Forslag til klimabudget

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at der i forbindelse med budget 2023 som minimum opgøres klimapåvirkning af
   1. større anlægsprojekter for nybyggeri (bygninger), der kategoriseres som ’need to’ eller ’rettidig omhu’,
   2. øvrige anlægsprojekter for nybyggeri (bygninger) med en udgift på over 20 mio. kr. samt af,
   3. relevante tiltag på mobilitetsområdet, hvor der allerede foreligger vurderinger fra mobilitetsanalyserne,
2. at den seneste status på den nuværende KBH 2025 Klimaplan også indgår i kommunens budgetforslag for 2023,
3. at Økonomiforvaltningen med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af erfaringerne fra budget 2023 og i takt med, at datagrundlaget tillader det, videreudvikler klimabudgettet frem mod budget 2025.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 3. marts 2022, at:

”Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen og med inspiration fra Oslo Kommunes klimabudget at komme med forslag til, hvordan der kan udarbejdes et klimabudget for Københavns Kommune. Klimabudgettet skal følge op på den nuværende klimaplan samt fremtidige klimaplaner og skal allerede fra budget 2023 påbegyndes med at være en fast del af Københavns Kommunes budget. Det er ambitionen, at klimabudgettet skal kunne anskueliggøre klimapåvirkningen af relevante budgetinitiativer i forbindelse med forhandlingerne om budgettet.”

Med overførselssagen 2021-2022 blev der afsat midler til tre årsværk samt konsulentbistand i perioden 2022-2024, som skal muliggøre udviklingen af et forslag til et klimabudget for Københavns Kommune, jf. bilag 4.

På baggrund af det vedtagne medlemsforslag (bilag 3) og overførselssagen 2021-2022 har Økonomiforvaltningen med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet forslag til udvikling af et klimabudget for Københavns Kommune.

Løsning

Økonomiforvaltningen vurderer, at et klimabudget vil kræve et større udviklingsarbejde, som kan realiseres gradvist over de kommende år i takt med, at datagrundlaget tillader det. Et klimabudget for 2023 skal derfor ses som et pilotprojekt i udviklingsarbejdet, hvorfra der kan opsamles erfaring og viden til brug for den videre udvikling af klimabudgettet frem til og med forhandlingerne om budget 2025. Det vil bl.a. vedrøre opgørelse af udledninger fra Københavns Kommune som virksomhed.

Status på klimaplan i Københavns Kommunes budgetforslag

Det fremgår af det vedtagne medlemsforslag, at forslaget til udarbejdelse af et klimabudget skal ske med inspiration fra Oslo Kommunes klimabudget. I Oslo Kommune præsenteres byrådet for en status på kommunens klimaplan for 2030 som en del af behandlingen af kommunens budgetforslag. I klimaplanen fremgår hvilke klimatiltag, som skal gennemføres for at indfri kommunens klimamålsætning om CO₂-neutralitet i 2030, samt eventuelt behov for yderligere tiltag og finansiering heraf.

I Københavns Kommune arbejdes der allerede omtrent tilsvarende med den nuværende KBH 2025 Klimaplan, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen flere gange årligt forelægger Teknik- og Miljøudvalget en status på de igangsatte initiativer samt eventuelt behov for kompenserende tiltag. Det foreslås, at den seneste status på Københavns Kommunes nuværende KBH 2025 Klimaplan også indgår i kommunens budgetforslag for 2023 (augustindstillingen) med mulighed for evt. prioritering af yderligere nødvendige initiativer for at indfri den nuværende målsætning. CO₂-beregningerne vedr. kompenserede initiativer knyttet til klimaplanen foretages af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Afgrænsning af klimabudgettet

I første omgang afgrænses klimabudgettet til udvalgte budgetinitiativer, der medfører de største udledninger. Dels, da opgørelse af klimapåvirkningen er mest relevant i disse initiativer, dels da der for disse initiativer allerede eksisterer det fornødne datagrundlag. Dette vurderes at vedrøre nybyggeri af bygninger samt visse tiltag på mobilitetsområdet.

Klimapåvirkningen fra kommunens indkøb håndteres særskilt i relation til medlemsforslag om at sidestille klimapåvirkning og økonomi i kommunens indkøbspolitik og vil kunne indarbejdes i klimabudgettet i takt med, at metodik og datagrundlag etableres.

Den nuværende KBH 2025 Klimaplan indeholder et mål om, at København skal være klimaneutral i 2025. Målet opgøres ud fra opgørelsesmetoderne anvendt i Københavns Kommunes CO₂-regnskab, som udarbejdes årligt af Teknik- og Miljøforvaltningen. CO₂-regnskabet udarbejdes for kommunens geografiske område og medtager udledninger fra kilder, der fysisk befinder sig i Københavns Kommune (også omtalt scope 1) og udledninger, der forekommer som konsekvens af forbruget af netforsynet energi (fx el og fjernvarme – også omtalt som scope 2). Dertil medtages enkelte andre indirekte udledningskilder (fx indenrigsflyvning – også omtalt scope 3).

Det fremgår af Tillæg til Roadmap 2021-2025, at stort set alle direkte restudledninger i Københavns Kommune i 2025 forventes at stamme fra transport. De tiltag i et kommende budget 2023, som vurderes at have betydning for indfrielse af den nuværende klimaplan, forventes derfor hovedsageligt at bestå af tiltag på mobilitetsområdet. Med Københavns Kommunes mobilitetsanalyser er der allerede udarbejdet vurderinger af CO₂e-effekterne af en række mobilitetstiltag.

Det foreslås derfor, at der i forbindelse med klimabudgettet opgøres CO₂e-effekter af de tiltag på mobilitetsområdet, hvor der allerede foreligger vurderinger fra mobilitetsanalyserne.

Den kommende klimaplan 2035 er fortsat under udarbejdelse, men Borgerrepræsentationen har den 14. september 2021 godkendt, at der arbejdes videre med følgende foreslåede pejlemærker for den kommende klimaplan:

1. en halvering af CO₂-udledninger forbundet med borgernes forbrug i 2035,
2. en halvering af CO₂-udledninger fra offentlige indkøb i 2030 og
3. klimapositiv i 2035 med indregning af CO₂-udledninger forbundet med biomasse.

En stor del af udledningerne fra initiativer i et kommende budget 2023 forventes at stamme fra nye anlægsprojekter. Det vil også inkludere klimapåvirkningen fra et forbrugsbaserede perspektiv, som stammer fra indkøb af byggematerialer som fx cement, beton, stål, glas m.v. Samtidig er der allerede erfaringer og metoder til opgørelse af en forbrugsbaseret klimapåvirkning for nybyggerier fra certificeringsordninger og kommende krav i bygningsreglementet.

Selvom en del af de forbrugsbaserede udledninger ikke indgår i den nuværende klimaplan, vil en opgørelse af de forbrugsbaserede udledninger fra fx nybyggeri medvirke til, at klimabudgettet på sigt også kan omfatte eventuelle målsætninger i fremtidige klimaplaner.

For at fokusere den første udgave af klimabudgettet på udledninger fra større og højtprioriterede byggeprojekter foreslås det, at der til budget 2023 opgøres CO₂e-effekter af

1. anlægsbevillinger for nybyggerier (bygninger), der kategoriseres som ’need to’ eller ’rettidig omhu’ samt
2. øvrige anlægsbevillinger for nybyggerier (bygninger) med en udgift på over 20 mio. kr.

Under forhandlingerne forelægges politikerne de enkelte anlægsbevillingers og mobilitetstiltags klimapåvirkning i de respektive budgetnotater, og den samlede påvirkning af de relevante tiltag forelægges i et særskilt bilag til budgetaftalen for 2023.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Med overførselssagen 2021-2022 er parterne enige om, at finansiering af driften af en model for et klimabudget kan indgå i kommende forhandlinger om budget eller overførselssag. Et eventuelt behov for yderligere finansiering til drift vil derfor kunne genbesøges i forbindelse med overførselssagen 2022-2023 eller budget 2024.

Videre proces

Den i sagen beskrevne model for klimabudgettet indarbejdes i budgetforslag 2023 (augustindstillingen), som forelægges Økonomiudvalget den 24. august og Borgerrepræsentationen den 1. september. Modellen videreudvikles efterfølgende i takt med, at datagrundlag mv. muliggør det.