Mødedato: 14.06.2011, kl. 16:30
Mødested: Sjællandsgade 40, vær. H 102, 2200 Kbh N

Reduktion af bankindestående / køb af obligationer

Økonomiudvalget modtager orientering om reduktion af bankindestående.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
  1. at redegørelsen samt orienteringen om reduktion af bankindestående ved køb af korte realkreditobligationer tages til efterretning.

Problemstilling

Ifm. udløb af bankpakke 2, der indeholdt statsgaranti for bankindeståender, vedtog ØU og BR efteråret 2010 indstilling fra Økonomiforvaltningen om at udvide kommunens kassekredit fra 1,6 mia. kr. til 3,0 mia. kr. og at give mulighed for at belåne obligationer (repo) for op til 1,5 mia. kr. En del af motivationen bag beslutningen var et ønske om at kunne skabe bedre mulighed for at reducere kommunens bankindeståender for derved at reducere risikoen for tab, hvis en eller begge af kommunes banker skulle gå konkurs.

 

De bedre kreditfaciliteter har skabt mulighed for at reducere bankindeståenderne ved bl.a.:

  • Obligationskøb for 650 mio. kr. i efteråret 2010
  • Indskud i investeringsforeningen på 750 mio. kr. foråret 2011
  • Indfrielse af lån på 1.263 mio.kr. - forventet primo juni 2011

Selvom der ventes en betydelig nedgang i kommunens bankindestående i 2. halvår 2011 og frem, er niveauet dog stadig p.t. højt (i 1. halvår 2011 forventes et gennemsnitligt indestående på ca. 1,7 mia. kr.). Det høje niveau kan bl.a. tilskrives langsommere eksekvering af kommunens anlægsinvesteringer end budgetteret.

Løsning

Reduktion af bankindestående ved køb af korte obligationer

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at kommunens bankindestående er på vej til at blive bragt ned på et ønsket niveau, som dækker en samlet afvejning af afkast og risiko og med hensyntagen til evnen til at betale kommunens løbende udgifter. Nedbringelsen er sket ved bl.a. indskud i investeringsforeningen, køb af obligationer og betydelig nedbringelse af kommunens gæld. Det er dog forvaltningens vurdering, at der stadig med fordel kan flyttes f.eks. 400 mio. kr. yderligere over i andre alternativer end bankindestående i en periode på 1-2 år. Økonomiforvaltningen reducerer derfor kommunens bankindestående yderligere i en periode ved køb af korte obligationer i størrelsesordenen 400 mio. kr. Økonomiforvaltningen er af Borgerrepræsentationen bemyndiget til at købe og sælge obligationer og håndtere kommunens kapitalforvaltning, herunder investeringsforeningen.
 

Økonomiske konsekvenser 

Flere typer af risici skal tages i betragtning. Der kan f.eks. være risiko for tab af hovedstol, hvis en af kommunens banker går konkurs, eller risiko for ikke at opnå et tilstrækkeligt afkast eller for kurstab ved et stigende renteniveau. Markedet forventer, at renten formentlig stiger i de kommende år. Hvis renten stiger vil der være kurstab på obligationer. Kurstabet skal dog ses sammen med de løbende kuponbetalinger på obligationerne, så medmindre der er tale om betydelige rentestigninger vil kuponbetalingerne mere end kunne opveje kurstabene, og korte obligationer vil stadig være mere attraktivt end bankindestående.

Den kurv af korte, danske realkreditobligationer Økonomiforvaltningen påtænker at købe har en ”varighed” på ca. 1. ”Varighed” er et risikomål for hvor stort kurstabet vil være ved en rentestigning. I dette konkrete tilfælde med en varighed på ca. 1, vil der ved en rentestigning på 1% point være et kurstab på 1 %. Dette er en relativt lav risiko, og det forventes, at risikoen mere end opvejes af de løbende indtægter fra rentekuponbetalingerne. Tabel 1 viser forskellige scenarier herfor:


Tabel 1. Afkast ved forskellige scenarier for renteudvikling.

 

Renteindtægter

Kurstab/-gevinst

Afkast

Uændret rente

2 %

0 %

2 %

Rentestigning 1 %

2 %

-1%

1 %

Rentefald 1 %

2 %

1 %

3 %

Det forventede afkast på obligationerne ved uændret rente er på ca. 2,0 % p.a. (til sammenligning giver bankindestående p.t. under 1 % p.a.). Ved køb for 400 mio. kr. svarer det til ca. 8 mio. kr. p.a. Skulle markedsrenten stige f.eks. med 1 %-point, vil det svare til et kurstab på ca. 4 mio. kr. Samlet er der et afkast på 4 mio. kr. Falder markedsrenten med 1 %-point vil det give en kursgevinst på ca. 4 mio. kr. og et samlet afkast på 3 % svarende til 12 mio. kr.
Beholder kommunen obligationerne til deres udløb, er udløbskursen 100, og der vil derfor ikke være et realiseret kurstab i regnskabet ved stigende renter.


Likviditetsprognose og nøgletal 1. og 2. halvår 2011 samt 2012.

Af hensyn til kommunens betalingsevne er perioder med det laveste bankindestående centrale. Det er typisk nogle dage i slutningen af hver måned (betaling af løn, kreditorfakturaer etc.) indtil nogle dage ind i den næste måned (indtægter i form af 12-dele m.m.).

Typisk kan der i de dage være et træk på 1,5 – 2 mia. kr., og nogle gange op til 3 mia. kr.

I 2. halvår 2011 forventes det laveste bankindestående at være -2.546 mio.kr. Lægges der en buffer ind  (til f.eks. uforudsete udgifter eller lavere indtægter end budgetteret) på f.eks. på 500 mio. kr., er laveste bankindestående -3.046 mio.kr.

I 2012 er de tilsvarende tal hhv. -3.337 og -3.837 mio. kr. Og der vil det meste af tiden (68 %) være en negativ banksaldo.

I 2013 vil der være yderligere reduktion i bankindeståenderne.

Nedenstående tabel 2 viser nøgletal for det forventede bankindestående i 2. halvår 2011 og for hele 2012. Til sammenligning vises også tal for 2010, hvor bankindeståendet generelt har været højt. Også i 1. halvår 2011 har bankindeståendet været højt.

I tallene for 2011 og 2012 er det forudsat, at der investeres yderligere 400 mio. kr. i korte obligationer (jf. ovenfor).

 
Tabel 2. Prognose for bankindestående i 2011 og 2012.

mio. kr.

2010

1. halvår 2011

2. halvår 2011

2012

Gennemsnit (mio. kr.)

2.297

1.672

155

-609

Maksimum (mio. kr.)

3.834

2.872

1.632

1.549

Minimum (mio. kr.)

-651

-1.511

-2.546

-3.337

Minimum - 500 mio. kr.

-2.011

-3.046

-3.837

Dage med saldo (%):

 

 

 

 

under 0 kr.

2%

4%

56%

68%

over 0 kr.

98%

96%

44%

32%

Over 3 mia. kr.

25%

0%

0%

0%

mellem 2 og 3 mia. kr.

41%

45%

0%

0%

mellem 1 og 2 mia. kr.

25%

30%

22%

4%

mellem 0 og 1 mia. kr.

7%

21%

34%

28%

mellem -1 og 0 mia. kr.

2%

3%

35%

34%

mellem -2 og -1 mia. kr.

0%

1%

6%

28%

mellem -3 og -2 mia. kr.

0%

0%

3%

6%

Lavere end - 3 mia. kr.

0%

0%

0%

0%

 

I ovenstående prognosetal er der bl.a. gjort følgende forudsætninger:

  • Lån på 1.263 mio. kr. indfries d. 1/6 2011
  • Udløbne obligationer geninvesteres
  • Der investeres 400 mio. kr. i korte obligationer fra og med 2. halvår 2011.
  • Budgetteret kassetræk i 2011 og 2012 på hhv. 702 mio. kr. og 949 mio. kr., i alt 1.651 mio. kr.
  • Yderligere køb af obligationer for 400 mio. kr.

Det forventes, at perioderne med meget negative saldi kan håndteres med den nuværende kassekredit og mulighederne for belåning af obligationerne (repo). Økonomiforvaltningen følger udviklingen nøje, og vil, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt for kommunen at udvide kreditmulighederne yderligere, udarbejde indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen herom.

Videre proces

Økonomiforvaltningen reducerer kommunens bankindestående ved at købe korte danske realkreditobligationer for 400 mio. kr. 


Claus Juhl                                                            Bjarne Winge

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top