Affaldsbudget 2007 og affaldstakster 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Affaldsbudget 2007 og affaldstakster 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. november 2006
J.nr. ØU 405/2006
5. Affaldsbudget 2007 og affaldstakster 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler
at der gives en
tillægsbevilling i 2007 i form af en udgiftsbevilling på 418.157 t. kr. på fkt.
1.38.60 Fælles formål vedr. dagrenovationsområdet og en indtægtsbevilling på
418.157 t. kr. på fkt. 1.38.60 Fælles formål.
at vedlagte
takstblade for husholdningsaffald pr. 1. januar 2007 godkendes
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006
Anbefalet.
Jette Gottlieb (Ø) afgav følgende protokolbemærkning:
"Enhedslisten mener, at indsamling af husholdningsaffald i Københavns Kommune
bør være en kommunal opgave."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at Teknik-
og Miljøudvalget redegør for pengestrømmene i form af indbetaling af takster og
udbetaling af vederlag til R98 i forbindelse med den løbende
regnskabsaflæggelse, således at de kassemæssige virkninger af sagen belyses."
RESUME
Den 14. juni 2006 godkendte
Borgerrepræsentationen (BR 382/06) aftale om ophør af R98s koncession. Aftalen
er efterfølgende underskrevet af de tre aftaleparter og er anmeldt til
Konkurrencestyrelsen. Det forventes, at Konkurrencerådet inden udgangen af
oktober 2006 træffer afgørelse i sagen.
Ifølge aftalen skal kommunen
den 1. januar 2007 overtage en række administrative opgaver og funktioner fra
R98, herunder kundecenter og opkrævning af takster. Det betyder, at det i 2007
er Teknik- og Miljøforvaltningen, der opkræver det fulde takstprovenu.
Takstindtægterne skal dels dække vederlaget til R98 for indsamlingen af affald,
dels kommunens omkostninger til de opgaver man overtager fra R98 og
omkostningerne til etableringen af en bestillerorganisation, forberedelse af
udbud, samt ikke mindst til udbud og indkøb af IT-system til håndtering af
data, takstberegning mv.
Afviklingen af R98s
koncession og udbud af indsamlingsopgaverne vil både i en overgangsfase og på
sigt medføre en række ekstra omkostninger. Det kan først forventes, at evt.
besparelser ved en konkurrenceudsættelse af indsamlingen vil slå igennem i
forbindelse med at denne bliver udbudt fra 2009 og frem.
Det indstilles, at der i 2007
opkræves de samme takster som i 2006. Da omkostningerne til behandling af
affald falder i 2007, og da R98 har gennemført en række effektiviseringer, vil
uændrede takster sikre provenu til finansiering af de planlagte ekstra aktiviteter.
Uændrede takster vil i 2007 give et samlet provenu på 418.157 t. kr, hvoraf
vederlaget til R98 inkl. affaldsbehandling udgør 386.388 t. kr, og kommunens
forventede udgifter udgør 31.768 t. kr.
Det er meget vanskeligt
præcist at fastsætte kommunens omkostninger til drift af de nye opgaver i 2007,
som er det første år. Da aktiviteterne på affaldsområdet er gebyrfinansieret,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 48 og skal hvile i sig selv, betyder det, at et
evt. overskud skal anvendes til at nedsætte taksterne, ligesom et evt.
underskud vil føre til øgede takster i efterfølgende år.
Miljøkontrollen vil på et
senere tidspunkt komme med en selvstændig indstilling om organiseringen af de
nye opgaver.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Aftalen om ophør af R98s koncession
indebærer, at indsamlingen af husholdningsaffald i Københavns Kommune udbydes
over tre omgange i 2009, 2010 og 2011.
Som
led i forberedelsen af udbudene fremgår det af ophørsaftalen, at kommunen den
1. januar 2007 overtager en række administrative opgaver og funktioner fra R98.
Det drejer sig om takstopkrævning og -administration, kundecenter, kundedata,
konsulenter, information og projektstyring. Især udgør kundedata en meget
væsentlig forudsætning for, at kommunen er i stand til at beskrive og
gennemføre udbud. Opgaverne svarer til 21 årsværk (inkl. leder). Kommunen
overtager 18 medarbejdere fra R98 pr. 1. januar 2007, jf. lov om virksomhedsoverdragelse.
I samarbejde med R98 ansættes en ny leder for kundecenteret med virkning fra 1.
december 2006. Lederen ansættes i Miljøkontrollen, og Miljøkontrollen skal desuden
ansætte 2 medarbejdere i ledige stillinger (medarbejdere som stopper pr. 31.
december 2006).
Med henblik på forberedelse og
gennemførelse af de kommende udbud skal Miljøkontrollen i løbet af 2007 begynde
etableringen af en bestillerorganisation, som er rustet til kommunens nye
opgaver. Det drejer sig om forberedelse og gennemførelse af udbud, indgåelse af
kontrakter, kontakt med entreprenører, ordningsbeskrivelser mv. Desuden vil der
komme et ekstra ressourcetræk i forbindelse med forvaltning af gebyrer,
betaling og faktureringer samt til opfølgning på ophørsaftalen. Der er i
budgettet afsat midler til ansættelse af yderligere medarbejdere i løbet af
2007 til løsningen af disse opgaver.
Den endelige organisering af
bestillerorganisationen skal være på plads i forbindelse med gennemførelsen af
de første udbud og vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget særkilt. De
samlede opgaver i forbindelse med husholdningaffald er skitseret i nedenstående
skema 1:
Uddybning af indstilling
Udgangspunktet for fastsættelse af kommunens indtægter og udgifter i
2007 er dels det rammebudget, som R98s repræsentantskab godkendte 30. maj 2006,
dels Miljøkontrollens vurdering af de omkostninger der vil være forbundet med
overtagelse af opgaver, udbud og indkøb af IT mv.. R98s rammebudget er i
samarbejde med Københavns og Frederiksberg kommuner ombrudt således, at de
omkostninger R98 i dag har til de opgaver, som kommunerne overtager, tages ud
af R98s budget. Disse omkostninger er herefter fordelt på kommunerne i forhold
til de medarbejdere og opgaver, som kommunerne overtager 1. januar 2007.
I
forvaltningens indstilling om godkendelse af aftalen (BR 382/06) blev det
oplyst, at kommunen i forbindelse med overtagelse af disse opgaver overtager
årsværk svarende til 18 fuldtidsstillinger, og at kommunen forpligter sig til
at overtage de medarbejdere, der udfører opgaverne for R98 jf. lov om
virksomhedsoverdragelse. Det har senere vist sig, at der var en række opgaver
yderligere, som det er nødvendigt at overføre som følge af adskillelsen mellem
bestiller- og udførerrollerne. Det giver et samlet medarbejderbehov på i alt
20, men på grund af ophør, pension mv. overtager kommunen kun 18 medarbejdere
og skal selv ansætte 2 medarbejdere senest pr. 1. januar 2007. I de 20 medarbejdere
indgår en ny leder af kundecenteret, som forventes ansat pr. 1. december 2006 i
samarbejde med R98.
I forbindelse med udskillelsen af opgaverne til København og
Frederiksberg kommuner 2007 har det været nødvendigt at opsplitte det budget
for 2007, som R98s repræsentantskab godkendte i maj 2007. Det betyder, at der i
alt overflyttes omkos
tninger for 21.864 t.kr. til de to kommuner. De
overflyttede omkostninger og vederlaget til R98 er fordelt i forhold til den
forventede opkrævning i de to kommuner i 2007 svarende til en fordeling på
85/15. Det stemmer nogenlunde overens med fordelingen af befolkningstallet i de
to kommuner (84,5/15,5).
Efter ovennævnte fordeling overføres der omkostninger for 18.644 t. kr.
til Miljøkontrollen fra R98. Ud over de omkostninger, der overføres fra R98 til
kommunen, er der en række nye omkostninger i forbindelse med overflytningen af
medarbejdere, udbud, køb og implementering af IT system, samt til etablering af
bestillerfunktioner, forberedelse af udbud, herunder ansættelse af
kvalificerede medarbejdere, omkostninger til revisor (opfølgning på
ophørsaftale), advokatbistand (R98 vedtægter) og konsulentbistand (udbud og
kompetenceopbygning). Desuden vil der komme et
ekstra ressourcetræk i forbindelse med forvaltning af gebyrer, betalinger og
faktureringer. Miljøkontrollen vil på et senere tidspunkt indstille et
forslag om den fremtidige organisering af de nye opgaver fra 2007 og frem.
Det er imidlertid muligt at dække disse omkostninger ved at fastfryse
de gældende takster, så de også gælder i 2007. Det skyldes, at R98 har nedbragt
omkostningerne til indsamlingen af affald, ligesom behandlingspriserne på
forbrændingsanlæggene er sat ned. En fastfrysning af de nuværende takster i
2007 giver en ekstra indtægt på 12.624 t. kr.
Da man har det samme behov for yderligere indtægter på Frederiksberg, og
da de to kommuner i 2007 skal anvende R98s takstsystem og derfor har samme
takster, er det aftalt mellem de to forvaltninger i Københavns og Frederiksberg
kommuner, at man vil indstille, at taksterne ikke sættes ned, men fastholdes på
2006 niveau. Frederiksberg Kommune godkendte taksterne på et møde den 9. oktober
2006.
Af indstillingen
til Borgerrepræsentationen vedrørende takstfastsættelsen for 2006 (BR 634/2005)
fremgår det, at forvaltning i forbindelse med taksterne for 2007 vil lave en
indstilling om en drøftelse af principperne for en omlægning af taksterne for
at rette op på nogle at de skævheder, der er i det nuværende system. Da hele
administrationen af taksterne overgår til kommunen 1. januar 2007, og da man i
en overgangsperiode er afhængig af R98s IT-system, er det ikke muligt at
fortage sådanne ændringer med virkning fra 2007. Forvaltningen vil derimod tage
en samlet vurdering af de samlede affaldstakster og -gebyrer for at undersøge,
om der kan etableres et mere forenklet og gennemskueligt system med virkning
fra 2008.
Der skal samtidigt med denne indstilling behandles en indstilling om
ændringer i selve takstregulativet, hvor enkelte bestemmelser skal
konsekvensændres som følge af ophørsaftalen.
Økonomi
1.000 kr
|
Indtægt
|
Udgift
|
Takstindtægt
dagrenovationsområdet
|
394.019
|
|
Takstindtægt mv.
fakturering
|
24.138
|
|
Vederlag til R98
|
|
386.388
|
Overflyttede omkostninger
inkl. medar.
|
|
18.644
|
Administrationsaftale R98
(husleje og IT) |
|
1.000
|
Revisor
|
|
200
|
Advokat
|
|
600
|
Konsulenter
|
|
2.500
|
IT udbud og indkøb
|
|
7.500
|
Uddannelse/kompetence
|
|
325
|
Ansættelser
|
|
1.000
|
I alt
|
418.157
|
418.157
|
Taksterne indstilles fastholdt på samme niveau som i 2006. Idet R98 har
gennemført en række effektiviseringer, vil et fastholdt takstniveau medføre et
merprovenu. Dette merprovenu medgår til finansiering af de ekstra omkostninger,
der følger af den nye organisering jf. nedenfor.
Det kan først forventes, at evt. besparelser ved en
konkurrenceudsættelse af indsamlingen vil slå igennem i forbindelse med at
denne bliver udbudt fra 2009 og frem.
Takstindtægten på 394,0 mio. kr. er beregnet af R98 på baggrund af
opgørelser af antallet af afhentningssteder, størrelsen af containere m.v. og
med de i takstbilagene angivne takster.
Takstindtægten opkræves som hidtil over ejendomsskattebilletten.
Indtægten på godt 24,1 mio. kr. er skønnet på baggrund af antallet af
faktureringer 1. halvår 2006 korrigeret for en forventet afsætningsstigning på
1,94 pct.
Udgiften på 386,4 mio. kr. er vederlag til R98 til dækning af R98's
omkostninger til at udføre de koncessionerede aktiviteter.
Udgiften på 18,6 mio. kr. dækker hovedsagelig over omkostninger til
løn, pension og feriepenge (8,4 mio. kr.), opkrævningsgebyr (3,4 mio. kr.) samt
markedsførings- og projektomkostninger (5,0 mio. kr.). Herudover dækker det
over omkostninger til BBR, hotline assistance fra ISS, uddannelsesomkostninger,
kontorhold samt afskrivninger.
Administrationsaftalen dækker kommunens udgifter til husleje,
kantineomkostninger, reception, intern post og IT for de overflyttede personer,
der fysisk bliver i R98's lokaler i 2007. Udgiften skønnes til 1,0 mio. kr.
Hertil kommer en række ekstraomkostninger, der knytter sig til
kommunens overtagelse af de nye opgaver. Det drejer sig bl.a. om udgifter til
revisor, advokat og konsulenter. Der vil ligeledes være udgifter forbundet med
de forestående udbud af indsamlingsopgaverne og IT-systemer. De skønnede
udgifter fremgår af ovenstående tabel.
Idet affaldsområdet er underlagt "hvile i sig selv-princippet", vil et
eventuelt mer- eller mindreforbrug i forhold til indtægterne bliver videreført
til efterfølgende år med henblik på udligning over taksterne.
Dagrenovationsområdet er omfattet af Miljøkontrollens ydelse
"Takstområdet". Netto påvirkes enhedsprisen på ydelsen ikke af
tillægsbevillingen.
Der foretages en endelig opgørelse af mellemværendet mellem R98 og
kommunen pr. 31. december 2006 vedr. regnskabsåret 2006, herunder debitorer,
hvorefter Miljøkontrollen vender tilbage i forbindelse med regnskabsprognosen
for 2007.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes
BILAG VEDLAGT
1. Takstoversigt for
afhentning og behandling af husholdningsaffald m.m. i Københavns Kommune pr. 1.
januar 2007
2. Takstblad for benyttelse
af centralsuganlægget i Nyhavn pr. 1. januar 2007