Mødedato: 14.06.2011, kl. 16:30
Mødested: Sjællandsgade 40, vær. H 102, 2200 Kbh N

Godkendelse og underskrift af legatregnskaber 2010

Se alle bilag
Økonomiudvalget skal som legatbestyrelse godkende 51 legatregnskaber for 2010 og nedsætte et underudvalg bestående af tre medlemmer, der skal underskrive disse legatregnskaber.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at 51 legatregnskaber for 2010 godkendes,
  2. at der nedsættes et underudvalg bestående af tre medlemmer af Økonomiudvalget - herunder udvalgets formand - til at underskrive legatregnskaber, samt
  3. at regnskaberne underskrives af Underskriftsudvalget 

Problemstilling

Økonomiudvalget skal godkende 51 legatregnskaber for 2010 og nedsætte et underudvalg til at underskrive legatregnskaber.
Underskriftsudvalget skal herefter underskrive de godkendte legatregnskaber.

Løsning

Økonomiudvalget udgør bestyrelsen for de 51 legater, der administreres af Økonomiforvaltningen, Københavns Borgerservice.

Legatregnskaberne skal godkendes af bestyrelsen og som udgangspunkt inderskrives af den samlede bestyrelse på 13 medlemmer.

Civilstyrelsen har den 4. april 2011 godkendt, at der nedsættes et underudvalg bestående af tre medlemmer af Økonomiudvalget til at underskrive regnskaberne, når disse er godkendt af udvalget, hvilket  tidligere har været gældende i Kultur- og Fritidsudvalget. Et af medlemmerne i underudvalget skal være formanden for Økonomiudvalget, hvilket er en forudsætning for Civilstyrelsens godkendelse, herunder at den samlede bestyrelse godkender regnskaberne. Der er kun tale om en praktisk foranstaltning, da bestyrelsesansvaret ikke kan delegeres til underudvalget eller andre.

Økonomiudvalget skal - udover formanden - udpege to medlemer til underudvalget.

Regnskaberne er revideret af Nordea Bank A/S og for såvidt Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat afdeling B af AP | Statsautoriserede Revisorer. Revisorerne har ingen forbehold for de aflagte regnskaber.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskaber skal i underskrevet stand efterfølgende vedlægges selvangivelse/erklæring for de enkelte legater.

Frist for indsendelse til SKAT er den 30. juni 2011. 



                    Claus Juhl

                                                                      /Thomas Jakobsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at underudvalget består af Overborgmester Frank Jensen, 1. næstformand Jesper Christensen og 2. næstformand Mogens Lønborg.

Til top