Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord (Teknik- og Miljøudvalget)
Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. november 2006
J.nr. ØU 411/2006
14. Takstnedsættelse for deponering af forurenet jord (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at en takstnedsættelse
for jorddeponering på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen godkendes med
virkning pr. 1. januar 2007 jf. vedlagte takstblad for deponering af forurenet
jord i Københavns Kommune,
at aktivitetsforudsætningen i budget 2006
under Miljøkontrollen ændres fra 558.000 til 916.000 tons deponeret jord,
at gives en tillægsbevilling i form af en indtægtsbevilling
til budget 2006 for Miljøkontrollen,
Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.53.1 på
27,2 mio.kr.,
at aktivitetsforudsætningen i budget 2007
under Miljøkontrollen ændres fra 608.000 til 916.000 tons deponeret jord,
at gives en tillægsbevilling til budget 2007
for Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.38.66.1 i form af en
udgiftsbevilling på 40,6 mio. kr. samt en indtægts bevillingen på 17,0 mio.kr.
Kassemæssig dækning for nettomerudgiften anvises på de øgede indtægter i 2006
på samme bevilling.
at Teknik- og Miljøforvaltningen får mandat
til at indlede et formelt samarbejde med Københavns Havn om at undersøge
mulighederne for et fremtidigt jorddepot i f.eks. Nordhavn med henblik på
fortsat at sikre bortskaffelsesmulighed for forurenet jord i København.
at modtagelse af klasse 4 jord fra Københavns
Amt ændres til, at der pr. 1. januar 2007 modtages klasse 4 jord fra Region
Hovedstaden.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006
Anbefalet, idet 5. at-punkt rettes til:
at der gives en tillægsbevilling til budget 2007 for
Miljøkontrollen, Kalvebod Miljøcenter, funktion 1.38.66.1 i form af en udgiftsbevilling
på 40,6 mio. kr. samt en indtægtsbevilling på 13,4 mio.kr. Kassemæssig dækning
for nettomerudgiften anvises på de øgede indtægter i 2006 på samme bevilling.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog præciseres, at
Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen får mandat
til at indlede et formelt samarbejde med Københavns Havn, således som det var
tilfældet mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i
forbindelse med etablering af Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S og
jorddepotet ved Prøvestenen. Samarbejdet etableres med henblik på at sikre
bortskaffelsesmulighed for forurenet jord i København."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med
udskillelsen af KE i aktieselskaber fik Miljøkontrollen en bevilling specifikt
til at finansiere takstnedsættelser. I udskillelsessagen BR 603/04 blev det
fremhævet, at man forventede at udnytte bevillingen delvist i 2005. Den resterende
del overføres fra år til år indtil bevillingen er brugt.
Som følge af høj aktivitet på
bygge- og anlægsområdet modtages der samtidig større mængder forurenet jord en
budgetteret.
Deponering af forurenet jord
er underlagt "hvile i sig selv princippet". Derfor indstilles det, at nedsætte
taksterne for forurenet jord som varslet i indstilling BR 508/05. Det foreslås
at nedsætte taksterne med 10 % for klasse 2/3 jord og med ca. 13 % for klasse 4
jord pr. 1. januar 2007. (Klasseinddelingen refererer til forureningsniveauet,
hvor klasse 1 er ren jord og klasse 4 er stærkt forurenet jord). Denne
reduktion svarer til, at taksterne bringes ned jf. vedlagte takstblad. Ved at
reducere mængdegrænserne for at få rabat er der opnået en bedre sammenhæng
mellem rabattens størrelse og de administrative besparelser ved storkunder.
De større jordmængder, der
modtages i 2006, forventes at indebære en merindtægt på 27,2 mio. kr. i forhold
til budgettet. Beløbet foreslås anvendt til kasseopbygning i 2006, modsvaret af
et tilsvarende kassetræk i 2007, der dels skal finansiere den aktuelle takstnedsættelse,
dels anvendes til etablering af et nyt depot på Kalvebod Miljøcenter.
Der forventes tilsvarende
modtaget større jordmængder i 2007 end indarbejdet i forslag til budget 2007.
Indtægtsbevillingen søges forhøjet med 13,4 mio. kr., mens udgiftsbevillingen
forhøjes med 40,6 mio. kr. svarende til den samlede merindtægt i 2006 og 2007.
Takstnedsættelserne har til
formål at bidrage med at nedbringe Miljøkontrollens samlede udlægskonto på
affaldsområdet til ca. 56 mio. kr. i 2011. De 56 mio. kr. svarer til det beløb,
som det i henhold til EU's direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering
af affald vurderes hensigtsmæssigt at have stående som risikokapital i
forbindelse med deponeringsaktiviteterne.
Med de forøgede mængder af
forurenet jord der modtages forventes det, at depotet på Prøvestenen bliver
opfyldt medio 2008. For fortsat at sikre deponeringskapacitet for forurenet
jord fra København er Kalvebod Miljøcenter derfor begyndt planlægning og
forprojektering af et nyt depot på center
et jf. indstilling BR 508/05. Depotet
får en kapacitet på ca. 2 mio. ton – svarende til en forventet levetid på 2-3
år. Når forprojekteringen af depotet er afsluttet, vil Miljøkontrollen
forelægge en særskilt indstilling om, at 40-50 mio. kr. af de akkumulerede
midler på udlægskontoen anvendes til etableringen af det nye depot. Denne
investering vil nedsætte udlægskontoen betydeligt, og således skabe en bedre
balance mellem kommunens samlede indtægter og udgifter ved deponering af forurenet
jord.
For også på sigt at sikre
deponeringskapacitet for forurenet jord i København, søger Teknik- og
Miljøforvaltningen mandat til at indlede et formelt samarbejde med Københavns Havn
for at undersøge mulighederne for etablering af et fremtidigt depot i f.eks.
Nordhavnen i forbindelse med etablering af et muligt havneanlæg. Kan der findes
en planmæssig og økonomisk mulighed herfor, vil Miljøkontrollen snarest
udarbejde en indstilling herom.
Kalvebod Miljøcenter modtager
i dag klasse 4 jord fra Københavns og Frederiksberg kommuner, og i begrænset
omfang fra kommuner i Københavns Amt. Fra årsskiftet, hvor amterne nedlægges,
forslås det, at der modtages klasse 4 jord fra Region Hovedstaden.