Helhedsplan for Nørrebrogade (Teknik- og Miljøudvalget)
Helhedsplan for Nørrebrogade (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. august 2007
J.nr. ØU 245/2007
26. Helhedsplan for Nørrebrogade (Teknik- og Miljøudvalget)
Teknik- og Miljøudvalget (T
MU) skal træffe beslutning om bevilling på 1,5
mio. kr. til udvikling af helhedsplan for Nørrebrogade.
Indstilling og Beslutning
Teknik-og Miljøudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),
1. at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 2.28.11.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektudvikling af helhedsplan for Nørrebrogade.
Økonomiforvaltningen indstiller, overfor
Økonomiudvalget, 1. at Økonomiudvalget oversender sagen
til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget
forudsætter,
at projektudviklingens hovedmålsætning er at sikre fremkommeligheden for
busser såvel for gående og cyklende trafik på Nørrebrogade, da projektet
finansieres af midler afsat til dette formål (BR 457/06). Det
forudsættes endvidere, at projektudviklingen koordineres med arbejdet med revision af kommuneplanen. Endelig forudsættes, at eventuelle
merudgifter til projektudvikling i denne specifikke sag afholdes inden for
Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Det bemærkes, at der i Teknik- og
Miljøudvalgets budget er afsat 4 mio. kr. til busfremkommelighed jf.
Økonomiudvalgets beslutning af 18. juni om busfremkommelighedsprojekter (ØU
231/2007). Økonomiudvalget har ingen yderligere bemærkninger til, at
nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form." |
Problemstilling
I 2006 blev der givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af omkostninger til forundersøgelser i forbindelse med Nørrebrogadeprojektet.
Midlerne er anvendt til forundersøgelser forud for igangsætning af den rådgiverydelse, der skal tilvejebringe helhedsplanen for Nørrebrogade. Den videre udvikling af projektet er derfor afhængig af, at der gives en bevilling til udarbejdelse af helhedsplanen.
Løsning
Forvaltningen anbefaler, at der gives en bevilling til udvikling af 2-3 alternative dispositionsforslag, som vil repræsentere forskellige trafikale løsningsmodeller og byrumspotentialer.
På baggrund af dispositionsforslagene vil udvalget kunne tage beslutning om en helhedsplan for Nørrebrogade, hvorved den trafikale løsning vil blive fastlagt og nye byrum udpeget.
Dispositionsforslagene vil være prissat.
Økonomi
Forvaltningen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 2.28.11.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til udvikling af de 2-3 dispositionsforslag.
Videre proces
Såfremt TMU beslutter at der skal gives en anlægsbevilling til udvikling af dispositionsforslag, vil sagen efterfølgende blive forelagt ØU og BR.
Dispositionsforslagene planlægges forelagt udvalget i foråret 2008.
Bilag
Oversigt over politisk behandling.
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg