Mødedato: 14.06.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Intern Revisions rapport om økonomiske fripladstilskud, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Se alle bilag
Der skal tages stilling til revisionsrapporten angående økonomiske fripladstilskud.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at udvalget tager Intern Revisions rapport omkring revision af økonomiske fripladstilskud m.fl. til efterretning.

Problemstilling

Intern Revision (IR) har i overensstemmelse med revisionsplan 2015 foretaget en undersøgelse af, at Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) administration af fripladstilskud, herunder økonomiske og socialpædagogiske fripladstilskud er i overensstemmelse med den gældende lovgivning og internt fastsatte retningslinjer.

I IRs undersøgelse blev et område i BUF vurderet til prioritet 2 (Gul markering). Det drejer sig om opfølgningen af økonomiske fripladstilskud, der i flere tilfælde, har medført væsentlige beløbsmæssige reguleringer og omfattet to indkomstår.

Løsning

BUFs tiltag følger i vid udstrækning IRs anbefalinger.

  1. Opfølgning og efterregulering af økonomiske fripladser på grundlag af den årlige skattemæssige slutligning tilrettelægges, så den er tilendebragt med udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, som årsopgørelsen fra Skat vedrører.
  2. Fra 2016 er der indført et nyt lovgrundlag på området, hvilket blandt andet betyder, at alle de økonomiske fripladser skal genberegnes hver måned, og at der også skal foretages endelig årlig efterregulering, når årsopgørelsen fra Skat foreligger.
  3. I Børne- og Ungdomsforvaltningens ledelsestilsyn vil der være ekstra fokus på fremdriften af den månedlige genberegning, den årlige efterregulering og den løbende opfølgning på de folkeregisterændringer, der har betydning for en økonomisk friplads.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

IR vurderer, at de tiltag, som BUF har opstillet, vil reducere de risici, som IR har identificeret.

BUF har valgt ikke at iværksætte IRs anbefaling om at abonnere på advis´er på selvstændige erhvervsdrivende, som ændrer deres forskudsregistrering. Årsagen er, at det vurderes ikke at være i tråd med intentionen i den nye lovgivning pr. 1.1.2016, hvor man bevilger en foreløbig friplads og fortager endelig efterregulering på baggrund af årsopgørelsen.

 

Mikkel Hemmingsen                         /    Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 48: Intern Revisions rapport om økonomiske fripladstilskud, Børne- og Ungdomsforvaltningen (2016-0070651)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2016

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top