Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

En gang årligt fremlægges kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en etisk investeringspolitik.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Formålet med risikopolitikken er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik.

Borgerrepræsentationen besluttede på dets møde d. 28/4 2016, at Københavns Kommune fremover vil fravælge fossile investeringer i sin investeringsforening. Beslutningen er indarbejdet i denne politik.

Kommunens likvide midler ultimo 2015 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2014 også anført.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2015 og 2015

(*) Excl. deponerede indskudsbeviser

Ultimo 2015 har kommunen en likvid beholdning på 6.706 mio. kr. Det er en stigning på 1.379 mio. kr. i forhold til 2014. Stigningen kan overvejende henføres til kommunens mindreforbrug i 2015.

Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2015 været på 8.161 mio. kr.

Der er i 2015 blevet placeret yderligere midler i danske realkreditobligationer med lav rentefølsomhed. Realkreditobligationerne, der udgør 2.655 mio. kr. skal ses som alternativ til bankindestående. De giver et forventet bedre afkast end bankindestående; har ikke samme konkurs-risiko, og kan bruges som sikkerhed for belåning / ekstra kredit (repo) i de få perioder i løbet af året, hvor der kan være behov for ekstra kredit. Desuden modsvarer beløbsstørrelsen i et vist omfang den gæld som kommunen har, der er variabelt forrentet. Hvis renten på gælden stiger, vil renten på realkreditobligationerne også stige. Dermed reduceres den samlede risiko, idet ændring i renterne på gælden matches nogenlunde med ændring i renterne fra obligationerne.

I 2015 er der indskudt 1,8 mia. kr. i investeringsforeningen. Sammen med geninvesteret udbytte har det givet en betydelig stigning i værdien af investeringsforeningen. Formuen i kommunens investeringsforening udgør 6.921 mio. kr. pr. 31/12 2015. Heraf er 662 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og 6.259 mio. kr. er ”frie” indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet.

Deponerede midler
Deponerede midler tæller ikke med i tallene, når kommunens likviditet opgøres.

Kommunens deponerede midler udgør 5.464 mio. kr. ultimo 2015.

Hovedparten udgøres af deponerede Kommunekredit-obligationer på 4.775 mio. kr., der er et tilgodehavende hos HOFOR, som Københavns Kommune har. Københavns Kommune modtager renteindtægter fra obligationerne og skyder dem ind igen i HOFOR som kapital.

Afkast og udbytte

Afkastet i investeringsforeningen var i 2015 på 0,89 %. Der er i 2016 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen på 156 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen.

Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2015 et afkast på -0,05 %. Det skal ses i sammenhæng med kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit, hvor en stor del er med variabel rente, og hvor renten i 2015 har været negativ.

Reel kasse

Kommunens reelle kasse er i forbindelse med 1. prognose 2016 opgjort til 762 mio. kr. Forskellen mellem de likvide beholdninger på 6.706 mio. kr. og den reelle kasse på 762 kan bl.a. henføres til, henføres til kortfristede gældsposter (ca. 3,85 mia. kr.), overførselssagen 2015/2016 inkl. nye initiativer (ca. 1,0 mia. kr.) samt tillægsbevillinger og reservationer efter budgettets vedtagelse (ca. 1,2 mia. kr.).

Robust likviditet og gode kreditmuligheder

Københavns Kommune skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtelser. Dette sikres gennem kommunens overordnede økonomiske styring og gennem en mere konkret og aktiv likviditetsstyring bl.a. ved hjælp af likviditetsprognoser og løbende opfølgning på udviklingen i den faktiske likviditet.

Kommunen skal tilstræbe at have et stærkt finansielt beredskab og stor fleksibilitet på både aktiv- og passivsiden.

Dette sikres bl.a. ved at have tilstrækkelige store kreditfaciliteter hos et eller flere af kommunens pengeinstitutter og ved at have andre belånings- og kreditmuligheder f.eks. i form af repo.

Københavns Kommune har med sin gode likviditet og gode kreditmuligheder et robust finansielt beredskab.

Kommunens investeringsforening

Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer er placeret i Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsforeningen blev etableret i 2007.

Kommunen ejer midler i investeringsforeningen svarende til 6.921 pr. ultimo 2015.

Investeringsrisikoen i investeringsforeningen er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper. Investeringsrammerne og den faktiske fordeling fremgår af tabel 2 nedenfor.

Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end danske kroner eller euro.

I porteføljesammensætningen er der fastsat mål om, at der skal være en lav risiko for så vidt angår følsomheden overfor renteændringer, altså det kurstab, der vil kunne opstå ved rentestigninger. Målsætningen er, at følsomheden maksimalt må være tre gange ændringen i renten. Stiger renten således f.eks. 1 %, må det mulige kurstab maksimalt være på 3 %.

Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig. 


Tabel 2. Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsrammer og faktisk fordeling 31/12 2015. 

Afkastet i investeringsforeningen var i 2015 på 0,89 %. Der er i 2016 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen på 156 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet 1.651 mio. kr. fra investeringsforeningen.

Etisk investeringspolitik

Københavns Kommunes etiske investeringspolitik bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder. Det gælder f.eks. på områder som:

Desuden omfatter den etiske politik et forbud mod investering i selskaber, der producerer A-våben.

Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes.

Endvidere er der forbud mod investering i Ryanair p.g.a. konflikt med arbejdstagerrettigheder.

Borgerrepræsentationen besluttede på dets møde d. 28/4 2016 endvidere, at Københavns Kommune fremover vil fravælge fossile investeringer i sin investeringsforening. Det sker ud fra følgende kriterier:

Selskaber, der udfører eftersøgning, udvinding og raffinering af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) fravælges i Københavns Kommunes investeringsforening. Ligeledes fravælges selskaber, der leverer udstyr og services til f.eks. offshore-olieindustrien. Fravalget gælder både aktier og erhvervsobligationer. Grænseværdien er 5 %: selskaber, hvor 5 % eller mere af omsætningen kommer fra kul, olie eller gas fravælges. Hvis mindre end 5 % kommer fra kul olie eller gas, fravælges selskabet ikke.

Kul til metalfremstilling f.eks. stålproduktion er ikke omfattet af fravalget.

Forsyningsselskaber (el og varme), hvor mere end 50 % af produktionskapaciteten stammer fra kul, fravælges.

Til brug for fravælgelsen udarbejdes negativlister af administrator af kommunens investeringsforening på basis af information fra et screening-selskab. Negativlisterne opdateres to gange årligt.

Da forvalterne i kommunens investeringsforening p.t. ikke tilbyder investeringsforeninger, der er fossilfri, skal aktier og erhvervsobligationer udpakkes fra eksisterende investeringsforeninger, og fossile investeringer frasælges. Alternativt sælges andelen af investeringsforeningen, og der købes fossilfri aktier og erhvervsobligationer direkte. Såfremt en forvalter omdanner en eksisterende investeringsforening til at være fossilfri ud fra Københavns Kommunes kriterier, behøves der ikke at ske en udpakning.

Fravalget af selskaber, der producerer fossile brændsler forventes at være færdig-implementeret med udgangen af juni 2016.

Den etiske investeringspolitik gælder både aktier og obligationer. For så vidt angår statsobligationer kan der kun investeres i danske eller europæiske statsobligationer.

Til brug for eksklusioner anvendes negativ-lister, der ajourføres løbende, typisk to gange årligt. Negativlisterne leveres fra kommunens investeringsforening, og bygger på input fra uafhængige etiske screening-selskaber.

De seneste negativlister vedlægges som bilag: Bilag 2 er negativlisterne i relation til FN-konventioner m.v. og atomvåben m.v. Bilag 3 er negativlisten vedr. fossile investeringer. Københavns Kommunes metode og kriterier for fravalg af fossile selskaber er ny og uprøvet. Der vil ske en opdatering af listen forventet august / september.

Gæld, afdrag m.m.

Udviklingen i kommunens langfristede gæld i perioden 2010-2015 fremgår af tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Langfristet gæld 2010-2015

Kommunens langfristede gæld er siden 2010 mere end halveret, idet den er faldet fra 4.647 mio. kr. ultimo 2010 til 2.060 mio. kr. ultimo 2015.

Gælden målt pr. indbygger er betydeligt under landsgennemsnittet.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner.

Desuden gælder det, at maksimalt 75 % af kommunens langfristede gæld må være i variabel rente (variabel under et år). Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo 2015 1.310 mio. kr. svarende til 63 % af den langfristede gæld.

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist, og har i 2015 og her i 2. kvartal 2016 været negativ, p.t. med – 0,08 % p.a. D.v.s. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne penge.

Koncerngæld. Kommunen og dens selskaber

Kommunens egen gæld er ganske vist efterhånden bragt ned på et forholdsvist lavt niveau, men indregnes selskabernes gæld, er den samlede gæld ganske betydelig og voksende.

I tabel 4 er kommunens og selskabernes gæld opstillet, som de er indregnet i Københavns Kommunes koncernbalance. Den samlede gæld udgør 53.643 mio. kr.

Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, 41.267 mio. kr. mio. kr.

Tabel 4. Langfristet gæld. Københavns Kommune og selskaber

Anm.: Københavns Kommunes ejerandel er i angivet i parentes.

Data: Københavns Kommune: regnskab 2015; Selskaber: foreløbige regnskabstal for 2015, undtaget Amager Ressourcecenter, hvor der er anvendt tal for regnskab 2014.

Københavns Kommunes større selskaber har, ligesom kommunen, egne risikopolitikker for deres låneporteføljer, som er indrettet efter de specifikke forhold i hvert selskab.

Klimatilpasning. Kreditter og lån

Økonomiforvaltningen effektuerer de beslutninger som Borgerrepræsentationen vedtager vedr. optagelse af byggelån / kassekreditter til klimatilpasnings-projekter. Der er effektueret aftaler med Kommunekredit vedr. byggelån / kassekreditter til en række skybrudsprojekter. Pr. 31/12 2015 var restgælden på lån på 3,9 mio. kr. og gælden på byggelån / kassekreditter var på 9,6 mio. kr. 

Risiko – lån og finansielle instrumenter

Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.

Mht. valuta- og kurs-/renterisiko gælder følgende:

Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.

Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.

Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet.

Fast og variabel rente

Ved ”fast rente” forstås en rente, der er lagt fast for minimum en etårig periode af gangen.

Ved ”variabel rente” forstås i denne sammenhæng en rente, der varierer hyppigere end en gang årligt.

Den variable rente skal fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindeligt anvendt prisindeks. I praksis f.eks. den danske pengemarkedsrente, CIBOR. Undtaget herfor er dog engagementer med Kommunekredit, hvor renten kan fastlægges ”bedst muligt”.

Swaps og andre finansielle instrumenter

Der kan indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps.

De swaps Københavns Kommune indgår, skal indgås med en modpart med høj kreditværdighed og der skal indgås ISDA-aftale, der begrænser Københavns Kommunes modpartsrisiko. En ISDA-aftale er en standardiseret aftale, der fastlægger vilkårene for transaktionerne, og for tilfælde af bl.a. misligholdelse og konkurs.

Desuden skal det tilstræbes, at der indgås CSA-aftaler, der ligeledes reducerer modpartsrisikoen. En CSA-aftale indebærer, at modparten skal stille sikkerhed, hvis der sker en forøgelse af markedsværdien og dermed risikoen. Fordelene ved indgåelsen af en CSA-aftale skal dog holdes op mod ulemperne f.eks. juridiske omkostninger, og at modparten evt. vil kompenseres med rentetillæg.

Undtaget for disse regler om ISDA- og CSA-aftaler er swaps og lignende, der indgås med Kommunekredit.

P.t. har Københavns Kommune ikke swaps el.lign.

Mikkel Hemmingsen                 / Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 8: Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik (2016-0235542)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2016

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF kan tilslutte sig indstillingen, men tager forbehold for, at der kan være behov for at revidere kommunens finansielle strategi og risikopolitik med afsæt i den forestående økonomiudvalgsbehandling af SF’s medlemsforslag vedr. skatteunddragelse.

SF og Enhedslisten tager ligeledes forbehold for, at der kan være behov for at revidere kommunens finansielle strategi og risikopolitik med afsæt i de spørgsmål, der er stillet til Økonomiforvaltningen vedrørende opfølgning på Informations afdækning af, at Københavns Kommune har investeringer i besatte områder.”

Socialdemokraterne og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Socialdemokraterne og Radikale Venstre afviser med sin tilslutning til nærværende indstilling ikke, at kommunens finansielle strategi og risikopolitik senere kan revideres, for eksempel med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse.”