Mødedato: 14.12.2004, kl. 15:00

Økonomiforvaltningens positivliste til miljøvurdering af indstillinger

Økonomiforvaltningens positivliste til miljøvurdering af indstillinger

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. december 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 444/2004

 

 

5.                   Økonomiforvaltningens positivliste til miljøvurdering af indstillinger

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender

at miljøvurdering af indstillinger til Økonomiudvalget fra den 1. januar 2005 afgrænses til sagstyper, der fremgår af Økonomiforvaltningens positivliste, og

at miljøvurderingen sker i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af indstillingen, herunder at der i indstillinger vedrørende planer eller programmer, hvoraf der er foretaget en særskilt miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer, henvises til denne miljøvurdering.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 25. marts 2004 (BR103/04), at der skulle udarbejdes positivlister over sagstyper, der kan forventes at have væsentlige miljøpåvirkninger, og at miljøvurdering i indstillinger frem over skal afgrænses til disse sagstyper. Det blev ligeledes besluttet, at bedømmelsen af miljøpåvirkningen skal ske i forhold til en række politisk vedtagne målsætninger for miljøet.

Der er udarbejdet en positivliste (se bilag, særligt side 5-7) over sagstyper i Økonomiforvaltningen, der kan give væsentlige miljøpåvirkninger, og som fremover foreslås miljøvurderet i forbindelse med udvalgsindstillinger. I positivlisten er der knyttet nogle relevante politisk vedtagne miljømålsætninger til sagstyperne. I miljøvurderingen vil der som udgangspunkt være en beskrivelse af, om en vedtagelse af udvalgsindstillingen vil påvirke de tilknyttede politisk vedtagne miljømål positivt, neutralt eller negativt. Positivlisten er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Miljøkontrollen og eksterne konsulenter.

Positivlisten vil blive evalueret årligt. Det vil i den forbindelse bl.a. blive vurderet, om nogle indstillinger, der ikke er miljøvurderet, burde have været det, og positivlisten derfor skal udvides. Økonomiudvalget vil få forelagt den årlige evaluering af positivlisten. Der vil desuden ske en opdatering af miljømål på baggrund af Miljøkontrollens orientering til forvaltningerne om vedtagelse af nye miljømål.

Den nye metode foreslås implementeret fra 2005, idet den anvendes på sager, der forberedes efter 1. januar 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På mødet den 26. april 2001tiltrådte Borgerrepræsentationen forslaget til retningslinjer for forvaltningernes miljøvurdering af indstillinger, herunder at der skulle forelægges en redegørelse efter udgangen af 2002, der evaluerer forvaltningernes erfaringer med miljøvurdering af indstillinger, herunder de ressourcemæssige konsekvenser. Evalueringen viste en positiv vilje til arbejdet med miljøvurdering i forvaltningerne, men også et behov for at arbejde med vurderingernes form.

Med udgangspunkt i evalueringen blev der udarbejdet et forslag til udvikling af miljøvurderinger af indstillinger, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 25. marts 2004 (BR 123/04).

 

Positivlisten

Udgangspunktet for forvaltningernes miljøvurderinger i fremtiden er en positivliste med de sagstyper, som vurderes at kunne indebære væsentlige miljøpåvirkninger. Sager, der ikke er på positivlisten, skal dermed ikke miljøvurderes, da en vurdering vil munde ud i, at der ikke findes væsentlige miljøkonsekvenser. Hidtil er miljøvurderinger foretaget for sagstyper, der ikke har været undtaget (negativliste), men i mange tilfælde har dette ikke vist sig relevant, da der ikke har været miljømæssige virkninger at vurdere.

Alle sagstyper på positivlisten er koblet med relevante politisk vedtagne miljømålsætninger. Indstillinger skal således miljøvurderes i forhold til disse miljømål, hvor det beskrives, om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutral virkning. Miljømålene er vedtaget af Borgerrepræsentationen i forbindelse med kommuneplanen, sektorplaner, politikker for indkøb, miljø mv. Detaljeringsgraden for målene er meget forskellig. Nogle mål har en konkret, målbar karakter, men de fleste er overordnede mål for udviklingen, der kun vanskeligt kan kvantificeres. Dette vil afspejle sig i de miljøvurderinger, der bliver udarbejdet fremover. 

Positivlisten er udarbejdet med i samspil med Forum for miljøvurderinger, en arbejdsgruppe med deltagelse af alle forvaltninger, og på baggrund af bidrag fra Miljøkontrollen og COWI Consult.

Positivlisten vil blive revurderet årligt for at sikre, at også nye sagstyper bliver miljøvurderet, hvis de påvirker miljøet væsentligt. Det er også muligt at revurdere sagstyper på positivlisten, der ikke har vist sig relevante. Økonomiudvalget vil få forelagt den årlige evaluering af positivlisten. Der vil desuden ske en opdatering af miljømål på baggrund af Miljøkontrollens orientering til forvaltningerne om nye, vedtagne miljømål, som indarbejdes i positivlistens miljømål i det omfang, det er relevant. Disse opdateringer vil ske løbende og forelægges ikke Økonomiudvalget.

 

Miljøvurdering kontra screening i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer

Der er ko mmet et lovkrav om at foretage screening af en række planer og programmer. Der er ikke totalt sammenfald mellem temaerne i miljøvurderingen af indstillinger og de parametre, der skal vurderes i henhold til miljøvurderingsloven. I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2005 gennemføres en frivillig miljøvurdering for at samle erfaringer, der bl.a. kan bruges til at se de lovpligtige miljøvurderingskriterier i relation til kommunens miljømål. I indstillinger om planforslag mv., hvor der i medfør af miljøvurderingsloven udarbejdes en miljørapport, benyttes resultaterne fremover i indstillingen, idet der henvises til denne rapport.

 

Standardformuleringer

Under overskriften "Miljøvurdering" i udvalgsindstillingerne benyttes følgende standardformulering angående sagstyper, der ikke er omfattet af positivlisten:

"Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes".

For sagstyper, der er omfattet af positivlisten, men som i det aktuelle tilfælde ikke vurderes at have væsentlige miljømæssige konsekvenser, skrives i vurderingen:

"Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger".

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen umiddelbare miljømæssige konsekvenser. Målet med den nye metode er at tydeliggøre indstillingers virkning i forhold til vedtagne miljømål og dermed skabe grundlag for velunderbyggede beslutninger.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

-

 

BILAG

Økonomiforvaltningens positivliste til miljøvurdering af indstillinger (2004).

 

 

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller

 


Til top