Kapitalbevilling til udskiftning af oliebrændere m.v. på Lygten Varmeværk (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Kapitalbevilling til udskiftning af oliebrændere m.v. på Lygten Varmeværk (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. december 2004
J.nr. ØU 441/2004
15. Kapitalbevilling til udskiftning af oliebrændere m.v. på Lygten Varmeværk (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø og
Forsyningsudvalget over for
at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på
15,0 mio. kr. til udskiftning af oliebrændere m.v. på Lygten Varmeværk. Der kan
anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2005 på investeringsplanens konto
1.03.3.12.
Miljø- og
Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2004
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til udskiftning af oliebrændere m.v. på Lygten Varmeværk skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget
Se vedlagte notat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2004
Anbefalet.
Sagen vil blive
forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse, såfremt der afholdes
ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen inden den 31. december 2004.
Borgerrepræsentationen har i mødet den 9. december 2004 godkendt økonomisk
udskillelse af Københavns Energi, jf. BR 603/04. Dermed er dispositioner
i KE pr. 1. januar 2005 ikke længere omfattet af bevillingsreglerne
for kommunen. Såfremt der ikke bliver afholdt ekstraordinært
møde i Borgerrepræsentationen i indeværende år, vil forsamlingen få
denne indstilling forelagt til efterretning på førstkommende møde i 2005.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Af hensyn til forsyningssikkerheden foreslås givet en kapitalbevilling til udskiftning af oliebrændere på spidslastværket, Lygten Varmeværk. Grundet fremtidige miljøkrav foreslås der, at der samtidig med udskiftning af oliebrændere på værket etableres nyt olieanlæg så olietypen ændres fra svær fuelolie til fyringsgasolie.