Mødedato: 14.06.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Royal Arena – ejeraftale, udpegning af bestyrelsesmedlemmer og åbningsarrangement

Borgerrepræsentationen skal med sigte på færdiggørelsen af Royal Arena godkende ændring af ejeraftale og udpege 2 nye, eksterne medlemmer til Arenaselskabernes bestyrelse pr. 1. januar 2017 samt godkende bevilling til kommunens andel af udgifter til et åbningsarrangement i 2017.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at foretage de i indstillingen anførte ændringer vedr. bestyrelse og finansiering i den mellem Københavns Kommune og Realdania indgåede ejeraftale vedr. Arenaselskaberne,
  2. at det godkendes, at Rikke Lauritzen (Ø) og Tommy Petersen (B) udtræder af bestyrelserne i Arena CPHX P/S og Arena CPHX Komplementar A/S pr. 1. januar 2017,
  3. at Borgerrepræsentationen udpeger adm. direktør Lars Liebst og direktør Mogens Kornbo til bestyrelserne i Arena CPHX P/S og Arena CPHX Komplementar A/S til indtræden pr. 1. januar 2017,
  4. at det godkendes, at der i 2016 gives en bevilling på 1 mio. kr. til Københavns Kommunes andel af udgifter til afholdelse af et arrangement som led i åbningen af Royal Arena i starten af 2017 og som beskrevet i indstillingen. Der anvises dækning for beløbet på den i budget 2016 afsatte pulje til uforudsete udgifter, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.

Problemstilling

I medfør af den indgåede ejeraftale vedr. Arenaselskaberne har bestyrelsen i Arena CPHX P/S pt. 6 medlemmer, inkl. 2 medlemmer, som - udover de af aktionærerne udpegede 4 medlemmer - er valgt ind for at styrke bestyrelsen i anlægsfasen i kraft af deres særlige kompetencer.

Efter aflevering af Royal Arena til operatøren kort før årets udgang vil der alene være behov for en mindre bestyrelse og for at udpege medlemmer med kompetencer i forhold til selskabets fremtidige drift. Det er samtidig vigtigt at sikre en god overgang fra hidtidig til fremtidig bestyrelse.

Derudover ønskes aktionærernes ret til hver især at have en observatør til bestyrelsesmøder samt en præcisering vedr. finansiering af selskabet indføjet i ejeraftalen.

Københavns Kommune og Realdania er enige om, der skal afholdes et arrangement til markering af åbningen af Royal Arena med et budget på 2 mio. kr., herunder at ville bidrage med hver halvdelen af finansieringen heraf.

Løsning

Ændring af ejeraftale

Økonomiforvaltningen bemyndiges - med henvisning til det anførte behov herfor - til at foretage flg. ændringer/præciseringer i den mellem Københavns Kommune og Realdania indgåede ejeraftale vedr. Arenaselskaberne (Arena CPHX P/S og Arena CPHX Komplementar A/S):

  • Bestyrelsen i Arena CPHX P/S skal med virkning fra 1. januar 2017 bestå af 4 medlemmer
  • Københavns Kommune og Realdania har hver især ret til at lade en observatør overvære bestyrelsesmøder. Økonomiforvaltningen udpeger kommunens observatør.
  • I forhold til ansvarlig lånekapital fra aktionærerne, jf. Borgerrepræsentationen den 28-04-2016 (2016-0046362), skal tilbagebetaling - som udbytte - være foreneligt med selskabets behov for at afsætte midler til vedligeholdelse, fornyelse mv.

Udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Siden kommunens indtræden i Arena CPHX P/S, herunder i indstilling til Borgerrepræsentationen den 05-12-2013 (2013-0244101) om udpegning af medlemmer til Arenaselskabernes bestyrelser, har det været forudsat, at der ved afslutning af anlægsprojekt og overgang til drift skulle vælges en ny bestyrelse med kompetencer relateret til selskabets fremtidige drift.

Det vurderes, at bestyrelsen skal besidde kompetencer inden for:

  1. Bygningsdrift og ejendomsadministration
  2. Sports-, kultur- og oplevelsesøkonomi
  3. Finansiering og formueforvaltning

Det indstilles, at de nuværende af Borgerrepræsentationen udpegede bestyrelsesmedlemmer:

  • Rikke Lauritzen (Ø)
  • Tommy Petersen (B) 

udtræder efter eget ønske, og at Borgerrepræsentationen i medfør af ejeraftalen udpeger følgende to nye medlemmer til bestyrelserne i Arena CPHX P/S og Arena CPHX Komplementar A/S:

  • Lars Liebst, adm. direktør i Tivoli A/S
  • Mogens Kornbo, Center for Ejendomsdrift, Region Hovedstaden

I kraft af de to medlemmer, som udpeges af Realdania, vurderes det, at de 4 medlemmer herefter til sammen besidder de ønskede bestyrelseskompetencer.

Udtræden sker pr. 1. januar 2017, og de nye bestyrelsesmedlemmer tiltræder pr. samme dato efter (formelt) valg på selskabernes generalforsamlinger, hvor også bestyrelsernes formand vælges.

Af hensyn til vigtigheden af at sikre en smidig overgang og videndeling fra hidtidig til fremtidig bestyrelse er det med førstnævnte aftalt, at de kommende bestyrelsesmedlemmer gives adgang til at deltage i bestyrelsesmøder med virkning fra 1. august 2016, samt at de for deltagelse i hvert af nævnte møder modtager et honorar beregnet således:

Hidtidigt honorar, bestyrelsesmedlem (100 tkr. pr.år)/antal bestyrelsesmøder 2016 (forventet: 9).

Desuden forventes den nuværende bestyrelsesformand tilknyttet konsulentbasis frem mod endeligt byggeregnskab .

Under hensyn til at arbejdsbyrde, mødeaktivitet og ansvar i bestyrelsen for Arena CPHX P/S forventes reduceret efter anlægsprojektets afslutning, er Realdania og Københavns Kommune enige om, at formandshonoraret i 2017 skal halveres til 150 tkr./år, mens honoraret til de øvrige bestyrelsesmedlemmer nedsættes med 25 % til 75 tkr./år. Der udbetales ikke bestyrelseshonorar i Arena CPHX Komplementar A/S.

Åbningsarrangement

Københavns Kommune og Realdania er enige om - som parterne bag Royal Arena - at have en åbenbar fælles interesse i afholdelsen af et arrangement, som markerer åbningen af Royal Arena, og herigennem præsenterer og markedsfører København som metropol og fremhæver de byudviklingsprojekter, som Realdania tager del i.

Realdania og Københavns Kommune har derfor drøftet en model, hvorefter der indgås aftale med Arena CPHX P/S om - på parternes vegne - at forestå afholdelsen af et åbningsarrangement i Royal Arena i starten af 2017. Det konkrete indhold af arrangementet er endnu ikke lagt fast, men kan f.eks. være bygget om som et ”åbent hus arrangement” med snoreklipning mv. samt indslag/elementer af både underholdende og informativ karakter. 

Det er mellem Københavns Kommune og Realdania aftalt, at parterne afsætter hver 1 mio. kr. til indgåelse af ovennævnte aftale vedr. arrangementet, således at budgettet for åbningen udgør max. 2 mio. kr.

Økonomi

Der er ikke i budget 2016 afsat midler til et åbningsarrangement, hvorfor kommunens andel af udgifter hertil på 1 mio. kr. indstilles finansieret via den afsatte pulje til uforudseelige udgifter i 2016, jf. nedenfor i tabel 1:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-

punkt

Ud-

valg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2016 P/L)

Varig?
ja/nej

2016

2017

2018

2019

3

ØU

1109 - Fælles

driftspulje

06.52.76.1

U

-1.000

0

0

0

Nej

3

ØU

1118 - Økonomisk

forvaltning service

06.45.51.1

U

1.000

0

0

0

Nej

I alt

-

-

-

-

1.000

0

0

0

-

* Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse vil den videre proces være:

  • Økonomiforvaltningen foretager i samarbejde med Realdania ændringer i ejeraftalen
  • Økonomiforvaltningen indgår sammen med Realdania aftale med Arena CPHX P/S om de nærmere vilkår for afholdelse af et åbningsarrangement i starten af 2017
  • Arena CPHX P/S afleverer Royal Arena til operatøren den 1. december 2016
  • Nye bestyrelsesmedlemmer for Arena CPHX P/S vælges og indtræder pr. 1. januar 2017.

 

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

2 medlemmer.

 

Særlige krav/valgbetingelser

Bemærkninger i øvrigt

Det vurderes, at bestyrelsen skal besidde kompetencer indenfor:

1. Bygningsdrift og ejendomsadministration

2. Sports-, kultur- og oplevelsesøkonomi

3. Finansiering og formueforvaltning.

Formand for bestyrelserne vælges på generalforsamlinger.

 

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts metode).

 

Vederlag

Formand: 150.000 kr. årligt, øvrige: 75.000 kr. årligt.

 

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode. De kommunalt valgte medlemmer til selskabernes bestyrelser skal udpeges for hele valgperioden, men vælges (genvælges) formelt på selskabernes årlige generalforsamlinger.

Mikkel Hemmingsen                   / Per Justesen

Beslutning

Dagsordenspunkt 11: Royal Arena – ejeraftale, udpegning af bestyrelsesmedlemmer og åbningsarrangement (2016-0218666)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top