Mødedato: 14.12.2021, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. december 2021

Se alle bilag

Med denne sag kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer i 2021 og frem, for ukomplicerede sager af teknisk karakter. Desuden kan der gives anlægsbevilling til anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt belyst og af mindre omfang.

Der foretages omplaceringer inden for og mellem udvalgene på brutto 130,9 mio. kr. i 2021. Dertil kommer en kasseopbygning i 2021-2022 på 219,6 mio. kr. Den reelle kasseeffekt af ændringerne er en kasseopbygning på 105,0 mio. kr. og kan primært henføres til mindreforbrug på puljer til afledt drift af afsluttede anlægsprojekter samt færre udgifter til tilbagebetaling af dækningsafgift.

Med de ovennævnte bevillingsmæssige ændringer udgør reel kasse 1.082,6 mio. kr., og udvalgenes servicemåltal nedjusteres med 44,4 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget tildeles anlægsbevilling til projektet Lundehustorvet på brutto 0,1 mio. kr.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg, af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 130,9 mio. kr. i 2021 godkendes, jf. bilag 1-3,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på netto 219,6 mio. kr. (kasseopbygning) i 2021 og 2022, hvoraf 105,0 mio. kr. isoleret set påvirker reel kasse (kasseopbygning), godkendes, jf. bilag 4,
  3. at det godkendes, at der på anlæg frigives udgiftsbevilling til projektet Lundehustorvet på brutto 0,1 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalget, jf. tabel 2.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

I denne sag indgår de budgetmæssige ændringer, der ikke kan besluttes af udvalget alene, og som derfor kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem kommunens udvalg, jf. bilag 1-3.

Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg i bilag 1-3 er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 4 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt.

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2021 (1.000 kr.)

Udvalg

Omplaceringer uden likviditets-effekt, brutto

Likviditets-effekt (2021 og 2022) af omplaceringer med modpost på likvide aktiver

Påvirkning af
udvalgenes servicemåltal

(Bilag 1-3)

(Bilag 4)

(Bilag 1-4)

Økonomiudvalget

39.383

218.958

-46.063

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.457

1.495

-1.100

Børne- og Ungdomsudvalget

6.383

0

-6.412

Teknik- og Miljøudvalget

2.615

7

-2.680

Kultur- og Fritidsudvalget

2.259

-7.739

6.094

Socialudvalget

4.727

6.079

5.784

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

0

-26

Borgerrådgiveren

0

0

0

Revisionsudvalget

0

800

0

Servicebufferpuljen

 

 

44.403

Omplaceringer mellem udvalg

72.076

 

 

I alt

130.900

219.600

0

 

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer inden for det enkelte udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.

Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:

  • Økonomiudvalget omplacerer 9,0 mio. kr. på anlæg i Byggeri København. Det vedrører primært udskillelse af genhusningsmidler, da eventuel restbevilling skal tilføres kassen.
  • Økonomiudvalget omplacerer 8,7 mio. kr. på anlæg til teknisk nye projekter, hvor restbevillingen videreføres til dækning af afledte udgifter efter ibrugtagning, jf. sag om aflæggelse af anlægsregnskaber (Borgerrepræsentationen den 16. december 2021).
  • Økonomiudvalget omplacerer 6,0 mio. kr. fra Københavns Ejendomme og Indkøb til Koncernservice til migreringen af kommunens økonomisystem Kvantum.
  • Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Økonomiudvalget øger i 2021 deres indtægtsbudgetter med 12,3 mio. kr. og deres udgiftsbudgetter med 3,7 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter, herunder Food Trails, Naturcenteret i Børnehaven samt Sikkerhedskonsulenterne i Københavns Kommune. Forskellen mellem indtægter og udgifter skyldes forskydninger mellem årene på flere projekter, der dermed påvirker serviceudgifterne i hhv. 2021-2025.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer på tværs af udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.

Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:

  • Omplaceringer på 63,4 mio. kr. mellem Økonomiudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende huslejekorrektioner.

Omplaceringer med modpost på kassen
Udvalgene har mulighed for at søge om tillægsbevilling med modpost på kassen, uden det har betydning for opgørelsen af den reelle kasse. Når det ikke har betydning for opgørelsen af den reelle kasse, skyldes det enten, at tillægsbevillingen tidligere er indregnet i den reelle kasse, eller at der er tale om en tillægsbevilling med midlertidig effekt, dvs. en reperiodisering eller en ændring på hvile-i-sig-selv-områderne.

Omplaceringer i denne sag tilfører kassen 114,6 mio. kr., der har midlertidig effekt på kassebeholdningen, herunder:

  • Økonomiudvalget tilfører kassen 111,8 mio. kr. i forbindelse med tilpasning af deponering. Tilpasningen skyldes beslutninger om indgåelse af lejemål og dermed ændrede forventninger til træk på lånerammen i 2021 samt forventningen til den samlede låneramme.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 85,5 mio. kr. som følge af merindtægter fra forskerskat. Midlerne er tidligere reserveret i reel kasse i forbindelse med oktoberprognosen.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 49,4 mio. kr. som følge af betaling af indefrosne feriepenge vedrørende Hovedstadens Beredskab samt betaling for indeksering af feriepengene for hele kommunen. Midlerne er tidligere reserveret i reel kasse.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 35,6 mio. kr. i forbindelse med reperiodisering af lånebeløbet til Ejendomsfonden Vandkulturhuset i perioden 2021-2024.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 10,5 mio. kr. som følge af flere indmeldte bygningsskader på forsikringsordningen. Området følger hvile-i-sig-selv princippet og påvirker dermed ikke reel kasse.
  • Socialudvalget, Revisionsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget tilfører kassen 7,2 mio. kr. som følge af mindreforbrug relateret til COVID-19. Midlerne reserveres for at fastholde udvalgenes overførselsadgang til 2022.
  • Øvrige mindre korrektioner der samlet tilfører kassen 5,6 mio. kr.

Omplaceringer med reel kassevirkning
Udvalgene har i begrænset omfang mulighed for at søge tillægsbevilling med modpost på kassen, som påvirker opgørelsen af den reelle kasse. Det vil som oftest være, når forudsætningerne for forbruget på de efterspørgselsstyrede overførsler samt finansposterne ændrer sig. Dertil kommer, at det er tilladt at tilføre mindreforbrug til kassen.

Kassen tilføres i denne sag 105,0 mio. kr. i 2021-2022, som har reel kasseeffekt. Omplaceringerne vedrører følgende:

  • Økonomiudvalget tilfører kassen 40,5 mio. kr. som følge af mindreforbrug på puljen til afledt drift til afsluttede anlægsprojekter samt nulstilling af puljerne til uforudsete udgifter på service og anlæg.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 30,0 mio. kr. som følge af færre udgifter til tilbagebetaling af dækningsafgift.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 18,6 mio. kr. vedrørende vedligehold af ejendomme. Mindreforbruget skyldes dels forsinkelse på grund af vare- og mandskabsmangel i byggebranchen samt refusioner på bygningsskader.
  • Kultur- og Fritidsudvalget fratrækker kassen 7,0 mio. kr. som følge af forventet merforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 7,0 mio. kr. i forbindelse med nedjustering af budgettet til afregning af fondsmoms, da der blev afregnet for tilskud vedrørende Tingbjerg Kulturhus i 2019.
  • Økonomiudvalget tilfører netto kassen 6,4 mio. kr. som følge af ændrede forventninger til hhv. renteindtægter og renteudgifter.
  • Øvrige mindre korrektioner der samlet tilfører kassen 9,6 mio. kr.

På baggrund af ovenstående udgør den reelle kasse 1.082,6 mio. kr. mod 977,6 mio. kr. ved oktoberprognosen 2021.

Konvertering mellem service, anlæg, overførsler mv. og finansposter
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer mellem styringsområder i de tilfælde, hvor aktiviteterne, midlerne er afsat til, korrekt bør placeres på et andet styringsområde.

Økonomiudvalget konverterer indtægtskrav for 6,2 mio. kr. i 2021 fra service til overførsler vedrørende husleje og vedligehold, således at afregningen konteres under det formål, det enkelte lejemål vedrører.

Økonomiudvalget konverterer 2,1 mio. kr. i 2021 fra service til anlæg og overførsler mv. samt 0,2 fra overførsler mv. til anlæg i forbindelse med fordeling af budget på barselsfonden til korrekt styringsområde.

Teknik- og Miljøudvalget konverterer 0,1 mio. kr. i 2022 og 2023 fra anlæg til service. I Budgetaftalen for 2022 blev midlerne afsat på anlæg til etablering af fire ekstra badezoner. Midlerne blev ved en fejl placeret på anlæg, og flyttes derfor til service.

Der konverteres 0,2 mio. kr. fra service og overførsler mv. til finansposter i 2020-2023 i forbindelse med omplacering af budget fra Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, samt Socialudvalget til Økonomiudvalgets finansposter vedrørende afregning af fondsmoms.

Anlægsbevilling til projektet Lundehustorvet
Udvalgene kan i denne sag anmode om anlægsbevilling til anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt belyst og af mindre omfang. Anlægsbevillingerne fremgår af tabel 2.

Teknik- og Miljøudvalget anmoder om anlægsbevilling på brutto 0,1 mio. kr. til projektet Lundehustorvet. I forbindelse med projektet, skal AAB og Lundehuskirken, som grundejere, købe belægninger af forvaltningen (genbrugsmaterialer fra oplagsplads på Selinevej). Indtægten fra salget af belægningerne på 0,1 mio. kr. finansierer den tilsvarende udgift.

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler (1.000 kr.)

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Hovedprodukt

2022
(2022 p/l)

Teknik- og

Miljøudvalget

TMF10508

Lundehustorvet,

byrum

2000 – Ordinær

anlæg

Byrum

117

Teknik- og

Miljøudvalget

TMF10508

Lundehustorvet,

byrum

2000 – Ordinær

anlæg

Byrum

-117

I alt

 

 

 

0

 

Servicemåltal

Udvalgenes servicemåltal reduceres i 2021 med 44,4 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-4, som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet udgør udvalgets servicemåltal. Efter tilpasning af udvalgenes budgetter udgør servicebufferpuljen 225,9 mio. kr.

De væsentligste bevillingsmæssige ændringer for udvalgenes samlede servicemåltal i denne sag er flg.:

  • Økonomiudvalgets måltal reduceres med 21,3 mio. kr. vedrørende puljer til afledt drift til afsluttede anlægsprojekter. Dertil kommer mindreforbrug på budget til vedligehold på 19,6 mio. kr.
  • Udvalgenes måltal reduceres med samlet 8,5 mio. kr. som følge af forskydning mellem årene af indtægter og udgifter på eksternt finansierede projekter

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af løsningsafsnittet samt bilag 1-4.

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 16. december 2021.

Søren Hartmann Hede             /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. december 2021 (2021-0375840)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top