Mødedato: 14.06.2005, kl. 15:00

Udvidelse af parkomatordningen og justering af takster og licenser (Bygge- og Teknikudvalget)

Udvidelse af parkomatordningen og justering af takster og licenser (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005

 

 


J.nr. ØU 264/2005

 

33. Udvidelse af parkomatordningen og justering af takster og licenser (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der med henblik på en dæmpning af biltrafikken i myldretiden og en formindskelse af biltrafik, der cirkulerer i de tætte byområder for at lede efter parkeringsplads, besluttes

 

 

1

der etapevis i løbet af 2 år indføres parkomatordning i de indre brokvartererne, jf. det i bilag 1 angivne område, med følgende takster:

hverdage kl. 08-22 og lørdage kl. 08-17               9 kr./time

nætterne mellem mandag-lørdag, kl. 22-08          2 kr./time

 

2

at       den nuværende forsøgsordning med 2-timers tidsbegrænsning i brokvartererne indskrænkes 1. januar 2006 til det fremtidige parkomatområde, og udfases herefter efterhånden som parkomatområdet etableres.

 

3

Rød zone udvides til at omfatte begge sider af Nørre Vold, begge sider af Gothersgade samt udvides til den nordøstlige side af H C Andersens Boulevard, jf. det i bilag 2 angivne område, med følgende takster fra 1. januar 2006:

hverdage kl. 08-22 og lørdage kl. 08-17                            25 kr./time   

nætterne mellem mandag - lørdag kl. 22-08                        2 kr./time,

          idet nattaksten først indføres, når de nuværende parkomater er

udskiftet.

 

4

Grøn zone udvides med nuværende Blå zone, jf. det i bilag 2 angivne område, med følgende takster fra 1. januar 2006

hverdage kl. 08-22 og lørdage kl. 08-17                            15 kr./time   

nætterne mellem mandag - lørdag kl. 22-08                        2 kr./time,

           idet nattaksten først indføres, når de nuværende parkomater er

udskiftet.

 

 

5

systemet med beboer- og erhvervslicenser, erhvervsmånedskort, uge- og månedskort og skrabebilletter fortsætter i hele det nye parkomatområde. Der regnes med følgende takststigninger pr 1. januar 2006 i Indre By-området:

uge- og månedskort                             50%

skrabebilletter                                      25%

6

at       beboer- og erhvervslicenserne i 2010 forhøjes fra hhv. 175 kr. til 600 kr./årligt og 1.375 kr. til 2.500 kr./årligt (2005-priser).

 

7

at       beboer- og erhvervslicenser giver adgang til betalingsfri parkering på offentlige parkeringspladser hele døgnet, samt at beboerlicensen fra 2010 udløser 6 "gæstebilletter" pr. år.

 

8

at       takster og licenser pr. 1. januar 2006 pristalsreguleres

 

9

at      forvaltningen iværksætter en udbudsforretning med henblik på udskiftning af de nuværende parkomater i Indre By-området, samt etablering af parkomatbetaling i de indre brokvarterer, jf. det i bilag 1 angivne område. Der gives en anlægsbevilling under Parkering•Københavns anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) på 90 mio. kr. (2005 p/l) til dækning af udgifterne i forbindelse med udskiftning af parkomaterne. Anlægsbevillingen finansieres af Økonomiudvalgets bevilling, finansposter (konto 8.05.5 Kassen) med 59,9 mio. kr. i 2006 og 33,1 mio. kr. i 2007.

 

10

at       kommunen overtager de private fællesveje, herunder de almene veje, i de indre brokvarterer, jf. det i bilag 2 angivne område, i samme takt som parkomaterne sættes i drift. Merudgifterne som følge heraf indarbejdes gradvist i kommunens budget som et rammeløft under Vej & Parks driftsramme på op til 14 mio. kr. (2005 p/l), når alle veje er overtaget.

 

11

at      der gives en tillægsbevilling under Vej og Parks driftsramme (konto 2.11.1 vejvedligeholdelse) på 3 mio. kr. i 2005 (2005 p/l) til de indledende opgaver til planlægning, forvaltning og information. Der anvises kassemæssig dækning i 2005 under Økonomiudvalgets bevilling finansposter (konto 8.05.5 Kassen). I 2006 indarbejdes en rammeudvidelse på 2 mio.kr. under Vej & Parks driftsramme (konto 2.11.1 Vejvedligeholdelse). Rammeudvidelsen finansieres af Økonomiudvalgets bevilling, finansposter (konto 8.05.5 Kassen) i 2006.

 

12

at       Parkering•Københavns indtægtsbevilling som følge af takstforhøjelserne øges med 118 mio. kr. i 2006 (2005 p/l) svarende til det forventede merprovenu fra takstforhøjelserne. Midlerne overføres til Økonomiudvalgets bevilling, finansposter (konto 8.05.5 Kassen) i 2006. I de følgende år reguleres Parkering•Københavns indtægtsbevilling og kasseopbygning under Økonomiudvalget i fht. indtægtsprofilen i økonomiafsnittet.

 

13

der gives en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Vej og Parks driftsramme (konto 2.11.1 Vejvedligeholdelse) på 3 mio.kr. i 2005 til fornyet områdeskiltning mhp. implementering af de i indstillingen beskrevne ændringer. Der anvises kassemæssig dækning herfor under Økonomiudvalgets bevilling, finansposter (konto 8.05.5 Kassen) i 2005. I 2006 indarbejdes tilsvarende rammeudvidelse på 2 mio.kr. til Vej og Parks driftsramme, konto 2.11.1 Vejvedligeholdelse) til fornyet områdeskiltning mhp. implementering af de i indstillingen beskrevne ændringer. Der indarbejdes finansiering hertil under Økonomiudvalgets bevilling, finansposter (konto 8.05.5 Kassen) i 2006.

 

14

at       indstillingen fra forvaltningen BTU 64/2004, J.nr. 310.0003/03, Konkretisering af parkeringsstrategi, hermed bortfalder.

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2005

Anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har følgende bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

At indstillingens 9. at udgår, og erstattes af nedenstående at, idet der er tale om en præcisering:

at Forvaltningen iværksætter en udbudsforretning med henblik på udskiftning af de nuværende parkomater i Indre By-området, samt etablering af parkomatbetaling i de indre brokvarterer, jf. det i bilag 1 angivne område. Der indarbejdes en anlægsbevilling i 2006 og 2007 på Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Parkering København, konto 2.22.3 (Vejanlæg) på i alt 90 mio. kr. (2005 p/l) til dækning af udgifterne i forbindelse med udskiftning af parkomaterne. Anlægsbevillingen finansieres af Økonomiudvalgets bevilling, finansposter, konto 8.05.5 (Kassen) med 56,9 mio. kr. (2005 p/l) i 2006 og 33,1 mio. kr. (2005 p/l) i 2007.

Endvidere indarbejdes driftsudgifterne til parkomater i brokvartererne på 1,5 mio.kr. (2005 p/l) fra 2006 som et rammeløft til Bygge- og Teknikudvalgets budget ramme på bevillingen Parkering København, konto 2.11.1 (vejvedligeholdelse), jf. økonomiafsnittet.

 

Det forudsættes endvidere, at der i indstillingens 11. og 13. at er tale om etårige rammeudvidelser til Planlægning, information samt ændret områdeskiltning i 2006 jf. indstillingens økonomiafsnit.

 

Herudover forudsætter det, at de i økonomiafsnittet angivne bevillingsmæssige ændringer foretages med udgangspunkt i 2005 pris- og lønniveau, og at disse vil blive fremskrevet i henhold til det sædvanlige kommunale pris- og lønniveau.

 

Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende sag gennemføres i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter forbundet med indstillingen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme. Der henvises til vedlagte notat."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

København har i de senere år oplevet en markant stigning i både bilejerskab og biltrafik. Bilejerskabet er steget med 40% siden 1995 og forventes at stige med yderligere 20-25% de næste 10 år i takt med den økonomiske udvikling.

Af Københavns Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan 2004 fremgår det, at biltrafikken siden 1995 er steget med 16%. Endvidere fremgår det af planen, at uden helt særlige virkemidler, kan det næppe undgås, at biltrafikken stiger med 5-10% i løbet af de næste 5-10 år.

Vejnettet er i dag så belastet af biltrafik, at selv mindre trafikstigninger vil resultere i mærkbart forøgede forsinkelser og dermed forringet trafikmiljø. For at modvirke denne udvikling anbefales en dæmpning af biltrafikken i myldretiden og en formindskelse af biltrafik, der cirkulerer i de tætte byområder for at lede efter parkeringsplads, ved en udvidelse af parkomatordningen efter følgende hovedpunkter:

1. januar 2006 ændres Rød zone til at omfatte begge sider af Nørre Vold, Gothersgade og Vester Vold ud til H C Andersens Boulevard. Grøn zone udvides til at dække hele den nuværende blå zone.

I løbet af 2006 og 2007 etableres parkomatområde i de indre brokvarterer. Parkomatordningen etableres for en bydel ad gangen, dvs. Vesterbro, Indre Nørrebro osv.

De fremtidige timetakster mellem kl. 08-22 bliver

·        25 kr. pr time i rød zone og

·        15 kr. pr time i grøn zone

·        09 kr. pr time i brokvartererne ("lyseblå zone")

I tidsrummet kl. 22-08 fra og med natten til tirsdag til og med natten til lørdag betales 2 kr./time, når der er opsat nye parkomater. Indførelse af nattakst forventes at begrænse udefra kommende trafik og derved reducere presset på parkeringspladser i området.

Både i de eksisterende og de nye parkomatområder vil der fortsat kunne købes beboer- og erhvervslicenser og månedskort ligesom der indføres en ordning med gæstebilletter, som udleveres sammen med beboerlicensen fra 2010, når prisen for beboerlicenser hæves til 600 kr. om året og prisen for erhvervslicenser hæves til 2.500 kr. om året – 2005 priser.

Fra 1. januar 2006 indføres der pristalsregulering af parkomattakster samt licenser og kort.

  En parkomatordning, som også omfatter de private veje i de indre brokvarterer, vil ikke kunne omgås på samme måde som 2-timersordningen, og må derfor forventes at have en betydelig større trafikdæmpende effekt. I forbindelse med overtagelsen af de private veje sikres, at vejene har en standard som en velholdt privat fællesvej. De nødvendige istandsættelser inden overtagelsen sker for de private vejlaugs regning efter de sædvanlige regler. De pågældende grundejere vil således ikke komme til at afholde udgifter til vejvedligeholdelse, som de ikke ville have haft alligevel. Efter overtagelsen og istandsættelsen af vejene har grundejerne ikke længere udgifter til vejvedligeholdelsen.

Den nuværende 2-timers ordning indskrænkes pr. 1. januar 2006 til at omfatte det fremtidige parkomatområde i brokvartererne, hvorefter ordningen udfases etapevis efterhånden som parkomatområdet etableres.


 

Til top