Lokalplanforslag "Ørestad Syd" (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005

 

 

J.nr. ØU 279/2005

 

14. Lokalplanforslag "Ørestad Syd"  (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Ørestad Syd" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Borgerrepræsentationen samt offentliggørelse i områdets lokalaviser

 

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2005

Til mødet forelå notat af 7. juni 2005 fra Bygge- og Teknikforvaltningen ve drørende finansieringen samt brev af 8. juni 2005 fra adm. dir. Erik Jacobsen, Økonomiforvaltningen, vedrørende plangrundlaget.

Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling blev anbefalet med følgende bemærkning: "Udvalget beder Bygge- og Teknikforvaltningen om at blive orienteret om samarbejdet med Økonomiforvaltningen om den budgetmæssige behandling af de afledte driftsudgifter på de tekniske områder."

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at anlægsudgifterne i forbindelse med sagen afholdes indenfor den af Borgerrepræsentationen fastsatte ramme for Bygge- og Teknikudvalget. Bygge- og Teknikudvalgets anlægsramme udgør ifølge budget 2005 i perioden 2005-2008 gennemsnitligt ca. 90 mio. kr. om året eksklusiv byfornyelse. Økonomiudvalget anbefaler derudover, at det igangværende arbejde i tilknytning til Kommuneplanen og rækkefølgeplanen for udviklingen af byområder i Københavns Kommune videreføres med henblik på at analysere de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen, herunder konsekvenserne for de kommunale driftsudgifter. De relevante forvaltninger, herunder Bygge- og Teknikforvaltningen, vil blive inddraget i processen. De kommunaløkonomiske konsekvenser forbundet med udviklingen af de større byområder forudsættes herefter at indgå i de årlige budgetforhandlinger."

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2005

Enhedslisten stillede ændringsforslag om, at Økonomiudvalget anbefaler Bygge- og Teknikudvalgets indstilling (uden Økonomiforvaltningens indstilling):

For stemte 7 medlemmer: F, O, V og Ø

Imod stemte 5 medlemmer: A og C

1 medlem undlod at stemme: B

Bygge- og Teknikudvalgets indstilling blev hermed anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentation

 

 

RESUME

Med planforslagene for "Ørestad Syd" tages der et meget stort skridt i færdiggørelsen af plangrundlaget for udbygning af Ørestad, ikke mindst med flere boliger. Området er på ca. 75 ha og afgrænses af Øresundsforbindelsen, Ørestads Boulevard og Kalvebod Fælled. Det fastlægges til boliger, serviceerhverv og offentlige formål og har en samlet rummelighed på 1,2 mio. m² etageareal med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 250 for den nordligste del og 165 for den øvrige del.

Forud er gået en længere proces, hvor Ørestadsselskabet og dets rådgivere har fremlagt ideer til en ny helhedsplan, der på en række punkter afviger fra den oprindelige Helhedsplan fra 1995 og 1998 for hele Ørestad, der indgår i Kommuneplan 2001. Disse ideer er videreudviklet i samarbejde med forvaltningerne i en arbejdsgruppe og resulterede i et forslag til en ny helhedsplan, der er drøftet ved flere møder i både Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget senest i april 2005.

Her blev bl.a. resultatet af en afprøvning af forslaget via parallelopdrag mv. fremlagt. Disse er gennemført af Ørestadsselskabet, Copenhagen X og en arbejdsgruppe om institutionsforsyning i Ørestad, hvor de øvrige forvaltninger er repræsenteret. Desuden har Gehl Architects foretaget en vurdering af karakter, kvaliteter og funktionalitet i kvarterplanens byrum, ligesom Det Kriminalpræventive Råd har været hørt.

Dette arbejde samt drøftelserne i udvalgene og med forvaltningerne er indgået i en viderebearbejdning af forslaget til helhedsplan og dermed i de nu fremlagte planforslag. Det samme gælder resultatet af forvaltningshøringen. En væsentlig ændring i forhold til det senest i udvalgene drøftede forslag er, at det allerede lokalplanlagte område mellem Øresundsforbindelsen og Hannemanns Allé er inddraget i lokalplanforslaget for at opnå en mere sammenhængende plan, herunder et nyt byrum omkring Hannemanns Allé samt mulighed for inden for den hidtidige rummelighed at indpasse 5 højhuse ved Øresundsforbindelsen i stedet for de 2, der hidtil har været mulige. Den resterende del er omfattet af lokalplan nr. 278 "Baner i Ørestaden" med forslag til tillæg nr. 1, der muliggør ændring af den overordnede vejstruktur i den sydlige del af Ørestad.

Lokalplanforslaget skal udgøre grundlaget for, at "Ørestad Syd" kan udbygges til et moderne, tæt og integreret byområde, der udnytter den enestående beliggenhed i forhold til den fredede Kalvebod Fælled og Metro. Der er således udsigt over og kort afstand til store rekreative naturområder og hurtig forbindelse til både City, lufthavnen og Malmø. Desuden ligger området tæt på Øresundsforbindelsens motorvej og indkøbscentret Field´s.

Boliger, der skal være helårsboliger med et gennemsnit på mindst 95 m², placeres fortrinsvis mod de rekreative områder og serviceerhverv især mod de støjbelastede trafikanlæg. I kvarteret i øvrigt blandes anvendelserne med henblik på at skabe liv, tryghed og variation, hvilket skal understøttes ved placeringen af de offentlige funktioner. Det nordligste område fastlægges til serviceerhverv med mulighed for op til 15 pct. boliger. I resten af bykvarteret skal boligandelen være af størrelsesordenen 50 pct. Der muliggøres butikker primært i et lokalcenter langs et hovedstrøg i området.

I overensstemmelse med den grundlæggende idé, at Ørestad bygges op om vand og natur, fastlægges der 6 overordnede strukturgivende elementer i form af et søområde mod syd, 3 nord-sydgående byrum med hver sin identitet, en byfælled med et vandbassin og et træbeplantet byrum omkring Hannemanns Allé. Disse byrum suppleres med et øst-vestgående hovedstrøg, der forbinder kvarteret med den sydligste metrostation, og en række andre byrum af forskellig størrelse og beliggenhed. Krav til byrummene og byggefelternes gårdrum skal sikre, at beboere og bruger tilbydes attraktive muligheder for mødesteder, ophold og aktiviteter.

Den overordnede trafikbetjening består, foruden af Metro, af fordelingsgaderne Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé. I det sydlige område suppleres disse af 2 øst-vestgående adgangsveje og 3 nord-sydgående lokalgader. Vejnettet suppleres med en række stiforbindelser og passagemuligheder, der gør det nemt at færdes i kvarteret og skaber sammenhæng med omgivelserne, herunder særlig Ørestad City og Kalvebod Fælled.

Når området er ved at være fuldt udbygget, kan det blive nødvendigt at supplere vejsystemet med én af 3 alternativer: en forlængelse af den vestlige lokalgade til Center Boulevard, en forlængelse af den østlige lokalgade til Hannemanns Allé eller en udvidelse af Ørestads Boulevard fra 2 til 4 spor på strækningen mellem Hannemanns Allé og den nordlige adgangsvej.

Ørestadsselskabet forudsættes at bekoste vejanlæg og –ombygninger i forbindelse med byudviklingen af Ørestad Syd, mens kommunen påregnes at bekoste de anlæg, som forventes nødvendige, når kapacitetsgrænsen på en tosporet Ørestads Boulevard efter en årrække overskrides som følge af udbygningen af Ørestad Syd. Den fornødne bevilling hertil forudsættes til sin tid meddelt til Bygge- og Teknikudvalget.

Efterhånden som Københavns Kommune får overdraget vej- og parkarealer i lokalplanområdet, gives et rammeløft til Bygge- og Teknikforvaltningen, som modsvarer udgifterne til at vedlige- og renholde de pågældende arealer.

Udformning af bebyggelserne, hvis maksimale højde er 34 m i højst 12 etager, bortset fra de 5 højhuse i kote 75 – 85 og op til 11 tårne med en højde på 50 m, skal ske på en sådan måde, at bygningsfronterne markeres udadtil samtidig med, at der skabes stor variation.

Højhusene, der fordeles i byggefelterne op til Øresundsforbindelsen med 2 nærmest Center Boulevard og 3 nærmest Ørestads Boulevard, markerer sammen med de 4 højhuse på nordsiden af Øresundsforbindelsen Ørestads vigtigste trafikale krydsningspunkt og tætteste bybygning. Fem højhuse i stedet for de tidligere to fastlagte vurderes at styrke højhusmotivet byarkitektonisk.

Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige én plads pr. 100 m² etageareal i det nordlige område, hvoraf højst 25 pct. må indrettes på terræn. I resten af området er parkeringsdækningen af størrelsesordenen én plads pr. 200 m² etageareal og må under ét ikke overstige 5.000 pladser, hvoraf højst 10 pct. må indrettes på terræn, fortrinsvis tiltænkt gæster mv. til erhverv. Den primære parkering finder sted i parkeringshuse placeret spredt i området og opført i Ørestadsselskabets regi efter samme model som i Ørestad City. Parkerings- og friarealkravene medfører en begrænsning af privatbilismen og sikrer, at gårdrummene i det væsentlige er friholdt for biltrafik.

Forslaget til kommuneplantillæg ændrer rammerne i Kommuneplan 2001 således, at der i S2*-området syd for Øresundsforbindelsen kan opføres 2 og 3 højhuse inden for nærmere angivne byggefelter i stedet for de hidtil fastlagte 2 højhuse. Højhusene skal opføres med en højde i kote 75 - 85. Området syd for Hannemanns Allé fastlægges til C2*-område med særlige bestemmelser bl.a. om, at området kan rumme 1 mio. m² etageareal, at der kan opføres bebyggelse i op til 12 etager og om parkeringsdækning svarende til lokalplanforslagets ovennævnte bestemmelser. Endvidere er den nye "blå og grønne" struktur indarbejdet i tillægget. Kommuneplanens generelle rammer åbner mulighed for, at der i lokalplan kan optages bestemmelser om, at bl.a. det maksimale etageantal kan overskrides for den del, der medgår til enkelte angivne bygnings­dele - f.eks. tårne - der er begrundet i særlige arkitektoniske hensyn.

Med middelalderbyen som forbillede skal de 11 tårne, som muliggøres i det sydlige område, tjene som pejlemærker og arkitektoniske vartegn for bykvarterets forskellige dele.