Forlængelse af energichef Jes Bertelsens konstitution som direktør for Københavns Energi.
Forlængelse af energichef Jes Bertelsens konstitution som direktør for Københavns Energi.
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. november 2000
J.nr. ØU 321/2000
4. Forlængelse af energichef Jes Bertelsens konstitution som direktør for Københavns Energi.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at energichef Jes Bertelsens konstitution i stillingen som direktør for Københavns Energi forlænges indtil videre, dog længst til udgangen af juni måned 2001.
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med Petter Møllers fratræden som direktør for Københavns Energi blev energichef Jes Bertelsen konstitueret i stillingen.
Konstituering som medlem af enhedsforvaltningernes direktion kan ikke uden Borgerrepræsentationens samtykke vare ud over 4 måneder.
Miljø- og Forsyningsudvalget har nyligt igangsat et udviklingsprojekt vedrørende den fremtidige organisering af udvalgets område. Før dette udviklingsprojekt er tilendebragt, vil der ikke blive truffet beslutning om at genopslå stillingen.
Det foreslås, at Borgerrepræsentationen godkender, at konstitutionen af Jes Bertelsen opretholdes indtil videre, dog længst til udgangen af juni måned 2001.