Revisionsberetning om Københavns Kommunes tilskud til selvejende institutioner. (Udsat i mødet den 10. oktober 2000) (Behandles under eet med ØU 278/2000)
Revisionsberetning om Københavns Kommunes tilskud til selvejende institutioner. (Udsat i mødet den 10. oktober 2000) (Behandles under eet med ØU 278/2000)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. november 2000
J.nr. ØU 277/2000
1. Revisionsberetning om Københavns Kommunes tilskud til selvejende institutioner. (Udsat i mødet den 10. oktober 2000) (Behandles under eet med ØU 278/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tager Revisionsdirektoratets beretning om Københavns Kommunes tilskud til selvejende institutioner til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning: Sagerne ØU 277/2000 og ØU 278/2000 blev behandlet under et.
Revisionsdirektoratets beretning blev taget til efterretning.
Lars Hutters (L) ønskede ikke at tage beretningen til efterretning, og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"SOL ønsker sagen forelagt Borgerrepræsentationen, idet SOL ikke forstår hvordan et flertal i Økonomiudvalget kan tage beretningen til efterretning, når problemet med forvaltningens manglende tilsyn ikke er besvaret."
Behandling: Revisionsudvalget. Herefter Økonomiudvalget. Sagerne forelægges sideløbende hermed for Borgerrepræsentationen, idet Lars Hutters ønskede at benytte initiativretten i henhold til lov om kommunernes styrelse § 11, stk. 1.
RESUME
Revisionsdirektoratet har den 28. september afgivet beretning om Københavns Kommunes tilskud til selvejende institutioner. I forlængelse af beretningen vil Økonomiforvaltningen tage skridt til, at der udarbejdes et materiale om god tilskudsforvaltning, der kan understøtte forvaltningerne i administration af de kommunale tilskudsordninger. Økonomiforvaltningen påtænker endvidere at udarbejde rammevilkår for anvendelse af kreditkort i kommunen baseret på statens retningslinier for kreditkortanvendelse.