Udbud af projekt for etablering og drift af torvehaller på Israels Plads nord (Bygge- og Teknikudvalget)
Udbud af projekt for etablering og drift af torvehaller på Israels Plads nord (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. december 2004
J.nr. ØU 438/2004
13. Udbud af projekt for etablering og drift af torvehaller på Israels Plads nord (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler
at Økonomiforvaltningen igangsætter forhandling om vilkår for overtagelse af benzintankgrunden på Israels Plads nord med henblik på køb af grunden og nedlæggelse af benzintanken.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender
at Bygge- og Teknikforvaltningen forbereder udbud af et projekt for etablering og drift af torvehaller på Israels Plads nord uden omkostninger for Københavns Kommune, såfremt ovenstående "at" godkendes
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i
mødet den 27. oktober 2004
Sagen blev
udsat
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2004
1. at blev anbefalet. 2. at blev godkendt, idet arkitekt Hans Peter Hagens hyres som bygherrerådgiver, og idet Arkitekturværkstedets projekt danner grundlag for udbudsmaterialet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget godkender sagen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, idet udgifterne ved evt. erhvervelse af ejendommen er beskrevet i det fortrolige notat, der er vedlagt indstillingen".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2004
Godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget behandlede den 9. april 2003 en indstilling om godkendelse af, at forvaltningen skulle stoppe arbejdet med etablering af torvehaller på Israels Plads nord. Baggrunden var, at de hidtidige potentielle donatorer/investorer havde trukket sig efter resultatet af de økonomiske analyser, som kommunen og donator/investor sammen havde fået udarbejdet.
På samme møde havde repræsentanter fra Københavns Torvelaug af 1998 foretræde for udvalget. Ved dette foretræde præsenterede Københavns Torvelaug af 1998 en ny potentiel investor. På denne baggrund besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at forvaltningen skulle tage en nærmere drøftelse med den nye potentielle investor med henblik på at vurdere hans projekt.
Efter nærmere gennemgang af et oplæg fra og drøftelser med den nye potentielle investor bad forvaltningen kommunens advokatfirma DLA Nordic om at vurdere, hvordan der kan etableres torvehaller på Israels Plads, uden at kommunen kommer i konflikt med styrelsesloven, kommunalfuldmagten eller anden lovgivning. Det er DLA Nordic's vurdering, at projektet under disse forudsætninger kan realiseres via et udbud.
En forudsætning for etablering af torvehaller på Israels Plads er, at den eksisterende benzintank fjernes. Forvaltningen vurderer, at fjernelsen af benzintanken vil være en fordel for byrummet på Israels Plads uanset, om der etableres torvehaller eller ej. Det foreslås derfor, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indlede forhandlinger med ejeren (Freja Ejendomme A/S) og lejeren (Statoil Detailhandel A/S) med henblik på at indgå en aftale om overtagelse af grunden samt fjernelse af benzintanken. Af hensyn til Økonomiforvaltningens forhandlinger med ejeren og lejeren vil forvaltningen ikke offentligt oplyse om kommunens bud på de forventede udgifter. Den kassemæssige dækning, som forvaltningen anbefaler, er beskrevet i bilag 2: "Fortroligt notat om forventede udgifter ved køb af benzintank (lukket dagsorden)".
Bygge- og Teknikforvaltningen in dstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der forberedes et udbud af et projekt, hvorved kontraktparten får ret og pligt til at etablere og drive torvehaller på Israels Plads. Driften skal kunne gennemføres uden omkostninger for Københavns Kommune. Når forvaltningen har vurderet, hvilken udbudsform, der vil være den mest hensigtsmæssige med henblik på at sikre gennemførelse af lokalplanens formål (jf. lokalplan nr. 353), søges om en anlægsbevilling til dækning af udgifterne ved gennemførelse af et udbud.
Forvaltningen vurderer således på baggrund af sit hidtidige arbejde, at den eneste realistiske mulighed for kommunen for at medvirke til etablering af torvehaller på Israels Plads er ved et udbud af projektet. Hvis det ikke er muligt at finde en privat kontraktpart, som vil etablere og drive torvehaller på Israels Plads gennem et udbud af projektet, er det forvaltningens vurdering, at yderligere arbejde med henblik på at etablere torvehaller i henhold til den gældende lokalplan vil være nytteløst.
Arkitekturværkstedet ApS, som har tegnet det projekt, der oprindelig var udgangspunktet for udarbejdelsen af lokalplanen, vil ikke - i henhold til en advokatvurdering, som forvaltningen har fået udarbejdet - kunne deltage som rådgiver for en evt. tilbudsgiver i forbindelse med et udbud, idet Arkitekturværkstedet ApS har deltaget aktivt i udarbejdelsen af lokalplanen både som ubetalt og som betalt rådgiver for kommunen. Arkitekturværkstedet ApS skønnes således med sin baggrundsviden om projektet og kommunens ønsker, at have en sådan konkurrencemæssig fordel i forhold til øvrige potentielle tilbudsgivere, at de må anses for at være inhabile.
Hvis kommunen måtte ønske det, vil Arkitekturværkstedet ApS i forbindelse med vurderingen af evt. indkomne bud kunne anvendes som rådgiver. Hvorvidt det måtte være ønskeligt at gøre brug af Arkitekturværkstedet ApS kompetencer som rådgiver, er der ikke hermed taget stilling til.
Sagen var på dagsordenen for