Redegørelse for samarbejdsrelationer mellem projektaktiviteterne på Ydre Nørrebro
Redegørelse for samarbejdsrelationer mellem projektaktiviteterne på Ydre Nørrebro
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. november 2006
J.nr. ØU 409/2006
8. Redegørelse for samarbejdsrelationer mellem projektaktiviteterne på Ydre Nørrebro
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
At den vedlagte redegørelse fra Økonomiforvaltningen vedrørende samspillet mellem projektaktiviteterne på Ydre Nørrebro tages til efterretning
At de i
evalueringen beskrevne forslag til forbedring af samarbejdet mellem projekterne
tiltrædes – herunder:
At der ikke
oprettes en overordnet styregruppe for hverken projekterne på Ydre Nørrebro
eller andre områder med kvarterløft og/eller intensiv byudvikling, men at der i
stedet sikres et styrket samarbejde og koordinering af projekterne, samt
At Teknik-
og Miljøforvaltningen pålægges at udarbejde oplæg til kommissorium for den
eksisterende følgegruppe for kvarterløft, således at den fremover kan sikre
bedre koordination i forhold til de igangværende områdebaserede projektaktiviteter
At nærværende
indstilling sendes i høring i henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget samt
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2006
Anbefalet med bemærkning om, at sagen inklusivt medlemsforslag BR 480/05 sendes i høring i Teknik- og Miljøudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget inden sagens behandling i BR.
Behandling: Høring iværksættes inden behandling i Borgerrepræsentationen.
RESUME
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede på møde den
8. september 2005 i Borgerrepræsentationen et medlemsforslag (BR480/05) om, at
der nedsættes en fælles styregruppe for samtlige projekter, der har til hensigt
at løfte eller byudvikle Røde Rose/Mimersgade-kvarteret eller dele deraf samt,
at det analyseres om der er et tilsvarende behov for andre områder i byen, hvor
der foregår kvarterløft eller intensiv byudvikling.
Socialdemokratiet
stillede ændringsforslag om, at der i foråret 2006 gennemføres en undersøgelse
blandt styregrupperne for Områdefornyelsen, Partnerskabet med Realdania, Det
boligsociale projekt i Mjølnerparken og Ti-punkts-planen for Mjølnerparken med
henblik på at få belyst, hvordan de oplever koordineringen af de fire
projekter, samt hvordan der kan opnås evt. forbedringer af denne.
Medlemsforslaget
fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti samt det af Socialdemokratiet
stillede ændringsforslag blev henvist til Økonomiudvalget uden afstemning (BR
480/05).
Økonomiforvaltningen
vurderer på baggrund af erfaringerne fra de omtalte områdebaserede
projektaktiviteter, at der ikke bør oprettes en overordnet styregruppe for hverken
projekterne på Ydre Nørrebro eller andre områder med kvarterløft og/eller
intensiv byudvikling. Derimod vurderes, at der som alternativ er behov for
initiativer, der kan sikre et styrket samarbejde og en bedre koordinering af
projekterne, samt at den eksisterende
følgegruppe for kvarterløft får til opgave fremover at sikre koordination og
dialog mellem de igangværende og kommende områdebaserede projektaktiviteter.