Udmelding af kolonihaveområder som "ikke varige"

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. august 2001

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender

Folketinget vedtog den 1. juni 2001 en kolonihavelov, som forudsætter, at alle eksisterende kolonihaveområder, der er taget i brug inden 1. november 2001, bliver "varige kolonihaveområder", medmindre ejeren af området senest denne dato meddeler Miljø- og Energiministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde. Kolonihaver, som anlægges efter den 1. november 2001 bliver alle varige.

For så vidt angår de kolonihaveområder inden for Københavns Kommune, som kommunen ejer, og som kommunen ikke ønsker bliver varige i lovens forstand, kræver loven, at kommunen offentliggør et forslag med en indsigelsesfrist på 4 uger om, hvilke områder der ikke skal være varige kolonihaveområder, samt indkalder brugerne til et møde om forslaget.

For de tre kolonihaveområder, som Københavns Kommune ejer i andre kommuner, skal der ikke afholdes møder. Brugerne skal ifølge loven kun orienteres skriftligt med en frist for indsigelser på 4 uger.

Hvis et kolonihaveområde ikke udmeldes som ''ikke varigt'' inden fristens udløb, vil kommunens muligheder for senere at disponere over arealet til andet formål være yderst begrænsede.

Kolonihaveområder, der udmeldes som "ikke varige", vil som hidtil kunne sikres ved indgåelse af langvarige lejekontrakter. De ''ikke varige'' haver kan således fortsætte som hidtil, indtil kommunens planer for deres areal skal føres ud i livet. Besluttes det på et tidspunkt at nedlægge et kolonihaveområde, vil kommunen søge at skaffe erstatningsarealer. Det har været Københavns Kommunes politik hidtil, og der er både i kommuneplanen og lokalplanmæssigt fastlagt arealer til nye koloni- og nyttehaver, som kan anvendes til erstatningsområder.

På denne baggrund har en arbejdsgruppe med repræsentanter for Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen gennemgået de kolonihaveområder, som er ejet af kommunen – herunder de tre kolonihaveområder med beliggenhed i andre kommuner.

Kommunens generelle interesse i at bibeholde kolonihaver som et grønt indslag og et væsentligt rekreativt tilbud i byen er afvejet over for kommunens interesse i på sigt at kunne disponere helt eller delvist over kommunale arealer til andre formål (f.eks. vejudlæg, skolebyggeri, erhverv eller andet). Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en række af disse områder gennem årene har været betragtet som arealer, der senere skulle anvendes til bymæssige formål, når behovet for f.eks. offentlige institutioner, skoler, idrætsanlæg m.v. blev aktuelt.

Det indstilles på dette grundlag, at der offentliggøres forslag om, at der ud af de 68 kommunalt ejede kolonihaveområder med sammenlagt godt 5.400 havelodder udmeldes 25 kolonihaveområder med i alt knap 1.800 havelodder, heraf knap 1200 overnatningshaver (hvoraf ca. 2/3 anvendes til helårsbeboelse) og knap 600 daghaver, som ''ikke varige'', heraf 9 kolonihaveområder med kontrakter frem til år 2017. Det er således meget langsigtede synspunkter, der indgår i vurderingen.

Endvidere indstilles det, at brugerne i HF Nyvang og HF Klausdalsbro i Herlev Kommune orienteres om, at disse områder ikke skal være varige.

Forslaget om at melde 25 kolonihaveområder i Københavns Kommune ud som "ikke varige" har baggrund i følgende 4 hovedsynspunkter:

Borgerrepræsentationen vil inden 1. november, men efter udløbet af en frist på 4 uger fra offentliggørelsen, og efter, at der har været afholdt møde med brugerne af de omhandlede kolonihaveområder, få sagen forelagt til endelig afgørelse efter forudgående fornyet behandling i Økonomiudvalget.

Folketinget vedtog den 1. juni 2001 lov om kolonihaver, som forudsætter, at alle eksisterende kolonihaveområder, der er taget i brug inden 1. november 2001, bliver "varige kolonihaveområder ", medmindre ejeren af området senest denne dato meddeler Miljø- og Energiministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde.

For så vidt angår de kolonihaveområder i kommunen, som kommunen ejer, og som kommunen ikke ønsker bliver varige i lovens forstand, kræver loven, at kommunen offentliggør et forslag med en indsigelsesfrist på 4 uger om, hvilke områder der ikke skal være varige kolonihaveområder, og indkalder brugerne til et møde om forslaget.

Det gælder dog ikke for kommunalt ejede kolonihaveområder, som er beliggende i andre kommuner, idet ejerkommunen her vil være at sidestille med en privat ejer, og dermed kan nøjes med at orientere brugerne skriftligt med en frist for indsigelser på 4 uger.

Et kolonihaveområde er i loven defineret, som et areal, der omfatter mindst 5 havelodder og evt. et fællesareal, på betingelse af:

• Arealet ligger i byzone eller landzone.
• Havelodderne er i gennemsnit ikke større end 400 m².
• Der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og evt. til dag- og natophold.
• Bebyggelsen må ikke anvendes til helårsbeboelse.
• Området er ikke en del af et friareal, der hører til en boligbebyggelse.

Hvis et kolonihaveområde ikke udmeldes som "ikke varigt" inden fristens udløb, bliver det automatisk betragtet som et "varigt kolonihaveområde", som omfattes af kolonihavelovens restriktive bestemmelser, der begrænser mulighederne for senere at disponere over arealet til andet formål:

• Hel eller delvis nedlæggelse af kolonihaveområdet kan herefter kun ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
• Kommunalbestyrelsen må kun give tilladelse til nedlæggelse af kolonihaveområdet, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen (Væsentlige samfundsmæssige hensyn omfatter ikke opførelse af boliger, bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder eller nye institutioner, som kan placeres et andet sted i kommunen, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende).
• Ejeren skal tilvejebringe et nyt kolonihaveområde til erstatning for det område, der skal nedlægges, inden et kolonihaveområde ryddes.

Hvis ejeren efter indsigelsesperiodens udløb og inden 1. november 2001 meddeler Miljø- og Energiministeriet, at et kolonihaveområde ikke skal være et varigt kolonihaveområde, omfattes det pågældende kolonihaveområde ikke af lovens bestemmelser.

Det betyder for de kolonihaveområder i Københavns Kommune, som kommunen ejer, at kommunen i samme omfang som hidtil kan disponere over området til anden anvendelse i takt med, at behovet herfor opstår, og hvis dette i øvrigt er i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Der er hermed ingen ændringer i den hidtidige retstilstand for disse områder.

Hvis overvejelserne om f.eks. anden anvendelse ligger langt ude i fremtiden, har kommunen fortsat mulighed for at sikre kolonihaveområderne på anden vis, som det f.eks. hidtil er sket via indgåelse af lejekontrakter med op til 25 års uopsigelighed.

Københavns Kommune rummer i dag 92 kolonihaveområder, der omfattes af kolonihaveloven. Disse områder indeholder knap 9.000 havelodder, heraf knap 5.400 havelodder med mulighed for overnatning i sommerhalvåret og godt 3.600 daghaver.

Af disse kolonihaveområder ejer Københavns kommune 68 med godt 3.800 overnatningshaver og ca. 1.600 daghaver. Tidligere havde næsten alle disse kolonihaveområder ganske kortfristede lejemål, de fleste kun på få måneder, men i 1993 og årene efter blev der efter beslutning i Borgerrepræsentationen tegnet ny kontrakt med næsten alle foreninger med overnatningshaver på kommunal jord. Herved fik 41 foreninger, opsigelsesfrist til den 1. januar 2017. Flertallet af daghaverne på kommunal jord fik i 1996 treårs kontrakter, som i 2000 blev forlænget til 2003.

Med Københavns Kommuneplan 1989 blev de fleste kolonihaveområder, herunder nyttehaveområder, i Københavns Kommune fastlagt til rekreative formål (O1-områder) og præciseret som kolonihaver i hovedstrukturen. Dette er fastholdt i de senere kommuneplaner og også i forslag til Kommuneplan 2001.

Ca. 40 overnatningshaver (to kolonihaveområder) og godt 400 daghaver (5 kolonihaveområder) er fastlagt til andre formål, overvejende skoleformål og børneinstitutioner. Det vurderes, at det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt at nedlægge kolonihaverne i disse områder med henblik på de planlagte andre formål.

En række tidligere haveforeninger er gradvis overgået til helårsbeboelse, og heraf er nogle gennem de senere år i kommuneplanlægningen fastlagt til boligområder med særlig bemærkning om, at "områdets særlige karakter af åbent havehusområde skal søges opretholdt." Forvaltningen har konstateret, at en række andre kolonihaveområder – nogle på kommunal jord, andre privatejede – reelt i betydelig grad eller i en vis udstrækning bebos hele året, selvom de er fastlagt til O1-områder i kommuneplanen med henblik på kolonihaveformål. Den ulovlige helårsbeboelse i visse kolonihaveområder rejser en række spørgsmål, som vil blive taget op af Økonomi-, Kultur- og Fritids- samt Bygge- og Teknikforvaltningen. Det drejer sig bl.a. om mulighederne for lovliggørelse af bebyggelsesforholdene, vejadgang, omkostninger ved evt. oprensning af grunde, justering af lejevilkår/ evt. salg samt overvejelser om gennemførelse af evt. lokalplanprocedure/komuneplanmæssige ændringer.

I regionplanlægningen indgår kolonihaveområderne øst for Kongelundsvej og syd for Øresundsforbindelsen i stationsnære arealer af regional betydning, som er forudsat at være lokaliseringsmulighed for arbejdsplads- eller besøgsintensive erhverv. En fastlåsning af disse områder som kolonihaveområder vil afskære muligheden for en sådan udvikling på lang sigt i overensstemmelse med den overordnede planlægning samt hindre en hensigtsmæssig udnyttelse af den stationsnære beliggenhed i forhold til metrostationerne i Ørestad.

Der blev i Kommuneplan 1989 udlagt nye havearealer ved Tingbjerg, i Kongens Enghave, på Vestamager, herunder på længere sigt i "Grøften", der er fulgt op lokalplanmæssigt, og - på lang sigt når Forsvaret forlader arealet - på Svanemøllens Kaserne. I overensstemmelse med de regionale retningslinier skulle de nye kommunale havearealer bruges til "minikolonihaver", d.v.s. små daghaver, mens Regionplan 1989 samtidig udlagde 7 regionale arealer til overnatningshaver, bl.a. med henblik på københavnerne. De københavnske nye arealer er fastholdt i de senere kommuneplaner – Svanemøllen dog med et fjernere tidsperspektiv. Der er efter 1989 i overensstemmelse hermed indrettet haver på nogle af arealerne – Tingbjerg, "Lille Nok" på Amager Fælled og en udvidelse af "HF Frederiksholm" på Karens Minde-arealet. I forbindelse med Amager Fælled plejeplan 1998-2003 er der også udlagt arealer til nytte- og kolonihaver.

Københavns Kommune ejer ud over de ovenfor nævnte kolonihaveområder endvidere et kolonihaveområde – Skovmosen – i Lyngby-Tårbæk Kommune samt to kolonihaveområder i Herlev Kommune – Nyvang og Klausdalsbro.

Nyttehaveforeningen Skovmosen er beliggende i et fredet område og er i kommuneplanen udlagt til kolonihaveformål.

Haveforeningerne Nyvang og Klausdalsbro ligger i "den grønne kile" – Hjortespringskilen – der går fra Utterslev Mose og mod nordvest gennem Herlev, Gladsaxe og Ballerup Kommuner. Allerede i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling i 1991 om "en generel lejeaftale med Kolonihaveforbundet for Danmark" blev det fra forvaltningen tilkendegivet, at man ønskede at afhænde de to områder. Arealerne er tidligere tilbudt Kolonihaveforbundet til markedspris. Der har gennem tiderne været en vis usikkerhed om arealernes planstatus, og p.t. er hovedparten af arealerne udlagt til kolonihaveformål og en mindre del til boliganvendelse. Forvaltningen finder på denne baggrund, at det bør være op til en kommende ejer at træffe en endelig afgørelse om arealernes fremtid.

På baggrund af den ny kolonihavelovgivning har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen gennemgået de kommunale kolonihaveområder i Københavns Kommune – samt de tre kolonihaver med beliggenhed i andre kommuner, som Københavns Kommune ejer.

Det er ved denne gennemgang lagt til grund, at kommunen som udgangspunkt ønsker at bevare eksisterende kolonihaveområder, jfr. Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. november 1991 om bemyndigelse for Magistraten til at indgå 25 årige lejekontrakter med Kolonihaveforbundet.

Under hensyn til de meget restriktive regler for senere ophævelse af et kolonihaveområde skal forvaltningen imidlertid foreslå kolonihaveområderne udmeldt som "ikke varige", hvis:

• området anvendes overvejende til helårsbeboelse, idet muligheden for at lovliggøre denne anvendelse afskæres, hvis området får status af varigt kolonihaveområde. Hvis disse områder fastholdes som kolonihaveområder opstår der spørgsmål om genhusning af i størrelsesordenen 1.000 personer, som ved forespørgsel i september 2000 var tilmeldt folkeregisteret på kolonihaveadressen. En række forhold vedr. bebyggelsesforhold, forurening m.v. skal afklares, før der kan træffes beslutning om arealernes fremtidige anvendelse.
• området ligger på arealer, der ifølge kommuneplanens rammebestemmelser er reserveret til andre kommunale formål såsom udbygning af skoler m.v. eller til anden form for byudvikling, som ikke vil kunne gennemføres, hvis kolonihaveområderne bliver varige

• området er beliggende inden for 500 m afstand af regional station i Ørestad, hvor mulighederne for en hensigtsmæssig byudvikling, som drager fordel af de store investeringer i kollektive trafikanlæg, der er foretaget, på længere sigt afskæres, hvis anvendelsen til kolonihaveformål fastlåses.
• der ikke kan skaffes vejadgang.

Der er foretaget en gennemgang af tinglyste vejservitutter m.v. i de kolonihaveområder, der ikke af anden årsag foreslås udmeldt som "ikke varige". Disse servitutter vurderes at være uden aktuel interesse, og da kolonihaveloven ikke udelukker en senere nedlæggelse af varige kolonihaver m.h.p. realisering af vejudlæg ("væsentlig samfundsmæssig interesse") - mod tilvejebringelse af erstatningsarealer - forslås de heraf omfattede kolonihaveområder at overgå til varig kolonihaveanvendelse i overensstemmelse med lovens udgangspunkt. Der er tale om følgende kolonihaveområder: HF Frem i Kgs. Enghave, HF Bellevue, HF Slotskolonien og HF Enghavegård i Brønshøj-Husum og NF Utterslevdal i Bispebjerg.

På grund af den i loven fastsatte meget korte tidsfrist for tilbagemelding til Ministeriet om kolonihaveområdernes fremtidige status er der ikke mulighed for at forelægge sagen for Borgerrepræsentationen inden offentliggørelsen af forslaget. Borgerrepræsentationen har ikke mulighed for i forbindelse med den senere behandling af indsigelsesindstillingen at beslutte at flere/andre kolonihaveområder skal udmeldes som "ikke varige", idet kravet om forudgående offentliggørelse/afholdelse af møder så ikke vil være opfyldt. Borgerrepræsentationen har med andre ord kun mulighed for at ændre forslaget således, at antallet af ikke varige kolonihaveområder begrænses i forhold til det offentliggjorte forslag. Derfor er også alle haver, der først på meget lang sigt kan overvejes ændret, taget med. Det gælder f.eks. kolonihaveområderne øst for Kongelundsvej, som fordi de e r beliggende stationsnært i forhold til Ørestadens metrostationer, foreslås udmeldt som "ikke-varige", uanset at haveforeningerne må påregnes at kunne videreføres i en meget lang årrække.

Denne fremgangsmåde muliggør, at Borgerrepræsentationen kan foretage den endelige afvejning af de modsatrettede hensyn, når sagen forelægges efter indsigelsesperiodens udløb.

Følgende haver foreslås i første omgang udmeldt som "ikke varige":