Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. december 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 432/2004

 

 

6.                   Endelig vedtagelse af lokalplan "Vermlandsgade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  lokalplan "Vermlandsgade" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 3, stk. 4 og § 4, stk. 4, om indpasning af cykelrute samt § 7, stk. 2, om parkering på private fællesveje.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2004

Eftersendes.

 

 

RESUME

Den offentlige høring fandt sted fra den 7. september til den 8. november 2004. I høringsperioden har der på internettet været oprettet en hjemmeside for planforslagene samt en plancheudstilling på Sundby Bibliotek, og i oktober afholdtes et borgermøde. I høringsperioden er der modtaget 31 rettidige henvendelser, heraf en underskriftsindsamling med 206 underskrifter, og 2 henvendelser fra offentlige myndigheder.

Københavns Energi oplyser, at der er offentlig kloak, der skal omlægges som følge af nybyggeriet.

Oplysningen videregives til grundejer.

Københavns Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger.

De øvrige henvendelser handler om den foreslåede bebyggelsens placering, højde, bebyggelsesprocent og skyggevirkninger, om trafik- og parkeringsforhold samt om diverse øvrige emner bl.a. vedrørende brandstationen, bevaringsbestemmelser, institutioner, ejerforhold og forurening.

Om den foreslåede nye bebyggelse anføres i henvendelserne, at den fratager de bagvedliggende eksisterende bebyggelser udsigten, den er for høj og foreslås disponeret på andre måder. Bebyggelsesprocenten ønskes fastholdet på 110. Lysforholdene i de eksisterende boliger forringes, og det kritiseres, at kommunen ikke har udarbejdet supplerende skyggediagrammer inden høringsfristens udløb.

Kaae Gruppen ønsker den fulde byggeret på 8.400 m² etageareal udnyttet i etape 1, og friarealkravet anføres, at kunne opfyldes ved at flytte 29 af p-pladserne ud på vejareal. Desuden foreslås ejendommen på hjørnet af Vermlandsgade og Store Mølle Vej opretholdt til erhverv med en bebyggelsesprocent på 150.

Forvaltningen vurderer, at en karréstruktur, der forlænger bygningsfronten langs Vermlandsgade er den byarkitektonisk rigtige måde, at udforme en bebyggelse på i området. Derved skabes et samlet bygningsforløb frem til krydset mellem Vermlandsgade og Uplandsgade, der harmonerer med den omkringliggende karrébebyggelse. Dette kan opnås med en bebyggelsesprocent på 150.

Forvaltningen finder endvidere, at med disponeringen af området med brandstationsgrunden anlagt som plads, med forhaver langs Ved Skansen og en åbning i bygningsfronten langs Store Mølle Vej til en 1-2 etages børneinstitution tilgodeses udsigts- og lysforholdene i de omkringliggende bebyggelser i rimelig grad.

Forvaltningen har udarbejdet supplerende soldiagrammer, som blev lagt på Plan & Arkitekturs hjemmeside i starten af november, og således beklageligvis kun var tilgængelige få dage før høringsfristens udløb.

Kaae Gruppens ønske om at udnytte den fulde byggeret ved etape 1 og opfylde friarealkravet ved flytning af 29 p-pladser til vejareal anbefales ikke imødekommet, jf. nedenfor om bortfald af bestemmelsen om, at parkering på private fællesveje kan medregnes til parkeringsdækningen. Forvaltningen finder ikke, at der er grundlag for at fastholde hjørneejendommen Vermlandsgade/Store Mølle Vej til erhvervsformål.

 

Trafik- og parkeringsforholdene i området anses for problematiske, og der fremsættes i henvendelserne forslag til forskellige ændringer heraf. Det anføres endvidere, at områdets generelle parkeringsbehov burde løses først, og at der ikke må ske indskrænkninger i det eksisterende antal p-pladser.

En cykelrute i det tidligere banetracé anføres, at begrænse det sparsomme friareal, og der er efter indsigelserne ikke behov for en cykelrute. 

På baggrund af parkeringsforholdene i området foreslår forvaltningen følgende ændringer af lokalplanen:

 § 7, stk. 2, 4. afsnit slettes, hvilket indebærer, at parkering langs private fælleveje i området ikke kan medregnes i parkeringsdækningen. De 30 p-pladser til nybyggeriet på vejareal, forudsættes for størstedelens vedkommende i stedet etableret under terræn, og der foreslås derfor en ændring af § 7, stk. 2, 2. afsnit, sidste punktum, fra "Mindst 50 pct. af pladserne i fællesanlægget skal etableres under terræn" til: "Mindst 55 pct. af pladserne i fællesanlægget skal etableres under terræn." Den tilknyttede kommentar, 2. punktum konsekvensrettes til "Ved fuld udbygning af område I skal anlægget rumme ca. 210 pladser, heraf mindst 115 under terræn og resten på terræn."

Den foreslåede ændring indebærer, at der i givet fald skal gennemføres en supplerende høring af de berørte grundejere. Denne vil kunne tilrettelægges således, at høringsresultatet kan forelægges ved sagens behandling i Borgerrepræsentationen.

Vedrørende det tidligere banetracé og vejarealerne på Store Mølle Vej som en helhed skal bemærkes, at Vej & Park med deltagelse af lokale beboere har udarbejdet tre forslag til dispositionsplan for den fremtidige udformning heraf. Bygge- og Teknikudvalget skal på mødet den 12. december 2004 behandle dispositionsplan for Amagerbanen. For at undgå modstrid med de udarbejdede forslag, foreslås følgende ændringer af lokalplanen:

§ 3, stk. 4: "Som en del af anlægget skal der anlægges en cykelsti …" ændres til "Som en del af forløbet kan der indpasses en cykelrute …" og § 4, stk. 4: "I område IV skal der mellem Amagerbrogade og Vermlandsgade anlægges en offentlig cykelsti i en bredde af 4 m." ændres til "I område IV kan der mellem Amagerbrogade og Vermlandsgade indpasses en cykelrute." I kommentarer ændres "i den tidligere Amagerbanes tracé" til "ad den tidligere Amagerbanes rute".

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 26. august 2004 (BR 354/04) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger af henholdsvis 2. og 8. juni 2004 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Vermlandsgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

Indstillingen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, som bilag A.

 

Offentliggørelse

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 7. september 2004 til den 8. november 2004. Der er udsendt 1.406 foldere til ejere, lejere og brugere og 53 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. I høringsperioden har der været en udstilling på Sundby Bibliotek med plancher, der illustrerer planforslagenes indhold.

Den 19. oktober 2004 blev der afholdt borgermøde i Amager Selskabslokaler. De fremmødte 48 borgere blev orienteret om planforslagene, og derefter var der mulighed for at stille spørgsmål til et panel med repræsentanter fra Plan & Arkitektur og Vej & Park. Følgende hovedpunkter blev rejst:

·        Bebyggelsens højde og placering samt skyggevirkning

·        Parkerings-, vej- og trafikforhold

·        Grønne områder og cykelrute

·        Øvrige emner

 

Der vedlægges som bilag 1 et referat af borgermødet samt som bilag 2 resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet.

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for på Plan & Arkitekturs hjemmeside at søge oplysninger om planforslagene. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget, og der er i perioden sendt 2 indlæg til debatsiden. Derudover indeholdt hjemmesiden mulighed for at fremsende indsigelser via e-mail.

I offentlighedsperioden er der modtaget 31 rettidige henvendelser, heraf 2 fra offentlige myndigheder mv. En af henvendelserne er fremsendt som en underskriftsindsamling med 206 underskrifter og en anden med 7 underskrivere. Kopi af henvendelserne er fremlagt på borgmester Søren Pinds forkontor, som bilag B.

Efter den 8. november 2004 er der modtaget 3 henvendelser, heraf en fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der meddeler, at man ingen bemærkninger har. Fælles for de øvrige for sent modtagne henvendelser er, at de vedrører de samme temaer som de rettidigt modtagne henvendelser og dermed er kommenteret nedenfor.

En oversigt over henvendelserne og indholdet heri er vedlagt som bilag 3.

Nedenfor er henvendelsernes indhold og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger sammenfattet i følgende afsnit:

·        Henvendelser fra offentlige myndigheder

·        Placering, højde, bebyggelsesprocent og skyggevirkninger af det foreslåede byggeri

·        Trafik- og parkeringsforhold

·        Øvrige emner

 

Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v.

Brev af 1. november 2004 fra Københavns Energi

Det oplyses, at der er offentlig kloak, der skal omlægges som følge af nybyggeriet.

Bemærkning

Oplysningen videregives til grundejer.

 

Brev af 8. september 2004 fra Københavns Stiftsøvrighed

Ingen bemærkninger.

 

Placering, højde, bebyggelsesprocent og skyggevirkninger af det foreslåede byggeri

I 21 henvendelser fremføres bemærkninger om negative virkninger af den foreslåede nye bebyggelse, herunder, at bebyggelsen fratager de bagvedliggende eksisterende bebyggelser udsigten, at den er for høj, og at bebyggelsen kan disponeres på andre måder og derved skabe mere tålelige forhold for nabobebyggelserne. Det foreslås i den forbindelse, at etape 2 opføres som en længe på brandstationsgrunden langs Vermlandsgade i stedet for langs Ved Skansen, at gavlen mod Markmandsgade tilbagerykkes. I 4 henvendelser foreslås, at bebyggelsen rykkes 5-10 m mod øst fra skel mod brandstationsgrunden (bl.a. for at give mulighed for indkørsel fra Vermlandsgade), at etape 2 rykkes 5-10 m mod øst for at skabe større afstand til den modstående bebyggelse. Der foreslås magelæg med et areal på nordsiden af Vermlandsgade og opførelse af bebyggelsen her i stedet. Det foreslås, at bebyggelsen flyttes om på den anden side af transformerstationen.

Det foreslås, at husdybden øges, og højden nedsættes, og at etape 1 og 2 evt. afkortes. Bygningshøjden foreslås af flere reduceret, og der udmeldes forskellige maksimalhøjder fra 2½ etage til 1-2 etagers reduktion, bl.a. for at formidle overgangen til de lave områder mod nord med kolonihaver, Christianshavns Vold mv. I 6 henvendelser anføres, at bebyggelsesprocenten ikke skal være højere end de nuværende 110 for erhvervsbebyggelse (E1-område).

Ud over at udsigtsforholdene forringes, bemærkes det i 6 henvendelser, at lysforholdene i de eksisterende boliger forringes, og det kritiseres, at kommunen ikke har udarbejdet supplerende skyggediagrammer inden høringsfristens udløb, og at der ikke har været mulighed for at se skyggevirkningerne ved bebyggelse i 3½ etage og en tilbagerykning. Der foreslås udarbejdet en skyggeanimation.

Kaae Gruppen ønsker at udnytte den fulde byggeret på den aktuelle ejendom i forbindelse med opførelse af etape 1, svarende til 8.400 m² etageareal. Dette foreslås muliggjort ved at flytte 29 af p-pladserne ud på vejareal, hvorved friarealkravet kan opfyldes. Kaae gruppen foreslår desuden, at ejendommen på hjørnet af Vermlandsgade og Store Mølle Vej opretholdes til erhverv, men med en bebyggelsesprocent på 150, et byggefelt som angivet i lokalplanforslaget og parkeringskravet opfyldt på egen grund. Det anføres, at ejendommen indeholder en nyetableret butik, som har til hensigt at blive en længere årrække, og at der fra erhvervsside er udtryk ønske om at udnytte den resterende byggeret. Herudover bemærkes det, at man finder denne ejendom mest uhensigtsmæssig i forhold til boliganvendelse beliggende ved et befærdet kryds, og over for teknisk disponerede arealer.

 

Bemærkninger

Det er forvaltningens vurdering, at en sluttet karréstruktur er den byarkitektonisk rigtige måde, at udforme en bebyggelse på i området. Den eksisterende bebyggelse langs Vermlandsgade og Ved Stadsgraven danner en tydelig front mod de åbne arealer mod nord med Stadsgraven, Christianshavns Voldanlæg mv., og det vurderes ønskeligt, at videreføre denne front og skabe et samlet forløb frem til krydset mellem Vermlandsgade og Uplandsgade. Bebyggelsen er udformet som en karré, der svarer til og harmonerer med den omkringliggende karrébebyggelse, og den bør derfor også have en tyngde og et volumen, der modsvarer denne. Med en bebyggelsesprocent på 150 kan dette opnås. Det skal bemærkes, at en bebyggelsesprocent på 150 er væsentlig mindre end bebyggelsesprocenten i de omkringliggende karréer, og at den ønskede ovenfor beskrevne karréstruktur ikke er opnåelig med en bebyggelsesprocent på 110.

Den foreslåede karrébebyggelse vil fratage en del af de bagvedliggende boliger udsigten. Bebyggelsen er dog disponeret sådan, at brandstationsgrunden ikke bebygges, men anlægges som en åben plads. Herved tilgodeses udsigtsforholdene fra boligerne på den overfor liggende strækning af Markmandsgade og fra både den eksisterende og den foreslåede længe langs hver side af brandstationen. Forvaltningen finder derfor ikke, at en flytning af etape 2 til en placering på brandstationsgrunden langs Vermlandsgade er hensigtsmæssig.

For så vidt angår forslaget om at rykke den foreslåede længe langs brandstationen 5-10 m tilbage fra skel, bl.a. for at skabe tilkørselsforhold til den midlertidige parkering for etape 1, skal det anføres, at de 2 længer, den eksisterende og den foreslåede, der flankerer pladsen, sammen med bygningen langs Markmandsgade danner en harmonisk og symmetrisk indramning af pladsen, hvilket forvaltningen finder, er en kvalitet i byarkitektonisk henseende. En tilbagerykning for at skabe tilkørsel vil desuden betyde en reduktion af de støjbeskyttede friarealet på gårdsiden.

Foran den nye bebyggelse langs Ved Skansen er der i lokalplanforslaget foreslået anlagt forhaver, og dermed en tilbagetrækning af bebyggelsen. Herved opstår der et relativt bredt gaderum med ca. 30 m's afstand mellem bygningerne, og et symme trisk opbygget gadeprofil. Den foreslåede nye bebyggelse må maksimalt være 21 m høj, og højden udgør således maksimalt 0,7 x afstanden til anden boligbebyggelse. Gaderummets bredde og proportionering i forhold til bebyggelsen anses dermed for særdeles rimelig. Bredden af gaderummet ved Store Mølle Vej er ca. 35 m, og randbebyggelsen langs Store Mølle Vej er brudt af et byggefelt til børneinstitutionen, hvilket giver en åbenhed i dette forløb. Flytning af bebyggelsen til et andet område på modsatte side af Vermlandsgade er ikke på tale, ligesom flytning af bebyggelsen til den anden side af transformerstationen heller ikke er aktuel, da der her er en anden grundejer, og øvrigt også fastlagt bebyggelse.

Vedrørende forslag om reduktion af bygningshøjden skal henvises til ovenstående byarkitektoniske overvejelser.

For så vidt angår soldiagrammer, skal det bemærkes, at forvaltningen har udarbejdet disse efter sædvanlig standard. Efterfølgende er der på baggrund af ønsker fremkommet på borgermødet udarbejdet supplerende soldiagrammer, som blev lagt på Plan & Arkitekturs hjemmeside i starten af november, og således beklageligvis kun var tilgængelige få dage før høringsfristens udløb. De supplerende soldiagrammer er vedlagt som bilag 4.

Soldiagrammerne viser udvalgte tidspunkter på året og giver et indtryk af, hvordan skyggeforholdene er. Det kan uddrages af diagrammerne, at den fremtidige bebyggelse i de tidlige morgentimer den 21. marts og den 21. juni vil kaste skygge på den nordlige del af den eksisterende bebyggelse langs Ved Skansen, men den forsvinder før kl. 9. Herudover skygger den nye bebyggelse ikke for den eksisterende, og på baggrund heraf er det forvaltningens vurdering, at den foreslåede bebyggelse er placeret sådan i forhold til den eksisterende, at den ikke vil medføre væsentlige skyggegener. Der er ikke udført skyggediagrammer af alternative placeringer eller med andre bygningshøjder end de i lokalplanforslaget fremlagte maksimalhøjder.

For så vidt angår Kaae Gruppens ønske om at udnytte den fulde byggeret ved etape 1 og opfylde friarealkravet ved flytning af 29 p-pladser til vejareal kan dette ikke anbefales imødekommet. Der henvises i den forbindelse til forvaltningens forslag om at slette bestemmelsen om, at parkering på private fællesveje kan medregnes til parkeringsdækningen, jf. afsnittet "Trafik- og parkeringsforhold og anlæg af plads."

Vedrørende ønsket om at fastholde hjørneejendommen Vermlandsgade/Store Mølle Vej som erhvervsejendom, skal bemærkes, at lokalplanen ikke er til hinder for, at eksisterende lovlige forhold kan opretholdes, og at det eksisterende erhverv derfor kan fortsætte som hidtil. Byarkitektonisk anses det imidlertid for ønskeligt, at hjørneejendommen kan afsluttes med en ny markant bebyggelse, der som anført i lokalplanen indgår i den viste karréstruktur. I forhold til områdets herlighedsværdier vurderes anvendelsen af ejendommen til boliger at være attraktiv med bl.a. gode udsigtsforhold. Man finder på baggrund heraf ikke grundlag for at fastholde ejendommen til erhvervsformål.

 

Trafik- og parkeringsforhold og anlæg af plads

I 19 henvendelser fremføres bemærkninger til trafik- og parkeringsforhold. Det bemærkes, at Store Mølle Vej bør lukkes eller ensrettes, at der er for smal passagemulighed i Ved Skansen til, at 2 biler kan passere samtidig, og at dette vil forværres ved yderligere bebyggelse. Det foreslås, at trafik gennem Ved Skansen begrænses ved skiltning.

Det anføres i en henvendelse, at gener fra trafikstøj mv. i forbindelse med kørsel til og fra boliger i stedet for erhverv vil forekomme før og efter arbejdstid og derfor være til større gene for de omkringboende.

Indkørsel til den midlertidige terrænparkering ved etape 1 foreslås etableret fra Vermlandsgade evt. via opkobling til det lysregulerede kryds ved Kløvermarksvej. Dette gælder også trafikbetjening af eventuelle butikker i stueetagen. Parkering foreslås etableret i kældre under bebyggelsen i stedet for på brandstationspladsen. Der bør ikke etableres tilkørsel til den midlertidige terrænparkering via en i forvejen belastet lokalgade (Store Mølle Vej). I en henvendelse anføres det, at der i lokalplanen skal fastlægges indkørsel fra Store Mølle Vej og ikke fra Ved Skansen til den midlertidige terrænparkering. Det bemærkes, at 1. etape ikke belastes økonomisk på samme måde som de øvrige etaper, da disse skal etablere parkering i konstruktion.

Det foreslås, at der etableres parkering for enden af Store Mølle Vej eller, at al parkering etableres under terræn på brandstationspladsen, og at pladsen fastlægges til grønt område til glæde for områdets beboere som helhed, og at de resterende pladser evt. kan etableres på modsatte side af Vermlandsgade ved genbrugspladsen eller kolonihaverne. Der spørges desuden til hvor meget af arealet på pladsen, der medgår til parkering.

I 10 henvendelser anføres det, at der ikke må ske indskrænkninger i de eksisterende p-pladser, herunder, at 30 pladser, der i henhold til lokalplanforslaget kan medregnes til parkeringsdækningen for det fremtidige byggeri langs private fællesveje, reelt ikke er til rådighed, da parkeringspresset i området er meget stort. Al parkering skal etableres på egen grund. Der beskrives, at parkeringsforholdene i området er kaotiske især i forbindelse med arrangementer i Amager Selskabslokaler og brug af badmintonhallen.

Det spørges til, om nedlæggelse af en del af Store Mølle Vej koster parkeringspladser. Det bemærkes, at anlæg af en cykelrute i det tidligere banetracé vil stjæle af det sparsomme friareal, og at der ikke er behov for en cykelrute, da sikkerheden menes at være i orden på det eksisterende cykelstinet. I en henvendelse anføres det, at cykelstier og fortove allerede nu er overfyldte. Det foreslås, at indskrænke bredden af en dobbeltrettet cykelsti til 2-2½ m. 

I en henvendelse bemærkes det, at der ikke skal ske udvidelse af Amagerbrogade, og der spørges til, hvordan Vermlandsgade indgår i en overordnet trafikplan.

Det fremføres, at områdets generelle parkeringsbehov burde løses først, og at der burde etableres flere pladser til brug for områdets øvrige beboere end de 210, der stilles krav om i henhold til lokalplanen.

Det anføres i en henvendelse, at kommunen ikke har bekræftet modtagelse af breve sendt 2. og 10. maj 2004 vedrørende henholdsvis anlæg af cykelsti og parkeringsafmærkninger.

 

Bemærkninger

Vedrørende lukning eller ensretning af Store Mølle Vej eller regulering på anden måde af gader og veje i området skal det bemærkes, at dette sker i henhold til vejlovgivningen og ikke fastlægges i lokalplanen. Vedrørende udformning af Ved Skansen skal det bemærkes, at der er tale om en privat fællesvej, og at en evt. omlægning med større kørebredde eller lignende skal ske efter anmodning fra grundejerne selv og for grundejernes midler efter et af Københavns Kommunes vejmyndighed, Vej & Park, godkendt projekt.

For så vidt angår forslag om, at tilkørsel til den midlertidige terrænparkering skal ske fra Vermlandsgade ved en tilbagerykning af bebyggelsen fra skel mod brandstationgrunden, skal henvises til bemærkninger under forrige afsnit, "Placering, højde, bebyggelsesprocent og skyggevirkninger af det foreslåede byggeri," hvoraf det fremgår, at forvaltningen ikke anbefaler en tilbagerykning af bebyggelsen af arkitektoniske og planmæssige g runde.

Vedrørende forslag til placering af indkørsel skal det i øvrigt bemærkes, at indkørslerne til parkeringsanlæggene ikke er fastlagt i lokalplanen, men vil ske endeligt i forbindelse med behandlingen af byggesagen.

Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg ændrer anvendelsen for en del af lokalplanområdet fra erhverv med en bebyggelsesprocent på 110 til boliger med en bebyggelsesprocent på 150. Erfaringsmæssigt giver 100 m² erhvervsetageareal anledning til 3,5 bilture pr. døgn, mens 100 m² boligetageareal kun giver anledning til 2 bilture pr. døgn. Den samlede biltrafik vil som følge af den påtænkte boliganvendelse således antageligt være ca. 20 pct. mindre end udnyttelse af området til erhverv i overensstemmelse med Kommuneplan 2001. Ændringen vil ikke opleves som ændring i støjniveauet, idet den mindst hørbare ændring i støjniveau normalt er 3 dB(A) svarende til en fordobling hhv. halvering af trafikmængden.

Vedrørende synspunkter om parkeringsforholdene skal bemærkes, at et underjordisk p-anlæg, der kan rumme alle de krævede parkeringspladser, er meget kostbart med deraf følgende højere huslejer. Det er derfor foreslået, at en del kan etableres som terrænparkering.

I 10 henvendelser anføres, at der ikke må ske indskrænkninger i eksisterende parkeringspladser, og at 30 pladser på private fællesveje ikke er til rådighed. På baggrund af parkeringsforholdene i området skal det foreslås, at 4. afsnit i § 7, stk. 2 slettes således, at parkering langs private fællevej i området ikke kan medregnes i parkeringsdækningen. De 30 p-pladser forudsættes for størstedelens vedkommende etableret under terræn, og der foreslås derfor en ændring af § 7, stk. 2, 2. afsnit, sidste punktum, fra "Mindst 50 pct. af pladserne i fællesanlægget skal etableres under terræn til: "Mindst 55 pct. af pladserne i fællesanlægget skal etableres under terræn." Den tilknyttede kommentar, 2. punktum konsekvensrettes til "Ved fuld udbygning af område I skal anlægget rumme ca. 210 pladser, heraf mindst 115 under terræn og resten på terræn."

Den foreslåede udbygning af området vil således være "selvforsynende" med parkeringspladser. Parkeringskravet til boligbebyggelsen på 1 p-plads pr. 100 m² etageareal, 1 plads pr. 200 m² institutionsareal og 1 plads pr. 400 m² etageareal til transformer vurderes i øvrigt aktuelt at være rigeligt i forhold til den centrale beliggenhed, og der kan forventes overskydende pladser, som kan udlejes til andre. Herudover skal det bemærkes, at man ikke med hjemmel i planloven kan pålægge en privat bygherre at løse parkeringsproblemerne for de eksisterende nabobebyggelser. Der kan ikke stilles krav om etablering af parkeringspladser til de eksisterende byggerier, og løsningen af de aktuelle parkeringsforhold skal ske gennem en overordnet parkeringsstrategi, der er under udarbejdelse for brokvartererne.

Forslag om etablering af parkeringspladser på genbrugspladsen på modsatte side af Vermlandsgade er ikke en aktuel mulighed. Det er desuden foreslået at placere parkeringen under den nye bebyggelse eller på arealet mellem Vermlandsgade og Store Mølle Vej og ikke på brandstationsgrunden, som i stedet foreslås anlagt 100 pct. som grønt areal. Det skal hertil anføres, at etablering af individuelle parkeringskældre under bebyggelsen er en fordyrelse, og at et samlet anlæg er mere rationelt. Anlæg af 95 parkeringspladser svarer til et areal på ca. 2.000 m² ved en meget rationel indretning. Brandstationsejendommen er på 3.380 m², og der vil således være et areal på ca. 1.380 m² til indretning af friareal anlagt som plads, dette svarer i areal omtrent til den eksisterende børneinstitutionsejendom.

Vedrørende synspunktet om, at parkeringen til etape 1 ikke er så omkostningsfuld som de efterfølgende etaper, skal det bemærkes, at 1. etape ved deklaration forpligtes til at deltage i det fælles parkeringsanlæg på brandstationsgrunden, når dette kan etableres. For så vidt angår det anførte om, at der bør findes en parkeringsløsning, der er uafhængig af brandstationen, skal det bemærkes, at det ikke er forvaltningen bekendt, at der er aktuelle planer for ændringer af områdets øvrige ejendomme. I fald et ønske om udvikling af disse ejendomme opstår, kan parkeringsløsningen være, at der udarbejdes en midlertidig plan herfor, og at ejer ved deklaration forpligtes til deltagelse i et fremtidigt fællesanlæg på brandstationsgrunden, eller evt. at der meddeles en dispensation til indretning af underjordisk parkering på egen grund.

For så vidt angår den muliggjorte nedlæggelse af vejareal på Store Mølle Vej skal det bemærkes, at der tale om et areal, der har status som vejareal, men reelt indgår som en del af det grønne bælte på det tidligere banetracé, og dette medfører derfor ikke indgreb i det antal parkeringspladser, der er til rådighed. Lokalplanforslaget indeholder ikke forslag til en fremtidig anden indretning af tracéet, men er heller ikke til hinder herfor.

Vej & Park har med deltagelse af lokale beboere udarbejdet tre forslag til dispositionsplan for den fremtidige udformning af den tidligere Amagerbanes tracé i Store Mølle Vej. Dette arbejde omfatter det tidligere banetracé og vejarealerne på Store Mølle Vej som en helhed. Bygge- og Teknikudvalget skal på mødet den 12. december 2004 behandle dispositionsplan for Amagerbanen. For at undgå modstrid med de udarbejdede forslag, foreslås følgende ændringer af lokalplanen:

§ 3, stk. 4: "Som en del af anlægget skal der anlægges en cykelsti …" ændres til "Som en del af forløbet kan der indpasses en cykelrute …"

§ 4, stk. 4: "I område IV skal der mellem Amagerbrogade og Vermlandsgade anlægges en offentlig cykelsti i en bredde af 4 m." ændres til "I område IV kan der mellem Amagerbrogade og Vermlandsgade indpasses en cykelrute." I kommentaren ændres "i den tidligere Amagerbanes tracé" til "ad den tidligere Amagerbanes rute".

Lokalplanforslaget indeholder ikke forslag til udvidelse af Amagerbrogade.

Københavns Kommune har i august – oktober afholdt høring om et forslag til Trafik- og Miljøplan for kommunen. Denne plan er en overordnet plan, som fastlægger generelle målsætninger for trafikplanlægningen i kommunen, og ikke en plan, der detaljeret fastlægger vejudformningen i konkrete delområder. I planen indgår, at Københavns Kommunes hastighedsplan, som fastlægger hastighedszoner på 40 km/t på alle lokalveje (det vil sige alle veje indenfor lokalplanområdet, men ikke Amagerbrogade og Vermlandsgade), skal realiseres hurtigst muligt. Der foreligger dog ikke noget om, hvornår hastighedsplanen vil blive implementeret i lokalplanområdet. Høringskommentarerne i forbindelse med Trafik- og Miljøplan er for øjeblikket under behandling med henblik på forelæggelse af indstilling herom for de involverede udvalg og Borgerrepræsentationen efter årsskiftet.

Vedrørende manglende bekræftelse på breve af henholdsvis 2. og 10. maj 2004 kan det oplyses, at Vej & Park med breve af henholdsvis 4. og 14. maj 2004 har kvitteret for modtagelse heraf.

 

Øvrige forhold

16 henvendelser omhandler en række forskelligartede forhold.

For så vidt angår brandstationen anføres det, at den er en naturlig del af miljøet og anses for bevaringsværdig, at der er en tryghed ved dens placering i nærheden, og at beredskabet i det nærliggende industrikvarter forringes betydeligt ved en udflytning. Det anføres, at anvendelsen af brandstationsejendommen fastlåses.

Vedrørende bestemmelser for den bevaringsværdige bebyggelse advares der imod at gentage fejl og uhensigtsmæssigheder fra tidligere generationers byggestil. Det foreslås, at lokalplanteksten ændres således, at en ajourføring af bebyggelsen, herunder mulighed for etablering af altaner, muliggøres ved en tilføjelse til § 6 med følgende ordlyd: "Ændringer af facaden er tilladt under forudsætning af, at ændringerne udføres i en stil, der svarer til eller harmonerer med stilen på opførelsestidspunktet for ejendommen." Der spørges til, hvorfor transformerstationen er bevaringsværdig.  I en henvendelse anføres det, at badmintonhallen og selskabslokalerne bør bevares som en del af områdets aktiviteter og kulturhistorie. Andre finder, at hallen og selskabslokalerne er til gene ved tilførsel af trafik og, at hallen optager plads i en i forvejen trang gård. Det foreslås, at såvel badmintonhal som selskabslokaler flyttes til modsatte side af Vermlandsgade, og at selskabslokalerne kan indrettes til f.eks. ungdomsboliger, som ikke forudsætter omfattende parkering.

For så vidt angår børneinstitutionen, anføres det, at de nuværende udearealer er rigtig gode, og det frygtes, at de forringes ved en evt. ud- eller nybygning af institutionen. Det bemærkes, at der prioriteres grønne arealer i gårdene i stedet for ved børneinstitutionen, under henvisning til, at der i lokalplanforslaget er beskrevet, at "arealet ved transformerstationen og byggefeltet fastlagt til børneinstitution skal fremtræde med en mere urban karakter end gårdanlægget i øvrigt, der skal indrettes overvejende med grønne opholdsarealer." Det anføres, at der bør etableres flere børneinstitutioner i området.

Det bemærkes i en henvendelse, at det ikke er nødvendigt, at lokalplanforslaget skal medtage andre formål end at muliggøre nybyggeriet, og at der bør kræves blandede ejerformer (leje-, andels- og ejerboliger). Der spørges til mere klare angivelser af, hvem der har udarbejdet planforslagene, og navne på de ansvarlige. Det bemærkes, at indretning af butikker forekommer risikabelt, da mange i nærheden hurtigt lukker eller står tomme.

Vedrørende forurening spørges til, om støjgrænser kan overholdes i boligbyggeriet, og om placeringen overhovedet er velegnet til boliger. Desuden spørges der til Miljøkontrollens rolle, og om der er taget højde for jordforurening samt støjgener fra transformerstationen.

Det bemærkes, at borgermødets form med opsamling af mange spørgsmål, der besvares på én gang, ikke er overskuelig.

 

Bemærkninger

For så vidt angår synspunkter om brandstationen, skal det bemærkes, at det til redegørelse om igangsætning af forslag til lokalplan for "Vermlandsgade" som bilag A var vedlagt et notat fra Københavns Brandvæsen, hvori man begrundede en flytning af brandstationen. Heri anføres det, at den bygningsmæssigt ikke er tidssvarende, og at der med den store udbygning på Amager kan blive behov for en større udrykningsstyrke. En udbygning af den gamle brandstation vurderes næppe mulig uden at starte helt forfra og bygge i højden, da pladsen på grunden i forvejen er trang. Det anføres endvidere, at der med den store udbygning af distriktet må forudses behov for en mere central placering af stationen og mere moderne faciliteter.

Med lokalplanforslaget fastlægges anvendelses- og byggemulighederne på ejendommene, og herunder også anvendelsen af brandstationsejendommen.

For så vidt angår spørgsmålet om ombygning af ejendommene i område IIA og IIB i overensstemmelse med stilen på opførelsestidspunktet vurderer forvaltningen, at der er skabt mulighed herfor med bestemmelsen om, at enhver ombygning, ændring eller istandsættelse, der ikke iagttager de i § 6, stk. 7, pkt. b-e anførte bestemmelser, kun må ske efter Bygge- og Teknikforvaltningen godkendelse. Forvaltningen finder, at der hermed er åbnet for, at der kan ske ændringer, når disse efter forvaltningens vurdering tilgodeser bebyggelsens arkitektoniske fremtræden.

Transformerstationen har forvaltningen i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse vurderet som værende bevaringsværdig. Den fremstår som en markant og velproportioneret klassicistisk bygning, der harmonerer med de eksisterende bevaringsværdige boligbebyggelser. For så vidt angår bevaring eller ikke af såvel Amager Selskabslokaler og badmintonhallen, skal det bemærkes, at lokalplanen ikke fastlægger disse som bevaringsværdige, og at en flytning eller fjernelse af bygningerne derfor kun er mulig, såfremt dette er ønske fra bygningernes ejere, idet lokalplanen ikke indebærer nogen handlepligt.

For så vidt angår børneinstitutionen skal bestemmelsen om, at forløbet mellem transformerstationen og børneinstitutionen skal fremtræde med en mere urban karakter end gårdanlægget i øvrigt, ikke ses som en hindring for at indrette grønne udfoldelsesmuligheder til børneinstitutionen, men en intention om at gårdene skal fremstå som haveanlæg, og et træk igennem bebyggelsen skal bryde dette med en anden karakter.

Det skal bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der varetager dækning af institutionsbehovet, er blevet hørt i sagen, og har udtalt, at der ikke med udgangspunkt i den nuværende befolkningsprognose er behov for yderligere udbygningsmuligheder for daginstitutioner i bydelen. Med det fastlagte byggefelt til børneinstitution er der en mulighed for udbygning, hvis behovet opstår.

Lokalplanforslaget indeholder andre formål end at muliggøre til nybyggeri, herunder bestemmelser for bevaringsværdige bebyggelser. Disse er i Kommuneplan 2001 udpeget som bevaringsværdige og af særlig byarkitektonisk værdi, hvor målet på sigt er udarbejdelse af bevarende lokalplan, og den del af lokalplanområdet er medtaget for at opfylde dette. For transformerstationen og for det fastlagte O-område, der udgør den tidligere Amagerbanes tracé, gælder, at de naturligt indgår ved at ligge inden for lokalområdets afgrænsning.

Lokalplanen kan ikke fastlægge ejerforhold og økonomiske begrænsninger. Der kan derfor ikke med hjemmel i planloven stilles betingelser om blandede ejerformer og heller ikke om bebyggelsens prisniveau.

Af lokalplanforslaget fremgår det, at det er Københavns Kommune, der har udarbejdet planforslagene, og at Borgerrepræsentationen har vedtaget den, og således er ansvarlig herfor. Af det udsendte høringsmateriale fremgår det desuden, at henvendelser om forslagene, skal ske til Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur med nærmere angivelse af adresse, telefonnummer mv. Man finder, at disse informationer er fyldestgørende for yderligere henvendelse om sagen.

For så vidt angår etablering af butikker i nybyggeriet skal nævnes, at dette er en mulighed, men stueetagen kan også indrettes til beboelse, og det er således bygherres valg, om man finder grundlag for etablering af butikker.

Vedrørende forurening kan det oplyses, at Miljøkontrollen er hørt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget, og man skal henvise til lokalplanforslagets afsnit herom. For så vidt angår overholdelse af støjgrænser, skal bebyggelsen indrettes sådan, at et maksimalt støjniveau på 55 dB(A) i de udendørs opholdsarealer og 30 dB(A) i indendørs arealer overholdes. Dette skal tilgodeses i forbindelse med disponering af såvel udearealer som af boligerne og vil blive sikret i forbindelse med behandling af et byggeandragende.

Den anførte bemærkning om borgermødets form er taget til efterretning.

 

Miljøvurdering

Der henvises til den miljøvurdering, der er afgivet i forbindelse med indstillingen om vedtagelse af lokalplanforslagets offentliggørelse.

 

Høring i forbindelse med de foreslåede ændringer

Forvaltningens forslag om at ændre bestemmelsen om parkering langs private fællevej i området sådan, at disse ikke kan medregnes i parkeringsdækningen, skønnes at berøre ejerne af de pågældende ejendomme på så væsentlig en måde, at de pågældende skal have lejlighed til at udtale sig, inden lokalplanen kan vedtages endeligt, jf. § 27, stk. 3, i planloven. Hvis Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig den foreslåede ændring, vil forvaltningen foretage den pågældende høring i perioden mellem udvalgets godkendelse og sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Resultatet af høringen vil således foreligge i forbindelse med Borgerrepræsentationens stillingtagen i sagen. 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Referat af borgermødet

Bilag 2: Evaluering af borgermødet

Bilag 3: Skema over modtagne henvendelser

Bilag 4: Supplerende soldiagrammer

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Bilag A: Indstilling med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 26. august 2004

Bilag B: Kopi af modtagne henvendelser samt underskriftsindsamling

 

 

Erik Jacobsen                                                               Mette Lis Andersen