Mødedato: 14.12.2004, kl. 15:00

Støtte til frivilligorganisationen Sjakket i Nordvestkvarteret

Støtte til frivilligorganisationen Sjakket i Nordvestkvarteret

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. december 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 436/2004

 

 

3.                   Støtte til frivilligorganisationen Sjakket i Nordvestkvarteret

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

At     der i 2004 gives en bevilling på 2.000.000 kr. til kommunal medfinansiering i

         forbindelse med renoveringen af Sjakkets tilholdssted. Der anvises

         kassemæssig dækning for 1.300.000 kr. på Økonomiudvalgets budget, bevil-

         lingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske

         strategiplan, kickstartpulje) under forudsætning af godkendelse af indstilling

         vedr. oprettelse af Kickstartspuljen. Der anvises kassemæssig dækning for

         200.000 kr. under Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvalt-

         ning, driftfunktion 6.51.1 (Kvarterløft sekretariat – projekter). For de resteren-

         de 500.000 kr. anvises kassemæssig dækning Økonomiudvalgets budget

         bevillingen kvarterløft, anlæg, funktion 0.15.3 (Kvarterløft Nordvest).

 

 

RESUME

Sjakket er en frivilligorganisation, der primært arbejder med utilpassede unge i kvarterløftområdet Nordvest, Lundtoftegade, Mjølnerparken og Blågårdkvarteret. Organisationen arbejder primært med sports- og musiktilbud.

Sjakket har i dag et nedslidt tilholdssted på Skaffervej i Nordvestområdet, og har fået tilsagn om støtte fra 4 fonde på i alt 20.100.000 kr. til restaurering og fornyelse af det eksisterende sted. Fondene har sat krav om en kommunal medfinansiering på 3.000.000 kr.

Fra Familie- og Arbejdsudvalgets budget tilvejebringes 1.000.000 kr. til den kommunale medfinansiering (FAU 511/2004). Økonomiforvaltningen tilvejebringer de resterende 2.000.000 kr. Denne indstilling omhandler tilvejebringelse af Økonomiforvaltningens andel.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sjakket er en institution med mange sociale opgaver. I dagtimerne fungerer det som tilholdssted for en gruppe unge, der har det svært. Målgruppen er primært unge i Lundtoftegade, Mjølnerparken og Blågårdskvarteret.

4 fonde – Realdania, Sygeplejernes Helsefond, Lokale- og Anlægsfonden og Egmontfonden – har i fællestilbudt at støtte en gennemgribende restaurering af Sjakkets meget nedslidte tilholdssted med et støttebeløb på samlet 20.100.000 kr. Kravet fra fondene er, at Københavns Kommune medfinansierer projektet med i alt 3.000.000 kr.

Ejendommen, hvor Sjakket har til huse på Skaffervej i Nordvestområdet, er en charmerende og bevaringsværdig tidligere fabrik med en historie tilbage fra 1938. Den er opført med en karakteristisk dobbeltbuet tagkonstruktion, hvor tagspærene er genbrug fra Christian den X's gamle kongeremise i Hellerup.

Projektforslaget til renoveringen er udarbejdet af Plot-arkitekter i tæt samarbejde med Sjakket, de involver ede fonde og rådgivningsfirmaet Birch & Krogboe. Forslaget optimerer de fysiske rammer og åbner op for nye muligheder samtidig med, at fabrikken og Sjakket langt tydeligere kommer til udtryk i gadebilledet. 

 

 

Økonomi

Fondene, som støtter projektet er Fonden Realdania, Sygeplejerskernes Helsefond, Egmontfonden og Lokale- og Anlægsfonden. Det samlede støttebeløb udgør 20.100.000kr.

 

Den kommunale medfinansiering på i alt samlet 3.000.000 kr. foreslås tilvejebragt på følgende måde:

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget:                               1.000.000 kr.

(FAU 511/2004)

Økonomiudvalgets budget:                                                                2.000.000 kr.

 

Andelen af den kommunale medfinansiering fra Økonomiudvalget tilvejebringes på følgende måde:

 

Den boligpolitiske strategiplan:                                                      

(puljen afsat til kickstartpulje[1]):                                                       1.300.000 kr. 

 

Det lokale Kvarterløftprojekt Kvarterløft Nordvest

(puljen afsat til helhedsorienterede projekter):                                 500.000 kr.

 

Det centrale Kvarterløftsekretariat

(puljen til kommunal medfinansiering

af lokale initiativer):                                                                             200.000 kr.

 

I alt:                                                                                                    2.000.000 kr.  

 

 

Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

 

BILAG VEDLAGT

- vedlagt faktaark om renoveringsprojektet

 

 

Erik Jacobsen                                                              

 

                                                                 /Paul Sax Møller

 



[1] Under forudsætning af godkendelse af indstillingen vedr. oprettelse af Kickstartspuljen.


Til top