Mødedato: 14.06.2011, kl. 16:30
Mødested: Sjællandsgade 40, vær. H 102, 2200 Kbh N
Orientering om administrative afslag og legatuddelinger i 2010
Se alle bilag
Til top
Økonomiudvalget skal orienteres om administrative afslag og legatuddelinger i 2010.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Legatuddeling i 2010 foretaget efter bemyndigelse til forvaltningen efter faste retningslinier fra Økonomiudvalget tages til efteretning, samt
- at meddelelse af administrative afslag i 2010 tages til efteretning.
Problemstilling
Økonomiudvalget har bemyndiget Økonomiforvaltningen, Københavns Borgerservice til at foretage uddelinger fra bestemte legater efter faste retningslinier (trangs- uddannelses- og slægtslegater samt legater med velgørende formål) og meddele administrative afslag med efterfølgende underretning af udvalget.
Løsning
Legaterne kan - som hidtil - grupperes således:
- legater med bemyndigelse til forvaltningen efter faste retningslinier og/eller fundatsmæssige bestemmelser eller uddelinger besluttet før 1998 og
- legater med indstillingsudvalg (typisk et beboerråd på et plejehjem eller lignende).
I henhold til de omtalte bemyndigelser vedlægges til orientering fortegnelser over uddelinger fra legater uden indstillingsudvalg i 2010 (bilag 1) og administrative afslag i 2010 (bilag 2).
Der er i 2010 ikke foretaget indstillinger til Økonomiudvalget med hensyn til uddelinger af legater over 10.000 kr. til trængende enkeltpersoner eller over 100.000 kr. til almennyttige eller velgørende foreninger og institutioner, herunder sygdomsbekæmpende formål.
Endvidere vedlægges fortegnelse over legatuddeling i 2010 fra legater med indstillingsudvalg nedsat i henhold til legatfundats (bilag 3).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Claus Juhl
/Thomas Jakobsen
Claus Juhl
/Thomas Jakobsen
Beslutning
1. og 2. at-punkt blev taget til efterretning.