Forslag fra Lars Hutters: "Der gennemføres en undersøgelse af, hvorfor Københavns Kommunes tilsynsforpligtelse svigtede i KUC-sagen m.m." (Henvist fra Borgerrepræsentationens 14.6.00) (Udsat i mødet 10. oktober 2000) (Beh. under eet med ØU 277/2000)
Forslag fra Lars Hutters: "Der gennemføres en undersøgelse af, hvorfor Københavns Kommunes tilsynsforpligtelse svigtede i KUC-sagen m.m." (Henvist fra Borgerrepræsentationens 14.6.00) (Udsat i mødet 10. oktober 2000) (Beh. under eet med ØU 277/2000)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. november 2000
J.nr. ØU 278/2000
2. Forslag fra Lars Hutters: "Der gennemføres en undersøgelse af, hvorfor Københavns Kommunes tilsynsforpligtelse svigtede i KUC-sagen m.m." (Henvist fra Borgerrepræsentationens 14.6.00) (Udsat i mødet 10. oktober 2000) (Beh. under eet med ØU 277/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Borgerrepræsentant Lars Hutters, Sol vil stille følgende forslag til beslutning:
"Der gennemføres en undersøgelse af, hvorfor Københavns Kommunes tilsynsforpligtelser svigtede i KUC-sagen, herunder:
- hvilke forhold og kriterier, som lå til grund for Københavns Kommunes udbetaling af tilskud til KUC, specielt hvilken betydning de fremsendte kritiske revisionsprotokollater fra KUC's revisorer har påvirket beslutningen om udbetalingen af tilskud til KUC,
- hvorledes embedsmænd i forvaltningen behandlede de fremsendte kritiske revisionsprotokollater fra KUC's revisorer og hvorledes den politiske chef er blevet underrettet,
- hvorledes overborgmesteren har levet op til styrelseslovens bestemmelser i normalvedtægtens § 31, stk. 2: "Formanden har den øverste daglige ledelse af kommunens administration". Jf. Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune § 11. Økonomiudvalget – hvor samtlige borgmestre er repræsenteret – og med de koordinerende funktioner jf. Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune kapitel 5 gennemfører undersøgelsen.
I henhold til § 11, stk. 1, i lov om kommunernes Styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. juni 2000
Sagen blev behandlet under eet med sag 266/2000.
På forslag af overborgmesteren (A) og Jens Kjær Christensen (Ø) blev forslaget til beslutning henvist til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalgets beslutning: Sagerne ØU 277/2000 og ØU 278/2000 blev behandlet under et.
Revisionsdirektoratets beretning blev taget til efterretning.
Lars Hutters (L) ønskede ikke at tage beretningen til efterretning, og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"SOL ønsker sagen forelagt Borgerrepræsentationen, idet SOL ikke forstår hvordan et flertal i Økonomiudvalget kan tage beretningen til efterretning, når problemet med forvaltningens manglende tilsyn ikke er besvaret."
Behandling: Revisionsudvalget. Herefter Økonomiudvalget. Sagerne forelægges sideløbende hermed for Borgerrepræsentationen, idet Lars Hutters ønskede at benytte initiativretten i henhold til lov om kommunernes styrelse § 11, stk. 1.