Mødedato: 14.08.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Udmøntning af anlægsmidler til fysisk sikring af kommunens forretningskritiske it-installationer på Ottiliavej 1

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen afsatte med budgetaftalen for 2012 i alt 25 mio. kr. til sikring af kommunens forretningskritiske it-installationer. Koncernservice har nu, i samarbejde med KEjd udarbejdet projekt til entrepriseudbud. Borgerrepræsentationen skal i den forbindelse tage stilling til udmøntningen af midlerne.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at der gives en anlægsbevilling på 25.000 t.kr., til sikring af kommunens forretningskritiske it-installationer fordelt med 24.875 t. kr. til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, anlæg, funktion 6.45.50.3 og 125 t. kr. til Økonomiudvalgets bevilling, Koncernservice, anlæg, funktion 6.45.51.3, anlægsbevilling fordeles over årene som angivet i bilag 1 tabel 2. (alle beløb 2012 p/l),

2.      at de bevillingsmæssige ændringer i bilag 1 tabel 1 godkendes, således at der til finansiering af projektet omplaceres et rådighedsbeløb på i alt 24.875 t. kr. (2012 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling, Koncernservice, anlæg funktion 6.45.51.3 til Kultur- og fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, anlæg, funktion 6.45.50.3.

Problemstilling

Da skybruddet d. 2. juli ramte Københavnsområdet var ca. 250 af kommunens lokationer it-mæssigt påvirket i kortere eller længere perioder. Der trængte således også vand ind i kommunens serverrum i store mængder. Var vandstanden i serverrummene i kælderen på Ottiliavej 1-3 nået blot få centimeter højere, kunne resultatet have været kaotisk for kommunen, dens medarbejdere og borgere. Det skyldes, at de servere, der styrer 70 % af kommunens kritiske systemer, herunder borgerrettede omsorgssystemer, er placeret her.

 

Borgerrepræsentationen afsatte på den baggrund 15 mio. kr. til en sikring af de kritiske it-installationer på Ottiliavej 1 samt omprioriterede yderligere 10 mio. kr. af KS’ driftsmidler fra 2011 til samme formål, således at hele installationen, der er integreret mellem kælderen og stueetagen, kan sikres. Udover risikoen for vandindtrængning, er det også en risiko forbundet med, at installationerne i stuen stammer fra de tidligere brugere - herunder Københavns Kommunes it-central og senere Kommunedata og Socialforvaltningen. Det betyder at særligt kablingen og mellem kælderens servere og krydsfelterne i it-driften er sårbar, og ikke kortlagt. Det indebærer en betydelig risiko ifbm. driftsnedbrud. Dertil kommer, at bygningen generelt er nedslidt og ikke optimalt understøtter en effektiv drift, herunder er det eksisterende it-gulv knækket i halvdelen af bygningen og bystningshøjden i halvdelen af stuen samt udluftningen i konfigurationsrummene ikke forsvarlige at genetablere i sin nuværende form efter udbedringen af it-installationerne.

Løsning

På baggrund af ovenstående, har KS i samarbejde med KEjd udarbejdet et samlet byggeprojekt, som omfatter vandsikring af kælderen (inkl. gårdrum), sikring af it-installationerne i stuen samt ombygning af stueetagen. De enkelte arbejder fremgår nedenfor.

 

Vandsikring af kælderen

Vandsikringen omfatter en række tiltag, der dels minimerer muligheden for, at vand trænger ind i kælderen, dels mindsker skadevirkningen af indtrængt vand. Arbejderne udføres i to etaper.

 

I første etape samles de arbejder, der kan udføres uafhængigt af de øvrige ombygningsarbejder og som skal udføres hurtigst muligt i forhold til risikoen for nye skybrud. Første etape omfatter en række tætninger og udskiftninger af bl.a. gulvafløb, kabelføringsrør, lyskasser og trapper.

 

Anden etape omfatter arbejder på bl.a. kloak, pumpebrønde, kældervinduer og – vægge samt etablering af et forhøjet ristedæk 150 mm over nuværende gulvniveau i områder i kælderen med pc-beredskab og it-lager. Hertil kommer nivellering af gårdrum, som sikrer korrekt fald væk fra bygningen.

 

It-installationer i stuen samt ombygning

I stuen etableres der generelt en struktureret datakabling med dataudtag, krydsfelter og redundant fiber back-bone og der etableres nye underkrydsfelter i respektive bygningsafsnit. Fra eksisterende hovedkrydsfelt etableres redundant multimode fiber back-bone kabling til hvert underkrydsfelt. Således vil også denne del af it-installationen være fremtidssikret og robust overfor driftsnedbrud. Herefter etableres der nyt it-gulv.

 

Kontorområderne i stueetagen ombygges. De fremtidige kontorer vil være åbne mod gangarealerne med flexrum og møderum. Konfigurationsrum, lager og andre logistisk hardwareorienterede opgaver samles aht. mindre transport i kontorarealerne i et bygningsafsnit med forbedret ventilation af uddampningen fra computere under konfiguration. Receptionsområdet ændres således, at det ikke længere vil være muligt at følge andre ind i bygningen uden først at konsultere personale i KS. Adgangskontrollen og tyverisikringen/alarmberedskabet for bygningen bliver gennemgået og forbedret.

Økonomi

Der søges om en anlægsbevilling på 25 mio. kr. til at gennemføre ombygningen. Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes jf. tabel 1. I forbindelse med den kommende sag om anlægsoversigten vil anlægsbevillinger blive periodiseret. 

 

Tabel 1 Finansiering og udmøntning af anlægsbevilling

1.000 kr. (2012 p/L)

Udvalg

Bevilling

Funktion

2012

2013

2014

Total

Finansiering

ØU

KS, Anlæg

 

7.500

17.450

50

25.000

Udmøntning

ØU

KS, Anlæg

 

38

87

0

125

Udmøntning

KFU

KEjD Anlæg

7.462

17.363

50

24.875

Anlægsbevilling i alt

 

 

 

7.500

17.450

50

25.000

Anlægsudgifterne er sammensat på følgende måde:

Tabel 4 Anlægsudgifter

 1.000 kr. (2012 p/L)

 Beløb

Byggeomkostninger

15.070

Bygeplads, inventar, rådgivning, ibrugtagning mv.

9.355

Kejd adm. (1,7% af 25 mio.)

450

KS administration (0,5% af 25 mio.)

125

 Total

25.000

TIDSPLAN

Arbejderne igangsættes i august 2012 og forventes afsluttet i sommeren 2013.

 
HØRING I KEjd

Der foreligger høringssvar fra Københavns Ejendomme. Behandlingen af sagen er planlagt, så kontraktunderskrivelse og byggeri kan gennemføres efter tidsplanen.

Claus Juhl/                Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 14. august 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Til top