Intern Revisions rapport om byggesagsgebyrer, Teknik- og Miljøforvaltningen
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at udvalget tager Intern Revisions rapport omkring revision af byggesagsgebyrer til efterretning.
Problemstilling
Intern Revision har, som led i den løbende revision af Københavns Kommunes regnskab for 2015, foretaget revision af byggesagsområdet, herunder byggesagsgebyrer.
I Intern Revisions undersøgelse blev to områder i byggesagsområdet i Teknik- og Miljøforvaltningen vurderet til prioritet 1 (rød markering). Det drejer sig om administration af byggesagsgebyrer og udestående byggesager i perioden 1997 til 2014.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen har igangsat et opsamlingsprojekt ved navn FOKUS (Faglighed, Opgaven i centrum, Kundetilfredshed, Udvikling og Service), der skal imødekomme de udfordringer, der er konstateret på byggesagsområdet.
Til at imødegå punktet vedr. administration af byggesagsgebyrer har Teknik- og Miljøforvaltningen igangsat arbejdet med at sikre en veldefineret beregningsmodel til opgørelsen af ressourcebehovet og selve timetaksten for byggesager frem mod vedtagelsen af takstkataloget for 2017, der bliver ved taget juli 2016.
Til at imødegå punktet vedr. udestående byggesager i perioden 1997 til 2014 vil Teknik- og Miljøforvaltningen inden for en periode på 3 år afslutte og lukke alle åbne byggesager fra før 2013.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Der vil på Teknik- og Miljøudvalget d. 20. juni 2016 blive præsenteret detaljeret projektplan for oprydning i gamle byggesager. Der blev medio maj 2016 igangsat en proces for udarbejdelsen en beregningsmodel, som løber frem til andet halvår af 2016.
En mere detaljeret plan for håndteringen af revisionens bemærkninger er indarbejdet i revisionsrapporten.
Mikkel Hemmingsen / Bjarne Winge
Beslutning
Dagsordenspunkt 47: Intern Revisions rapport om byggesagsgebyrer, Teknik- og Miljøforvaltningen (2016-0082800)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2016
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.