Japanske Kirsebærtræer (Bygge- og Teknikudvalget)
Japanske Kirsebærtræer (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. december 2004
J.nr. ØU 435/2004
11. Japanske Kirsebærtræer (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns
Kommune tager i mod donationen af 200 japanske kirsebærtræer fra den danske
honorære konsul i Hiroshima, mr. Seiichi Takaki jf. vedlagte brev til Goodwill
Ambassadør Peder Holm
at der
gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto
0.21.3) til plantning af træerne som beskrevet i denne indstilling med
tilhørende bilag
at der gives et rammeløft til Bygge- og Teknikforvaltningen på 95.000 kr. fra 2006 til dækning af de driftsomkostninger projektet medfører
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2004
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at indstillingens 3. at-punkt udgår og i forlængelse heraf, at Bygge- og Teknikudvalget afholder eventuelle driftsomkostninger i forbindelse med projektet indenfor udvalgets egen ramme. Der henvises til vedlagte notat."
RESUME
I brev af 18. november 2003 fra Overborgmester Jens Kramer
Mikkelsen modtog
Forvaltningen har tidligere gennem Økonomiforvaltningens 10. kontor foreslået mr. Seiichi Takaki, at træerne blev plantet i forbindelse med cykelrutens 5. etape (strækningen mellem Mimersgade og Tagensvej), hvilket imidlertid ikke opfyldte mr. Seiichi Takakis ønske om, at træerne blev plantet et sted, hvor turister kunne få glæde af de blomstrende kirsebærtræer. Forvaltningen har derfor efterfølgende foreslået, at træerne plantes i et forløb mellem Gefion Springvandet og Langeliniepavillonen, hvilket donator har stillet sig positiv over for.
Udgifterne til plantning skal afholdes af Kommunen, og der
foreslås derfor givet en anlægsbevilling
til plantning af træerne.
SAGSBESKRIVELSE
I brev af 18. november 2003 fra Overborgmester Jens Kramer
Mikkelsen modtog
Mr. Seiichi Takaki er i sit civile liv direktør for en af Japans største brødfabrikker, Takaki Bakery, samt for en kæde af bagerforretninger, der blandt andet sælger dansk wienerbrød. Han gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til Danmark, dansk madlavning, danske brugsvarer og dansk kultur i Japan ved udstillinger og kulturelle arrangementer. Han har endvidere støttet Københavns Drengekors turné i Japan og har altid et par danske bagere, konditorer og kokke ansat i sin virksomhed, ligesom han sender sine egne bagersvende på efteruddannelse i danske bagerier.
Forvaltningen har tidligere gennem Økonomiforvaltningens 10. kontor foreslået mr. Seiichi Takaki, at træerne blev plantet i forbindelse med cykelrutens 5. etape. Dette forslag opfyldte imidlertid ikke mr. Seiichi Takaki ønske om at træerne blev plantet et sted, hvor turister kunne få glæde af de blomstrende kirsebærtræer.
Forvaltningen har derfor efter at sagen er blevet overdraget, via Goodwill Ambassadør Peder Holm, der repræsenterer mr. Seiichi Takaki forslået, at træerne plantes ved Kastellet i et forløb mellem Gefion Springvandet og Langeliniepavillonen, hvilket donator har stillet sig positiv over for.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
De 200 japanske kirsebærtræer foreslås plantet ved Kastellet i et forløb mellem Gefion Springvandet og Langeliniepavillonen koncentreret på plænen omkring statuen af Ivar Huitfeldt jf. vedlagte illustrationer. Træerne vil give området en særlig karakter og med tiden danne et blomstrende tag, der efter japansk forbillede vil indbyde til picnic på græsset.
Forvaltningen planlægger at plante træerne i marts/april 2005 inden blomstring, således at indvielsen af anlægget kan holdes, når kirsebært ræerne blomstrer i maj.
I forbindelse med indvielsen forventes der sat en sten, som fortæller om anlæggets tilblivelse.
Udgifterne til plantning af træerne skal afholdes af Københavns Kommune og forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 0.21.3).
Endvidere anmodes om et rammeløft til Bygge- og Teknikforvaltningen på 95.000 kr. fra 2006 til dækning af de driftsomkostninger projektet medfører.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 Oversigtskort - Kastellet
Bilag 2 Forslag til placering af træer
Bilag 3 Fotografier af eksisterende forhold
Bilag 4 Udkast til brev til Goodwill Ambassadør Peder Holm