Helhedsplan for Telemarksgadekvarteret (Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget)
Helhedsplan for Telemarksgadekvarteret (Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. august 2007
J.nr. ØU 251/2007
22. Helhedsplan for Telemarksgadekvarteret (Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget)
Godkendelse af helhedsplan for
Telemarksgadekvarteret og godkendelse af kommunal medfinansiering
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget
og Socialudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen for Haraldsgadekvarteret Telemarksgadekvarteret
(bilag 1)
Socialforvaltningen
indstiller,
2.
at Socialforvaltningen yder
medfinansiering for i alt 2.893.800 kr. i form af medarbejdertimer på
Socialcenter Amager lagt i implementering af helhedsplanen samt i form af
en del af aktivitetsmidlerne fra det boligsociale projekt "Basis 37"
for 2008.
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller endvidere,
3.
at Teknik- og Miljøudvalget
godkender, at Teknik- og Miljøforvaltningen stiller arbejdskraft til rådighed
for projektet svarende til 20.000 kr. i form af medarbejdertimer til Miljøformidler
projektet
4.
at Teknik- og Miljøudvalget
bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i
projektet, herunder økonomiske
Økonomiforvaltningen indstiller, 1. at Økonomiudvalget oversender sagen
til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til,
at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for udvalgenes
budgetrammer." Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. august
2007 Indstillingen blev anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationen VIBO har
i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en foreløbig helhedsplan for Telemarksgadekvarteret
og har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden. Borgerrepræsentationen
skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den
foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingens
problemer.
Projektets
formål er at give børn og unge et aktivt fritidsliv ved at indsluse dem til
eksisterende klubber og tilbud i lokalområdet og tilbyde aktiviteter i
boligafdelingerne, at mindske mængden af hærværk og øge trygheden i området.
Hvis helhedsplanen godkendes, igangsættes følgende
indsatsområder:
·
Oprettelse
af et boligsocialt team, der hjælper beboerne til at tage hånd om egne
problemer
·
Oprettelse
af et børn&unge team til at igangsætte konkrete aktiviteter og etablere
kontakt til eksisterende tilbud i lokalområdet
·
Ejendomsfunktionær
X-large, så der både er tid til vedligeholdelse af bygninger og friarealer samt
mere beboerrettede og beboerinddragende aktiviteter
ØKONOMI
Projektet er
medfinansieret med følgende midler:
-
Socialudvalget:
2.893.800 kr.
-
Teknik-
og Miljøudvalget: 20.000 kr.
-
VIBO
og afdelingsbestyrelsen: 725.000 kr.
I alt kr. 3.638.800 kr.,
heraf kommunal medfinansiering kr. 2.913.800 kr.
VIDERE PROCES
Der
skal udarbejdes helhedsplaner for de hovedprojekter, Landsbyggefonden har givet
foreløbigt støttetilsagn gennem 600 mio. kr. puljen.
- Telemarksgadekvarteret,
Haraldsgadekvarteret, Ågården/Prater, Fra Hærværk til Netværk,
Lundtoftegade, Akacieparken og Mjølnerparken forventes forelagt BR den 30.
august 2007.
Helhedsplan for Telemarksgadekvarteret
Helhedsplanen for
Telemarkgadekvarteret skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen
sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt
helhedsplanen, kan projektet sættes i gang.
BILAG
Øvrige bilag:
1.
Helhedsplan for Telemarksgadekvarteret
2.
Redegørelse for Socialforvaltningens medfinansiering
Oversigt over politisk
behandling:
(Nedenstående bilag er alle udsendt med
sagen "Helhedsplan for Haraldsgadekvarteret", TMU 340/07)
- Efterretningsnotat
om Landsbyggefondens 2007 midler
- Notat
om evalueringsmetode
- Notat
om ressourceforbrug
- Revideret
efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
- Efterretningsnotat
om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
- BR
14. juni 2006 (377/06)
Hjalte Aaberg Anette Laigaard