel gennemgang af alle bilagene ude på Tolkeformidlingen. Det forudsætter en hurtig udsendelse af regningerne, så betalingen fra andre kommuner kan nå at indgå i regnskab 2007.

Der vil alene være tale om en ekstra indtægt for 2007. Merindtægten vil derfor ikke påvirke brugerne af Blindeinstituttet, idet de har fået ydet den tolkebistand de har krav på i følge Forvaltningslovens § 7. Der er alene tale om at hjemtage den refusion Københavns Kommune er berettiget til.

500

Ledelsesudviklingsprojekter

Begrænsning af antal udviklingsprojekter. Her findes besparelsen på et mindreforbrug til ledelsesudvikling, som ikke er BR-besluttede midler. 

500

Fælles administration mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Som følge af fællesadministration med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan der muligvis opnås et mindreforbrug på administration. En følge af fælles administration med BIF, hvor BIF skal opkræves for deres andel af fælles udgifter til porto mv. Disse midler er heller ikke BR-besluttede midler.

100-2.300

 

 

 

 

Økonomi

De konkrete aktiviteter der udpeges skal går til dækning af Socialudvalgets forventede merforbrug i 2007. Midlerne kommer fra følgende bevillingsområder med tilhørende funktionsangivelse:

  • Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.21.1 med 0,120 mio. kr.
  • Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.35.40.1 med 0,100 mio. kr.
  • Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.1 med 3,400 mio. kr.
  • Voksne med særlige behov, funktion 6.45.51.1 med 0,500-1,200 mio. kr.
  • Administration, funktion 6.45.51.1 med 0,500-1,000 mio. kr.

 

Videre proces

At-punkt 1 skal behandles på Økonomiudvalgsmøde og Borgerrepræsentationsmøde i 2008.

At-punkt 2 behandles på Socialudvalgsmøde den 12. december 2007.

 

Bilag

- Oversigt over politisk behandling

 

1.      Notat til yderligere finansieringsmuligheder ifm. forventet merforbrug 2007

2.      Konsekvensbeskrivelse af Borgerrepræsentationsbesluttede aktiviteter

 

 

Adm. direktør Anette Laigaard                                        / Direktør Sven Bjerre

 

 

Til top