Mødedato: 14.11.2006, kl. 15:15

Overførsel af yderligere midler til Region Hovedstaden til dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006

Overførsel af yderligere midler til Region Hovedstaden til dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 14. november 2006

 

 


J.nr. ØU 408/2006

 

7. Overførsel af yderligere midler til Region Hovedstaden til dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

At der til finansiering af yderligere udgifter til forberedelsesudvalget for Regions Hovedstadens budget for 2006 gives en tillægsbevilling i 2006 på 5,091 mio.kr. til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning drift, konto 6.51.1. Kassemæssig dækning anvises på Økonomiudvalgets bevilling, fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter i 2006.

At Økonomiforvaltningen, hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke imødekommer kommunens ønske om dispensation for udgifter til Forberedelsesudvalg for loftet for serviceudgifter, fremlægger forslag til håndtering af konsekvensen for kommunens serviceudgifter i 2006 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation med henblik på at sikre Københavns Kommunes samlede overholdelse af loftet for serviceudgifter i 2006.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Som led i etableringen af Region Hovedstaden er nedsat et forberedelsesudvalg, der skal varetage opgaver relateret til etableringen af Region Hovedstaden.

Forberedelsesudvalget godkendte i mødet 7.februar 2006 budgettet for Forberedelsesudvalget i 2006. Ifølge bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen skulle Københavns Kommune betale en andel heraf defineret som Københavns Kommunes andel af udskrivningsgrundlaget i Region Hovedstaden.

På den baggrund godkendte Borgerrepræsentationen på mødet 6. april 2006, at der blev overført 7,611 mio.kr. til Forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden (BR 238/2006).

Efterfølgende har det vist sig, at det oprindelige budget for Forberedelsesudvalget ikke var tilstrækkeligt, og på den baggrund vedtog Forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden i sit møde 26. september, at budgettet udvides med 17,955 mio.kr, som skal finansieres af de 5 amtskommunale enheder i Region Hovedstaden.

Dette giver en betaling for Københavns Kommune på 5,091 mio.kr., som i denne sag finansieres fra puljen til uforudsete udgifter.

I det der foreslås flyttet midler fra anlæg til drift som følge af sagen, kan det nødvendigt at der gennemføres kompenserende besparelser under Økonomiudvalget på et tilsvarende beløb med henblik på overholdelse af måltallet for serviceudgifter. Dette er dog kun, hvis ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet imødekommer kommunens anmodning. Denne del af sagen er ligeledes drøftet med KL, der deler Økonomiforvaltningens opfattelse af sagen. KL har tilkendegivet, at man vil fremføre dette synspunkt i kommende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bekendtgørelse om regnskabsbehandlingen af serviceudgifterne i 2006.


 

Til top