Økonomiudvalgets mødeplan for 2019
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2019, som beskrevet i afsnittet "Løsning" nedenfor, godkendes.
Problemstilling
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. juli 2018), at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.
Der blev i forbindelse med behandlingen af Økonomiudvalgets mødeplan for 2017 (den 27. september 2016), Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan for 2017 (den 3. oktober 2016) og Borgerrepræsentationens mødeplan for 2017 (den 13. oktober 2016) afgivet følgende enslydende protokolbemærkning:
”Det forudsættes, at plan- og bevillingssager behandles i et fast track, så sagerne kun undtagelsesvis er mere end fire uger fra behandling i fagudvalg til behandling i Borgerrepræsentationen.”
Som følge af protokolbemærkningen drøftede gruppeformandskredsen på sit møde den 18. november 2016 præmisserne for mødeplanlægning i relation til Borgerrepræsentationen, jf. bilag 2. Gruppeformandskredsen afgav i den forbindelse følgende protokolbemærkning, hvor de pålagde Økonomiforvaltningen:
"at udarbejde udkast til en samlet mødeplan for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget samt i den forbindelse angive mulige placeringer af fagudvalgsmøder.
I arbejdet skal der tages højde for de i indstillingen skitserede præmisser dog således, at sekretariatet kan fravige præmisserne i det omfang, det ikke er muligt at indfri servicemåltallet på 4 uger fra behandling i fagudvalget til behandling i Borgerrepræsentationen ved plan- og bevillingssager.
Gruppeformandskredsen vil få forelagt udkastet på dets møde i gruppeformandskredsen den 28. april 2017. Det skal af udkastet fremgå, hvis det har været nødvendigt at fravige de i indstillingen skitserede præmisser."
På baggrund af ovenstående har Økonomiforvaltningen i forbindelse med planlægningen af mødedatoerne for hhv. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i 2019 udarbejdet udkast til en samlet mødeplan for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og i den forbindelse angivet mulige placeringer af fagudvalgsmøder.
Den foreløbige mødeplan med forslag til placering af fagudvalgenes møder i de farvede blokke, jf. bilag 1, har været rundsendt til forvaltningerne. Den foreløbige mødeplan har ikke givet anledning til kommentarer fra forvaltningerne.
Til brug for Økonomiudvalgets stillingtagen hertil fremgår forslag til mødedatoer for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2019 i afsnittet "Løsning" nedenfor.
Møderne i Økonomiudvalget finder sted tirsdage i tidsrummet kl. 15.30-18.30 og afholdes i udvalgsværelse F på 2. sal på Københavns Rådhus.
I forbindelse med afholdelse af f.eks. budgetseminar afholdes Økonomiudvalgets møde et andet sted end på Københavns Rådhus. Dette bliver oplyst særskilt.
Løsning
Det foreslås, at Økonomiudvalget for kalenderåret 2019 træffer beslutning om følgende ordinære mødedatoer:
1. halvår 2019 |
2. halvår 2019 |
||||
Dato |
Uge nr. |
Bemærkning |
Dato |
Uge nr. |
Bemærkning |
8. januar |
2 |
|
13. august |
33 |
CSO |
22.-23. januar |
4 |
Budgetseminar |
20.-21. august |
34 |
Budgetseminar |
19. februar |
8 |
27. august |
35 |
Handicaprådet |
|
19. marts |
12 |
10. september |
37 |
||
2. april |
14 |
24. september |
39 |
||
30. april |
18 |
1. oktober |
40 |
||
14. maj |
20 |
22. oktober |
43 |
||
28. maj |
22 |
12. november |
46 |
||
11. juni |
24 |
19. november |
47 |
||
3. december |
49 |
||||
10. december |
50 |
Øvrige møder med faste samarbejdspartnere:
Under forudsætning af Økonomiudvalgets godkendelse af ovenstående forslag til ordinære mødeplan i 2019, vil der endvidere blive aftalt følgende fællesmøder:
13. august 2019, kl. 15.30 - 16.30: Fællesmøde mellem Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) og Økonomiudvalget.
27. august 2019, kl. 15.30 - 16.30: Fællesmøde mellem Handicaprådet og Økonomiudvalget.
I øvrigt bemærkes følgende datoer:
Kommunaløkonomisk Forum (KØF) 10.-11. januar 2019.
KL Topmøde 21.-22. marts 2019.
Folkemødet 13.-16. juni 2019.
Økonomi
Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Økonomiudvalgets egen budgetramme.
Videre proces
Godkendes mødeplanen for 2019 af Økonomiudvalget, vil Økonomiforvaltningen orientere forvaltningerne herom og offentliggøre mødeplan på Københavns Kommunes hjemmeside ultimo 2018.
Christian Vigh
Beslutning
Dagsordenspunkt 22: Økonomiudvalgets mødeplan for 2019 (2018-0137116)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. august 2018
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.