Indkøbsstrategi for Københavns Kommune 2001-2003
Indkøbsstrategi for Københavns Kommune 2001-2003
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. august 2001
J.nr. ØU 216/2001
2. Indkøbsstrategi for Københavns Kommune 2001-2003
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen indstiller, at Indkøbsstrategien for Københavns Kommune 2001-2003 godkendes.
RESUME
Økonomiforvaltningen har, i samarbejde med forvaltningerne, udarbejdet Københavns Kommunes Indkøbsstrategi 2001–2003. Strategien indeholder en række indsatsområder, der har til formål at effektivisere kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser og understøtte omstillingen af indkøbsområdet i årene frem til og med 2003.
Indkøbsstrategien indeholder en handlingsplan for aktiviteter, der skal igangsættes i strategiperioden.
SAGSBESKRIVELSE
- Baggrund
- Indkøbsstrategiens indsatsområder
Den 6. april 2000 vedtog Borgerrepræsentationen en fælles indkøbspolitik for kommunen. Denne forpligter som udgangspunkt alle kommunens indkøbere til at anvende fælles indkøbsaftaler da kommunen derved kan opnå store økonomiske gevinster på indkøbsområdet.
Med vedtagelsen af budget 2001 er Økonomiforvaltningen, inden for rammerne af indkøbspolitikken, blevet pålagt at udarbejde en plan for effektivisering af kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser, herunder for anvendelse af e-handel og elektroniske betalinger i øvrigt fra 2002.
Økonomiforvaltningen har derfor, i samarbejde med forvaltningerne, udarbejdet Københavns Kommunes Indkøbsstrategi 2001-2003, der indeholder en plan for effektivisering af kommunens indkøbsområde.
Indkøbsstrategien for 2001-2003 udgør således rammen for effektivisering af kommunens indkøbsforvaltning i bred forstand og omstillingen af indkøbsområdet i årene frem til og med 2003.
Indkøbsstrategien har til formål at skabe en effektiv indkøbsforvaltning i Københavns Kommune og derigennem opfylde strategiens vision om at Københavns Kommunes indkøbsforvaltning med udgangen af 2003 skal være blandt landets bedste.
Københavns Kommunes indkøb af varer og tjenesteydelser udgør årligt ca. 3 milliarder kr. En effektiv indkøbsforvaltning vil kunne opnå mærkbare økonomiske gevinster for kommunen. Indkøbsstrategien indeholder følgende indsatsområder:
- Bedre indkøbsadfærd ved større brug af fælles indkøbsaftaler
- Bedre forretningsgange for bestilling og betaling af varer
- Bedre organisering af indkøbsområdet
- Bedre IT-anvendelse og IT-understøtning af indkøbsområdet
Disse indsatsområder indgår i strategiens handlingsplan, der indeholder aktiviteter såvel for forvaltningerne som for Økonomiforvaltningen.
Høring
-
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1 Københavns Kommunes Indkøbsstrategi 2001-2003
Erik Jacobsen
/
Bjarne Winge