Ny byskov i København, Amager

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil søge om midler i budgetforhandlingerne til plantning af de sidste 8,5 ha byskov samt dækning af afledte driftudgifter og udgifter til tynding og renhold.

Økonomiudvalget bemærker, at forvaltningerne er blevet anmodet om at udarbejde budgetnotater vedrørende need to til budgetforhandlingerne og 1-3 udfordringer inden for forvaltningens område i forbindelse med behandlingen af Indkaldelsescirkulære til budget 2017 (Økonomiudvalget d. 27. januar 2016).

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

I Budget 2016 (1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat midler til at plante en byskov i København. Københavns Kommune er i dag så udbygget, at der ikke er store oplagte arealer til egentlig skovrejsning. Der er ledige arealer på Amager, og Teknik- og Miljøforvaltningen har undersøgt to områder nærmere: Selve Amager Fælled og de ledige arealer ved det nedlagte Kalvebod Miljøcenter (KMC) på den sydlige del af Amager Fælled vest for Selinevej.

Forvaltningen vurderer, at skovrejsning på selve Amager Fælled kan være i strid med Amager Fælled-fredningens formål, og mulighederne for at opnå dispensation fra fredningens tekst om ikke at foretage ændringer i nuværende vegetationsforhold vurderes derfor som ringe. Derimod er plantning af skov på Kalvebod Miljøcenter i overensstemmelse med fredningen for ”Kalvebodkilen”, da det vurderes, at en skov vil styrke både de landskabelige, biologiske og de rekreative værdier.

Løsning

Forvaltningen foreslår, at byskoven placeres på Kalvebod Miljøcenter (bilag 1). Skovrejsningsprojektet kan give københavnerne den største sammenhængende skov i Københavns Kommune på 14 hektar.

For de bevilgede 800.000 kr. kan der plantes 25.000 træer i en første etape, som omfatter 5,5 af de 14 ha. Forvaltningen vurderer, at der på de resterende 8,5 ha senere kan etableres byskov i etaper i forbindelse med kommende budgetforhandlinger. Før placeringen var konkretiseret (arealet på Kalvebod Miljøcenter), vurderede forvaltningen, at der kunne plantes 30.000 træer. Denne vurdering lå til grund for bevillingen i Budget 2016. Nu har forvaltningen undersøgt arealet nærmere, og det viser sig, at der er udfordringer med jordens beskaffenhed, som bevirker at forvaltningen er nødt til at bruge flere penge på jordbearbejdning og forberedelse af plantningen end forudset.

Efter plantningen af de 25.000 træer foretages der en varieret udtynding i de plantede træer for at opnå størst mulig variation i byskoven. Efter udtynding vil cirka 13.500 af træerne stå tilbage efter 10 år. Træarter og sammensætninger tager udgangspunkt i de muligheder, jordbunden på stedet giver, men udgangspunktet er, at skoven skal være rig på arter og have en variation af artsblandinger og rumlige strukturer, der både giver store rekreative oplevelser og mulighed for høj biodiversitet.

Processen vil have fokus på at inddrage skolebørn i både forberedelserne og planlægningen af udformningen af skoven, så den imødekommer børnenes behov. Børn fra Københavns skoler inviteres derfor med i selve processen fra idé til færdig skov. Børnene kan både være med til at undersøge jorden, så blomster, plante træerne og senere lære om beplantningsdynamik og biodiversitet i skove.

Der vil ligeledes være fokus på at gøre den unge skov attraktiv i de første år, så man ikke skal vente 50 år på at skoven bliver spændende.

Der vil blive nedsat en projektgruppe med deltagelse af Københavns Naturskole og Københavns Universitet, som skal hjælpe med at kvalificere og udvikle skoven. Lokale foreninger som Storkøbenhavns Modelflyveklub og andre brugere i området vil endvidere blive inddraget i udviklingen af skoven.

Der er desuden planlagt erfaringsudveksling og et netværk med Aarhus Landskabslaboratorium (Aarhus Kommune og Aarhus Arkitektskole), der bliver indviet i forbindelse med Kulturby 2017, og Alnarp Landskabslaboratorium ved Sveriges Landbrugsuniversitet ved Malmø samt andre landskabslaboratorier i Norden.

Økonomi

I Budget 2016 (Æ42) blev der blev afsat 1,1 mio. kr. til etablering og plantning af en byskov. Heraf blev 0,3 mio. kr. stjernemarkeret og dermed frigivet med vedtagelsen af budgettet (BR 1/10 2015). De resterende 0,8 mio. kr. skal frigives med denne indstilling på Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) bevilling Ordinær anlæg i 2017 jf. tabellen nedenfor:

Tabel 1. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg	Aktivitet/projekt	Bevilling (nr. og navn)	Funktion	Beløb i 1.000 kr. (2016 p/l)
				År 2017
TMU	Etablering og plantning af en byskov	3400 Ordinær anlæg	0.28.20.3	800
I alt				800

Der er ikke afsat midler til den afledte drift og udgifter til tynding og renhold. De afledte udgifter er anslået til 0,1 mio. kr./år. fra 2018 og frem. Teknik- og Miljøforvaltningen vil lægge op til, at der findes finansiering til dette i de kommende budgetforhandlinger.

Videre proces

Hele Kalvebod Miljøcenter skal på sigt, som det er beskrevet i fredningen af ”Kalvebodkilen” og Lokalplan 238, overgå til rekreativt grønt område. Arealet har i dag status af jorddeponi, og der afventes en tilladelse fra Miljøstyrelsen til ændring af denne status. Afgørelsen er en forudsætning for plantning af byskoven.

Jordbearbejdning og såning af dækafgrøder på området kan ske allerede i 2016 og under forudsætning af at Miljøstyrelsen godkender jorddepotet som afsluttet, kan der plantes træer i 2017. Såfremt godkendelsen fra Miljøstyrelsen kommer senere end 2016, fremrykkes tidsplanen tilsvarende.

Med denne plantning er der tilplantet 5,5 ha af det areal på 14 ha, hvor det er muligt at etablere byskov. I efterfølgende budgetforhandlinger vil forvaltningen søge midler til plantning af de sidste 8,5 ha.

 

Pernille Andersen                              /Jon Pape